627 datasets found
Danish Keywords: begrave Place of Narration: Tingerup ved Hvalsø
For at svalenngerne ikke skal falde ud af reden, tøjrer forældrene dem ved hjælp af de mange hestehår og andre trævler, hvormed den udfodrer sin rede. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_01_0_01493
Så snart ravnen har fået sine unger ud af æggene, forlader den reden, der straks overdrages med spindelvæv, og af de smådyr, som fanges heri, må ungerne leve. Chr. Weis3.
da.etk.JAT_01_0_01472
Når man giver en tyrkalv mælk, og man ridser sig i bngeren, så der kommer blod, og lader kalven suge det i sig, vil den blive uvorn. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_01_0_01240
Når en høne galer, skal man hugge hovedet af den. ti da er den godt fed. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_01_0_01154
Maj måneds kylling bliver aldrig god. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_01_0_01151
Den binde, der undertiden gror for øjnene af husdyrene, kaldes her hjærnvold. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_01_0_01065
Når koen har kjælvef, s-kal man have rånuelkskaco. ellers vil den ikke blive ved. Når den kommer til tyren, den vil lobe om. Chr. Wtiå.
da.etk.JAT_01_0_01043
Om en ko er drægtig, kan sees på, hvorvidt den har kost under halen (o: om der ud af borsprækken flyder en sej æske, der samler sig i de nedenfor siddende hår og danner en sammenfiltret masse, er dette ikke tilfaddet, er den ikke drægtig.
da.etk.JAT_01_0_01019
Her i egnen bruger man for at få koen drægtig at give den det første mål mælk (o: al den mælk), man malker af den første gang efter kælvningen. Midlet er godt. Chr. Weiss.
Påske sommer gi'r piiitse vintor. Chr. W.
da.etk.JAT_01_0_00914
Når det regner lste maj. skal regnen ikke kunne forslå det år. Midtsjælland. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_01_0_00736
marts kaldes Gjertrud Fojtens, fordi man som oftest har et forrygende snefog den dag, den 21. kommer Benediktus og henter hende med et lignende vejr, men så skal det også være forbi med vinteren den gang. Chr. Weiss.
Om fredagen kommer Vorherre mod sit eget vejr. Præstø-egnen. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_01_0_00542
Når den ved lysets flamme smeltede tælle bliver stående om vægen, beholder man frostvejr; hvis den løber ned. bliver det tovejr. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_01_0_00468
Yind kan fremkaldes ved at kaste en kost i kakkelovnen. 430 og 431. Chr: Weiss.
da.etk.JAT_01_0_00431
Når man rager gløderne, og disse udsender mango gnister med stærk knitren, far vi storm.
da.etk.JAT_01_0_00430
Når myggene sværmer om aftenen, slår det aldrig fejl, at det vil regne den næste dag. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_01_0_00408
Når arken bygger mod solen, får vi regn, går den med solen, får vi godt vejr. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_01_0_00402
Når månen bærer sækken på nakken (d. v. s., når man. mens den er i aftagende eller tiltagende, kan se bele maneskiven både den oplyste og den mørke del), får vi regn; den mørke del er sækken. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_01_0_00376
Det er almindelig tro, at et træ eller en blomst, som et menneske bar haft særlig omhu for og kjærlighed til, vil gå Ild, Når ban dør. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_01_0_00220