Øst for Mjang Sø er en stor Eng, som tilhører Domænegården Venlemine. Pier i Engen findes en stor med store Ege bevogset Høj, hvori efter Sagnet 6 Konger skal være begravede.
Der går det Sagn, at en Kong Rode, efter hvem den østlige Del af Yding er benævnt, faldt i et Slag og blev begraven i en Høj øst for Yding Kirke. Han fik et Guldsværd, der vejede syv Pund, med sig i Højen. Opt. af Martin Kristensen, Gjedved. Yding S., Vor H. lBcm x 24c m
Barsmark skal have Navn efter en Kjæmpe ved Navn Bars, og han og hans Kone Birrel ligger begravede i Barshøj og Birrethøj. To Lykker i Nærheden af Povlsgård har endnu Navn efter Højene. Løjt S., Åbenrå A. J. H. Riis, Barsmark.
Kattekillinger og hundehvalpe bur begraves levende i gàrdsleddeue, ti så kan heksene ikke komme derover med deres kunster. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.DS_07_0_01791
I Oster-Skjerninge var der også en mand, som kunde lidt mere end almindeligt. Når nogen skulde begraves, kom han gjærne hen på kirkegården og så til graverne, og hvis de nu gav ham en tår og et stykke mad, så kunde graven nok stå, men hvis de ikke gav ham noget, skød graven sammen, så snart de begyndte at ringe. Han fik så skyld for det og ikke uden...
da.etk.DS_07_0_00473
En forpagter på Birkelse, assessor Niels Vrigsted Møller, var frimurer. Da han skulde til at do, vilde han have konen til at skjære halsen over på sig selv, men det vilde hun ikke. Da han skulde begraves, blev der sat en kniv over døren, han skulde ud af. Niels Krist. Nielsen Tybo, Vedsted.
Da den gamle husmand Jens Larsen fra Nørrehalne skulde begraves, kjørte de med ham gjennem Nordkjærs gård. Men om natten kom han samme vej tilbage i skikkelse af et rødt hjul og kjørte det led i stykker, som lukkede for gården. Den samme Jens Larsen plejede også at hytte hunden på Jordkjær over plankerne om natten. nik. chr.
I Tvis mølles have gik også en jomfru. Så fik de en myndig dreng til at gå ud og spørge hende om, hvad hun gik efter. Så tvang hun ham til at følge med om i haven og kaste de ben op, der lå, og begrave dem i kirkegården. Da fik de ro for hende. kirsten marie frederiksdatter, albæk.
I Åsted by ligger en gård, hvor der for mange år siden tjente en karl og en pige, som var kjærestefolk. Manden i gården forførte imidlertid pigen, og derover hængte karlen sig, og han måtte da ikke blive begraven i kirkegården, men blev jordet i et tremandsskjel i byen. Fia dette sted og hen til gården, hvor han havde tjent, kjorer han om natten i en...
da.etk.DS_05_0_00339
Sønden for Jerslev kirke på kirkegården var nogle bitte grønningsstuer, og der fortælles om dem, at de var fra den sorte pest, der var de døde bleven begravede. I så lang tid var aldrig noget lig kommet til at ligge der, og det er først i de sidste åringer, at folk er begyndt at kaste grave på den strækning. Ja, det er ikke 10 år siden de begyndte....
Der var kun tre 'par ægtefolk tilbage i Hygum efter pesten. I det sydost hjørne af kirkegården er en stor grøn plet, hvori slet ingen blev begravede. Jens Thomsen, Bovlund.
I den sorte pests tid var her i Løgsted kun et gammelt kvindemenneske tilbage. Hun kjørte rundt omkring og begravede de døde og sang salmer over dem. I Vindblæs var der kun 2 børn. De gik ud i markeu mellem raderne og levede af kornet der. Just Vinter, Løgsted.
da.etk.DS_04_0_01701
Lyne kirke er bygget af to kjæmper, der ligger begravede i en aflang flad høj i kirkegårdens nordostlige hjørne. m. eskesen.
Der har været et stort slag på Try hede, og de faldne krigsfolk blev begravede i Dejsen. jens skaksen, bolle hede.
Blandt Stævshøje i Jandrup findes to høje, som indbyrdes er forbundne ved en jordvold, og under dem ligger en kjæmpe begraven. Folk har forhen været så bange for denne kjæmpe, at de ikke en gang turde slå lyng eller grave torv på stedet, langt mindre kaste i graven. h. u. iversen.
Vi hørte alle sammen en aften hjemme, at der kom en vogn kj øren de ved klokken 12 ind i gården og kjørte rundt. Så gjorde den holdt, kjørte frem igjen og holdt atter, og så hørte vi ikke mere til den. Vi rendte ud i doren at se efter, for vi troede, det var min søster og hendes mand, der kom kjørende, og vi sagde: «Det var da sært, at de kommer hjem så...
Gamle folk siger, at i det øjeblik en kuldegysning uden nogen tilsyneladende ydre årsag farer gjennem én, går et menneske hen over den plet jord, hvori man skal begraves. Henrik Pedersen, Maribo.
da.etk.JAT_03_0_01525
Store-Jens Kusk boede på æ Lange-Banke ude i Rævlingsmose. Da han var død og skulde begraves, da måtte de bære ham over til Hvorslunde på en stige, for ingen vogne kunde kjøre der ud, og der var ingen vej. Det var også det eneste sted, som var der ude på det strøg den gang, og det var tillige et sted, der aldrig kom et menneske. Det er kun 50 år siden....
Fra kvægpesten fortalte de af, at der var ikke uden 1 ko i Ytrup i Bybjærg, og i Bbjærg der var 1 ko og 2 andenårs kvier, det var alt det hoveder, der var. I Rcerup var der ikke uden 3 hoveder. Alle de dode hoveder blev begravede i en sig, som kaldes Soves/g. Der er da en lavning endnu. Kristen Mortensen, Vejsmark.
A tjente en Kone i Visborg, og hendes Moder hængte sig selv. Så skulde hun jo da begraves, og de havde først to sorte Heste for Ligvognen, men de kunde ikke trække hende af Stedet. Konen gav sig til at græde, for det sådan et Par store Dyr kunde ikke trække hendes Moder. De måtte have to til for, og så gik det. Men da de så kom til Kirkegården, slap...
da.etk.DSnr_05_0_00464
