Præstø skal forgå ved vand, Næstved ved sand. chr. weiss.
da.etk.DS_03_0_01448
Hvor Knud Lavard blev myrdet i Haraldsted skov, udsprang en kilde, hvis vand gjemte lægedom for mange slags sygdom, og hvor folk igjennem mange hundrede år hentede helbredelse for det, doktoren ikke kunde kurere. Men så var der en bonde i Benløse, en gudsforgåen krop, der hverken troede på Gud eller de hellige. Hans fattige nabo havde et blindt øg; en...
Ved Kippinge kirke på Falster var der en lægedomskilde, hvor man kunde få sit helbred ved at vaske sig med vandet, og det var lige meget, hvad sygdom man havde. Folk, der kom slæbende dertil på krykker, gik raske derfra; krvkkerne lod de blive tilbage som et tegn, der kunde vise andre, hvad kræfter vandet ejede. Så var der en gang en nidkjær luthersk...
Der var en gang to adelige søstre, som levede i uvenskab og ikke undte hinanden arv efter sig. Den ene byggede da en kirke; men al hendes formue var gået med, så hun næppe havde klæder til kroppen; derfor kaldte den anden søster hende jomfru Særkløs. "Du kan kalde mig, hvad du vil," svarede hun, "men kirken fik jeg dog færdig." Nu hedder kirken og sognet...
St. Klemens kirke på Bornholm skal styrte sammen en juledag, når den er fuld af folk. chr. wbiss.
En mand havde en nat været ude at stjæle en halvvoksen levende gris, som han agtede at klække på; han var lang vejs fra, og han kneblede den, for at den ikke skulde skrige, fik den i en pose og kom ud på marken med den, hvor han bandt sig den fast på ryggen, at den ikke skulde blive så besværlig at føre; men liden byrde er lang vej tung, og han var...
En søndag morgen, da trolden i Grøntved sad og åd davre, hørte han en lyd, han ikke syntes om, skjød davretruget fra sig og kaldte på sin kone. "Hvad var det, der skramlede?" spurgte han hende. Hun svarede først ikke noget, men mente, at det havde været hesten i stalden, pigerne i stegerset eller børnene, der var ved at sidde op, for det gik aldrig helt...
I Hasle på Bornholm boede en gang et par mænd, der ved at gjøre falsk ed kom i besiddelse af en del gods, som de beholdt uantastet i mange år. Men man havde ikke noget bevis imod dem, dog endelig kom man på spor efter deres bedragerier og sagsogte dem. De døde dog begge, inden sagen blev opklaret, den ene hjemme i Hasle, den anden i Kjobenhavn, hvor han...
Jeg havde en morbroder, som boede i Nylarsker sogn, han var bonde og havde en prægtig gård. Han stod en aften, da klokken var hen imod, at det kunde være sengetid, i sit værelse og så ud i sin gård, der var så oplyst af månen, som det kunde været dag mest. Ligesom han stod, begyndte hunden at gjø. Nu så han først en vogn, så nok én, og til sidst blev...
Hr. Vejle var den sidste sognedegn til Sodervp og Eskildstrup menighed; han delte sin samtids almindelige tro på det ubegribeliges indflydelse på og forbindelse med menneskelivet. En nat i vinteren 182728 begyndte alle hundene i Soderup at gjø af fuld hals, og samtidig rejste sig en forfærdelig orkan, hvis rasen vækkede folk; mange stod op og gik til...
Mellem Bukkerup og Soder up i Holbæk amt har mange modt en sort so, når de om midnat er kommen på dette strøg. Den gjor aldrig folk fortræd og løber med snuden mod jorden, som om den sogte sporet af nogen. Det skal aldrig slå fejl, at der døer nogen i sognet, uår soen har været set. Chr. Weiss, Tingerup.
Mellem Tingerup og Soderup går et gråt, hovedløst får om natten. Mange skal have modt det. Der siges, det er kirkelammet fra Soderup. Når det er ude, skal der snart komme lig fra den side. Chr. Weiss.
Der var en bondekone, som var meget nojeregnende med tiden. Hun spandt, og pigerne kartede eller spandt hver vinteraften til klokken elleve eller derover; de havde nemlig deres visse arbejde, de skulde være færdige med inden sengetid, som så måtte indrettes der efter. Hun havde mange kister fulde af linned og dynevår, og om sommeren havde man nok at...
En krage var den forste fugl, Vorherre så skjærtorsdag morgen, da han gik til Jerusalem med sine venner. «Hurra, hurra!* råbte den. Den havde hørt Judas gjore akkord om de tredive sølvpenge. Præstø egnen. Chr. Weiss.
Skaden og skovduen . . . ikke mere end to pinde over hinanden, for duen råbte: «Jeg tror, jeg kan! jeg tror, jeg kan! Jeg tror'ed, jeg tror'ed, jeg tror'ed !» Skaden boldt straks op. < Vist ka' du! vist ka' du! Det bliver din egen skade-skade-skade-skade-skade!» sagde skaden, tog sin ko og drog derfra. Duen skulde ikke have været så kojter...
Da Gud havde skabt mennesket i sit billede, vilde Djævelen også prove, om han kunde skabe et, men helst skulde det ligne Vorherres skabning. Det blev imidlertid kun til en abe. Cbr. Weiss, Tiugerup.
Når man frygter mareridt, skal man stoppe alle åbninger til kammeret, så nær som et, der kan stoppes med en pind. Der skal da være to i kammeret. Når maren så er kommen ind, og den angrebne begynder at stonne, så skal den anden kaste et sold over brystet på den sovende, så er maren fanget og ma åbenbare sig i sin sande skikkelse. Det er ellers en...
Når ojenhårene er groede helt sammen på et kvindfolk, er hun en mare. Chr. Weiss.
En horseham er den hinde, som føllet er omgivet af ved fodselen. Man havde den tro over alt på Sjælland og har ikke helt mistet den endnu, at når en kvinde i sit første svangerskab krøb igjennem sådan en ham i Fandens navn, vilde hun undgå fodselssmærter, og det er aldeles vist, at det har været prøvet. Hvis det første barn var en dreng, blev han en...
