31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: begravelse Place of Narration: Døstrup Sønderjylland
Forhen, når præsten ved begravelser læste i hatten efter at have kastet jord på lig, troede folk, at han manede de døde ned, så de ikke kunde gå igjen. mikkel sørensen, adslev.
da.etk.DS_05_0_02156
Folk kunde høre om nætterne, at der var én, der snorkede i begravelsen i Resen kirke. Det var en Stjærnhjelm, der havde boet på Kabbel. peder kristensen, fabjærg.
da.etk.DS_05_0_00835
A'ed begravelser på Læsø trådte do fleste af folget hen til liget, så på ham og sagde: “Man kan nok se, det er ham”. Det var måske af frygt for dødninger og forveksling med dem. Lærer Pedersen, Vbrså.
da.etk.JAT_04_0_00229
På Fur havde de den skik, at enker havde et skjørt over hovedet ved begravelsen, når de var forlovede igjen, ellers ikke. Vesterbølle.
da.etk.JAH_04_0_00280
Ved begravelser i Kvong holder ligfølget stille ved dammen vest for præstegården og beder deres fadervor. Lunde.
da.etk.JAH_04_0_00259
Sorgekoner er de koner, der følger med liget til kirken. Det er ikke de samme, der pynter ligene og lægger dem i kiste dagen før begravelsen. Når en husmand blev begravet, var der kun én vogn, og mændene gik til kirken. Rask mølle.
da.etk.JAH_04_0_00250
Kistegilde holdes almindelig dagen før begravelsen. Kun koner indbydes, og de opvartes med kaffe og brød. På landet holdes klædegilde den dag liget iklædes. Lærer Larsen, Marstal.
da.etk.JAH_04_0_00249
Da min oldemoders mand lå lig, havde de så mange ængstelser for, hvad der vilde ske. Natten før begravelsen hørte hun nogen komme og sætte en dunk på bordet og sige : "Her er brændevin til begravelsen." Næste morgen stod der jo intet, men der var en rund fordybning i bordet. anton lose, askov.
da.etk.DS_05_0_01614
Ved et barsel i Malling vilde gildefolkene ind at se begravelsen i kirken, og en snedker skruede låget fra på den gamle minister Guldenkrones kiste (han havde været minister i Wien). A var med, og vi så da, at han lå der med tæerne sammenbundne. Kirstine Jespersdatter, Hvilsted.
Når man kan hore visse lyd i de gjenstande, som bruges ved begravelser, varsler dette snarlig brug af dem. De gjemmes bos en bestemt mand. P. Jensen.
Min Fader har fortalt mig, at det sidste Lig, der er nedsat i Begravelsen under Tårnet i Brande Kirke, er et Barnelig, der kom fra Hastrup, Årstallet, da det skete, kjendte han ikke. Brande S., Norvang H. Kl. Pedersen, Brande.
Siges i denne sogn skulle have stået osten ved kirken et slag på en slet plan imellem landsens indbyggere af Kurlænder, som ville indtaget landet, og er på den sted bleven dræbte og nedlagde i jorden. Steden kaldes Sylte, hvor slagtningen stod, men Mandhjø der, som begravelsen Stod. Ibsker. Præsteindb. til Ole Worm.
Min bedstefader var fra Fitting. Han blev svag og lå i sengen i elleve år. Så vilde han gjærne om og se til hans born, og han blev også kjørt over til os, men der døde han. Begravelsen skulde dog være i Fitting, og liget blev kjørt der over. Mig og min broder vi lå ovre i ostrehuset en dags tid for han døde, og hørte i daggryet en vogn komme kjørende ind...
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
da.etk.JAT_06_0_00715
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. “Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier”. Anna Ludvigsen.
da.etk.JAT_06_0_00179
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: “Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion”. — “Så!” sagde den anden, “ku do nok skik dæ i de?” — “Ja sågu, en sknld val”. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: “Æ hæ så mind en goi mand, de va...
da.etk.JAT_06_0_00011
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. “Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst”. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
Når en stjarc (fårekylling) lader sig hore, hvor der ellers ingen er af den slags, tyder det døden for én i huset. A.L.
da.etk.JAT_03_0_01696
Når muldvarpen skyder op under døre, og skuddet er langt udad efter, så skal snart lig føres ud af huset. A.L.
da.etk.JAT_03_0_01690