Et tysk Skib var løbet på Grund her ude nord for Kås Skov. Det var en rivende Storm, og så skulde der fire Mand ro ud med et Anker fra Skibet for at kaste det fast i Sandet og så se at rykke Skibet i Land. En Dreng, der skulde være med til det, vægrede sig ved at følge med. Så siger Styrmanden: »Å, det skal du ikke bryde dig om: hvis du drukner, så skal...
En Mand i Bjærge Herred, der hed Hans Eriksen, havde solgt et Par Stude til en Mand ovre i Ullerup, og så leverede han dem en anden Juledag. Han kom godt nok derover med dem, og han blev godt behandlet med Mad og Drikke. Så sagde Manden i Ullerup: »Det var kjedeligt, du skulde netop komme i Dag, for du kan ingen Penge få af mig, a har nogle Penge til...
Jeg vilde vide af min Moder, hvor mange der var blevne halshuggede på Tinghøj i Båstrup. Plun svarede, at den første var en Pige fra æ Boel i Plestbæk det er et bitte Sted, der hedder æ Boel. Hun havde født i Dølgsmål og dræbt Barnet og så gjemt det i et Halmknippe ude i Laden. Hendes Hoved blev sat på Stage, og hendes lange Hår flagrede for Vinden. Så...
Der boede et Par Folk, som kaldtes de gamle Holmefolk i et Hus ude på Nørrcby Plolme, der kaldtes Holmehuset, for det var det eneste, som den Gang fandtes der, nu er der jo mange. Konen hun hed Birte, og de havde jo en Del Skillinger. Så var der en Mand, der hed Hans Rasmussen, han boede henne ved Nørre-Esterbølle Bjærg, og hans Kone hed Karen. Hun fik...
Der boede en Smed i Kjøng, de kaldte den gamle Smed, han hed ellers Jens Nielsen, og hans Fader var Officer. Han havde en Datter Maren, som fødte et Barn i Dølgsmål, og Faderen til Barnet var Lange Jørgen. Så siger Maren til ham: »Tag og vrid Halsen om på den Unge.« Han svarede: »Det ser så mildt, lad det leve.« Hun siger igjen: »Som jeg har sagt, skal...
Der boede en Jermiin i Haslevgårds Molle i Als. Han havde en Søster, der var forlovet med en Åby, der i sin Tid var gået i Kompagni med Jermiin om at kjøbe Møllen. For nogle År tilbage var der kommen en Nordmand herind med en Ladning Tømmer, og den Last havde da Skibsfolkene at sælge. Åby handlede nok med dem om det, men snød dem, og efter Sigende skal...
Jakob Kjær var Præst i Løsning. En Dag var der én i Kirken, der sagde, at det var Løgn, han sagde, for den Gang var der blevet nogle opvakte i Korning, og de var blevne mulkterede. Så fik Præsten den Mand i Viborg Tugthus et År. Han red med hans Kårde ved Siden som nogen Officer og var en hel Prokurator. Ved en Examen sagde de til ham: »De bliver lidt...
Den gamle Landevej fra Snoghøj til Vejle gik en Smule mere østlig end den nye. Hvor Vejen går over Gaden her er et Vandsted, for Bækken løber jo i Øst og Vest, og Vejen går i Syd og Nord. Det første a kan huske, var der lagt en Dæmning for Vandet ved den vestre Side, for at holde noget for det, og det havde så sit Udløb ude ved den ene Side og så ned i...
Jeg vilde vide af min Moder hvor mange, der var blevne halshuggede på Tinghøj i Båstrup. Hun svarede, at den første var en Pige fra æ Boel i Hestbæk det er et bitte Sted, der hedder æ Boel. Hun havde født i Dølgsmål og dræbt Barnet og så gjemt det i et Halmknippe ude i Laden. Hendes Hoved blev sat på Stage, og hendes lange Hår flagrede i Vinden. Så...
I Muren på Hvidbjærg Kirke, Tyholm, findes over Døren i Kirkeskibets søndre Side en Sten, der ved nøjere Eftersyn viser sig at skulle fremstille en Dreng med en Kringle i Hånden. Om Oprindelsen til dette Billedhuggerarbejde fortæller Folkesagnet følgende: Der havde i lang Tid været Spøgeri og Uro i Kirken og på Kirkegården, de Døde kunde ikke ligge...
Der var en Karl og en Pige, som var Kjærester, og de havde svoret sig til hinanden således, at de vilde have hinanden både i Livet og i Døden, og at den ene ikke vilde overleve den anden. Nu hændte det sig, at Karlen døde og blev begraven, og da de levede i nogen Afstand fra hinanden, var Pigen helt uvidende derom. Ifølge Løftet, de havde aflagt, kom nu...
Midt inde i Ulfborg Sande er der en Slette, der kaldes Larses Lav. Her er en Karl fra Kjærgård begravet, som havde taget sig selv af Dage. Den Gang måtte en Selvmorder ikke begraves i indviet Jord. Min Svigermoder var en Gang der inde og plantede en Rose på Graven, og jeg har en Gang siden set den stå i god Grøde. Kjærgård afbrændte i Juli 1793, og Ilden...
På Hjortshcjlwid var der ikke godt at være. Man kunde se ejeren, Thomas Secher, færdes ude på marken uden dog at komme til nogen, og samtidig forsikrede både staldkarl og stuepige, at han ikke havde været uden for en dør. Han skod sig selv, og så blev præsten hentet. Han havde forbudt alle at komme derind, men så var der en kone, der så gjennem...
På Gammelmark i Hallundbæk by i S.-Omme levede i midten af forrige århundrede (1769) en aftægtskone, som hed Else Nister (Nisdatter). Denne kone var en meget ondskabsfuld kvinde. Da hun lå for døden, sendte hun bud efter præsten, hr. Bang, og han kom også straks. Da hun var bleven beredt, siger hun til ham, at der endnu lå hende noget på hjærtet, og det...
På den lille 0 Mandø fortæller man følgende: Der var en gang to strandmænd, som fandt to lig, der var drevne til land på en sandrevle Knuden. Strandmændene skulde nu have mældt det til strandfogden, men da der hos ligene fandtes en del kostbarheder, tog de disse og begravede ligene i sandet, i det de troede, at det aldrig vilde opdages. De gik så hjem i...
Til samme tid, nemlig 1350, rasede den sorte død, om hvilken historien mælder, at den bortrev de fire femtedele af menneskene i de nordiske hmde, hvilket dog nok ikke var ganske almindeligt. Imidlertid høres dog endnu matte gjenlyd af de ræd selsskrig, som denne plage i hin tid udpressede også iblandt folket. Der fortælles derom med gysen, at børnene...
Ikke snarere var de fjendtlige tropper komne til Løgum sogn (1627), forend også smitsomme sygdomme indfandt sig. Blodgangen begyndte 1617 og rasede til hen imod jul. Man begravede visse dage 3 til 4 lig. I nov. 162S begyndte pesten i Gjenner. Efter Nis Frederiksens død angives hans hustru Anna og 3 børn som de forste, der døde af pesten. Imidlertid...
Det var i 1812, da Kosakkerne var her, at der kom to Jøder til Fårhus kro en aften sildig. De var kjørende og havde alenvarer med sig. Kroen ejedes af to brødre og en søster, og de betalte snart deres store gjæld af, ligesom der også tre dage efter Jødernes ankomst blev solgt to gode heste af krofolkene på Flensborg marked. Tre år derefter solgte de...
For henved halvandet hundrede år siden var der en præst i Skalkendrup ved Nyborg, som hed Olivariiis, men i almindelighed blev kaldt hr. Ole. Folkene i sognet var meget bange for hr. Ole og hans sorte kunst, og man fortæller om ham, at til samme tid som han stod på prædikestolen i Avnslev kirke, kunde man få at se, at han gik og fiskede hjemme i dammen i...
Præsteu i Lyngå lå i uvenskab med frueu på Helstrup, som den gang var en herregård. Hun kaldtes Rødedands (Røødåens). I særdeleshed oprørte det fruen, at han aldrig mødte til bestemt tid i kirken. Flere gange bebrejdede hun ham dette, og han satte sig da for at være mere akkurat med tiden, men kunde alligevel ikke få bugt med siu slemme vane. Da hun så...
