627 datasets found
Danish Keywords: begrave Place of Narration: Tingerup ved Hvalsø
Edderkoppespind, som i lange tråde hænger ned fra loftet, kaldes friere. Edderkopper må man ikke dræbe. Chr. W.
da.etk.JAT_03_0_00641
Når man bar voksne ugifte døtre i buset, skal det ikke være godt at have myrter, så bliver de ikke gifte. Chr. W.
da.etk.JAT_03_0_00628
En pige er ikke giftefærdig, så længe hun ikke kan koge melgrød uden klumper. Chr. Weiss.
Kast dine stykker, hvor du har dine nykker. Siges af pigerne, når en karl tilkaster hende nødder eller æbler eller andet godt. Somme fojer til med et vredt øjekast: Så kommer de ikke til mig. Chr. Weiss, H. II., O.
da.etk.JAT_03_0_00551
Seks fingre på én hånd og rigdom følges altid ad, sagde de gamle. Jeg har kjendt en mand, som havde to tommelfingre på den ene hånd, den ene var mindre end den andeu og kunde ikke bruges til noget, men havde negl og al ting. Manden var rig, og det fik fingrene skyld for at have virket. Chr. W.
Får man noget i øjet, skal man glibe til sin bag og vende sig om, så går pinen snart over. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_03_0_00414
For at øjnene ikke skal komme til at rinde med vand, når man maler sennep eller piller log, skal man have et stykke rugbrod at lugte til en gang imellem. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_03_0_00409
Et vildfarende kvindfolk vender sit forklæde, et mandfolk sin hue eller sin trøje. Chr. Weiss.
Man må aldrig spise, mens man syer på et stykke kroplinned, for så vil den, der kommer til at gå med dette stykke (så længe han har det på), have en fornemmelse, som om han var besat af utøj. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_03_0_00290
Af al slags sulemad så nær som spegesild, skal fader i huset have halen, men af den skal moder have halen, det ansees jo altid for det fedeste stykke. 199 og 200. Chr. W.i*s.
da.etk.JAT_03_0_00200
Når man bar speget en sild, skjæres mange steder en lang strimmel af bugen bort, den kaldes kræmmeren og spises i almindelighed ikke. Efter min mormoder, der er født i Kjøbenhavn og havde levet der over 60 ar.
da.etk.JAT_03_0_00199
Man får snart smør, når det begynder at råbe: Kjesten, nede i kjærnen. Chr. Weiss, J. M.
da.etk.JAT_03_0_00184
Når man taber et stykko mad på gulvet, og det så falder med deu smurte side opad, får man en ren kone og omvendt. Chi\ Weiss.
da.etk.JAT_03_0_00162
Der blev uheld med bagningen, nål brændet i ovnen begyndte at blæse og fløjte, hvad så tit skete. Chr. Weiss.
I Soderup (Merløse herred) kirkes ydermur er indsat en firkantet sandsten med følgende indskrift: mendiske betenck altid at bede gud om then hellig ån, syndernes forladelse en god tolmodighed oc en salig auf ganng vid Jesum Christum vor herre! CLAUS BOETII PASTOR HUI LOCI OBIIT ANNO MDLXX. Ved afdøde provst P. W. Beckers omhu er denne indskrift bleven...
da.etk.JAT_03_0_00038
I Holbæk (kjøbstaden) er et gammelt hus, som er bygget på gammel hollandsk vis med hovedindgang i gavlen. I gavlbjælken over indgangen er indskåret med store bogstaver: HVAD GED OCH LYCKEN MIG VIL TILFØYE DER MED SAA LADER JEG MIG GIERNE NOVE ANNO 1660.
Det fortælles som aldeles sikkert, at fæsterne under Sk......holms gods endrju i dette århundredes begyndelse hellere tog en dragt prygl end betalte afgifter til ham. Det skal have været en undtagelse, at nogen betalte. En af de reglementerede kontordage mødte restanterne på skriverstuen for at bede om henstand. Den gamle herremand havde podogra, så han...
da.etk.JAT_02_0_00219
På Bregentved gods ved Haslev boede en gårdmandsenke, der sad småt i det. Hun fik bud fra herregården, at hun næste dag skulde kjøre hovrejse med tre tønder hvede; det var det almindelige hovlæs. Bæsterne var sløje, og vogntojet endnu ringere, så hun vidste ikke, hvordan hun skulde få gjort rejsen. Så siger sønnen, som var nitten år, men stor og stærk,...
I 1887 var det tovejr den 16. februar, og da slog en flok stære sig ned på vor mødding. Så blev det igjen stræng vinter, og de forsvandt. En 14 dage efter blev vor gamle stærkasse slået i stykker, og der lå to stære i, tilsyneladende dode. Tomrerne stod længe med dem i hånden, men med ét tog de flugten. De må da have ligget i en slag^ dvale. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_01_0_01526
Man må ikke spise spurveæg, sa kommer man til at llyvc. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_01_0_01524