Flab-Rask var oppe ved Morten Andersen på Tåning mark og skulde vise to lam igjen, der var stjålne om natten Så skulde de sidde og røre i en sort potte, imens han læste. Men så blev der sådant spektakel hjemme i hans egen gård, han kunde jo mærke, det var galt, og så måtte han til at rende hjem. Da var hver eneste lås, der var, brækket op, og det var jo...
På en gård var kreaturerne forgjort, og så blev Beym hentet, flan erklærede også, at det var tilfældet. »Det er en vanskelig ting her«, sagde han, og folkene kunde mærke, at han gik som og sloges med noget der inde, og det var jo da Fandeu. Til sidst fik han fat i noget, lod det til, og gik med i hans hænder ud på møddingen og stod der og måslede det...
Min moder fortalte om, at der var en skytte på Høgholt, som hed Knud Skytte, og da han en gang gik til alters og fik vin og brød, holdt han det i hans mund og gik ud og puttede det i bøssen, og så skød han det ind imod alteret. De siger, at det kan sees på muren endnu, det tårer ud af den af vinen. Det gik for sig ved Hellevad kirke. Så havde han altså...
Der var en frue på Baggesvogn, de kaldte hende den gale frue. De skulde miste en stud på gården hvert år, og så vilde hun have at vide af Fanden, hvorfor de skulde miste den. Hun henvendte sig til en gammel klog kone, det var netop moder til Grydekonen, de kaldte hende Kirsten Slotved, og hun havde hendes væsen med hende. De fik så støbt et lys, der var...
Der var en frue på Katholm, der af pengebegjærlighed havde givet sig hen til den Onde,og der var fastsat en tid,da han skulde hente hende nede i kjælderen. Pigen var den dag nede at tappe øl, og da hun kom tilbage, sagde hun: »Jøs, hvor a blev endda ræd, der var en stor sort hund nede i kjælderen, og den 3agde til mig, a skulde hilse fruen, te hun skulde...
På en større gård i Horsens-egnen døde en pige. Hun var godt lidt af alle sine medtjenere, og havde, som man siger, mange venner og få fjender, hvorfor alle sørgede, da hun døde. Men efter at hendes lig var stedt til hvile, begyndte hun at spøge på gården om natten. Særlig i nødset så de hende ofte stå på en bred sten, som lå indenfor døren, og altid,...
En gammel kone, der er død for flere år siden, har fortalt, at da hendes mormoder tjente som lillepige i Valløby præstegård, var der en bryggerspige, som var kjæreste med karlen. Hun vilde gjærne bøde hans tøj, men det måtte de andre piger ikke se, og derfor gjorde hun det om natten. En aften var ovnen dejlig varm, så satte hun sig derind, og lillepigen,...
I den tid, da der lå ryttere på Søbygård, hændte det sig en nat, da én af disse stod på vagt, at der kom en pige til ham og bad ham om at følge sig hen til våningshuset. Han fulgte så med hende, og da de kom hen til muren, tog hun en sten ud af samme og trak dernæst en skuffe ud af hullet. Heri lå et barnelig, som hun bad rytteren om at begrave i...
I de små huse i Amaliegade boede en tid en børstenbinderfamilie. Den mands kone kunde ikke ret vel dø, de måtte tage hende af sengen og rede på gulvet, og da hun døde, pegte hun stadig til sengen, men kunde ikke tale. Manden klagede for madam Vieht, hvor han nu skulde få hende begravet, da de ejede ingen ting. Han var en rask ung mand og uforsagt, og hun...
I Stenderup Nørskov er der et sted, som kaldes Plomgård. Der har i gamle dage stået en borg, som ejedes af en jomfru, og hun har gået igjen med en tønde penge. Mændene i byen havde stor lyst til at få fat i de penge, og så gik de en nat ud og slog kreds om hende og spurgte hende, om de kunde få hendes penge. Dertil svarede hun, at de kunde godt få dem,...
Da Malenes morfader Jørgen Skytte var et ungt menneske, boede der tre gamle koner sammen i ét hus. Den ene kom en aften hjem, efter at hun havde forrettet tjeneste hos fru Glerup på Baggeswgn. Hun var gjennemblødt og lagde derfor sine klæder til tørring på grydeovnen. Om natten gik der bræk på ovnen, og der kom ild i klæderne. Næste morgen fandt man...
I Kregome levede en præst ved navn Hoffmann, som skal have stået i forbindelse med andre fruentimmer, hvilket konen ikke vidste noget af, da der aldrig gaves tilladelse til at komme på hans studerekammer. Da nu præsten døde, efterså konen alle hans breve, hvoriblandt der var en del fra fruentimmer, hvorover konen blev så forbitret, at hun kastede disse...
Ry møllerkone hed Gunild og havde to sønner, der var blevne lidt drikfældige begge to. Nok er det, så var hun bleven kjærester med hendes avlskarl, og de mente, hun var frugtsommelig ved ham. Hun måtte ikke få ham, hendes familie var så hårdt imod det, og så greb hun til den ulykke at hænge sig. Den gang hun skulde så begraves, da stod sveden og dampen...
Nu går fjorden og kavet jo sammen, men der var en tid, da der var så meget land imellem dem, at man kunde kjøre langs op ad den jordstrimmel. Så var der en spåmand, der havde spået kongen, at dersom der kunde skaffes 3 drengebørn på 6 år, og de blev gravede ned i tønder der imellem fjorden og havet, så skulde det hjælpe. Så blev der en mand fra...
På den sorte døds tid strandede et fremmed skib på vestsiden af Ty. Af mandskabet var de fleste døde, men nogle kom dog levende i land, der iblandt en biskop fra England, som trak sig tilbage for strandboerne, der nærmede sig, og i frastand lod dem forstå, at pesten bavde raset om bord på deres skib, samt at ban selv og de øvrige skibsfolk, der var komne...
Forhen blev ikke alle de ulykkelige skibbrudne behandlede gjæstfrit. Således traf en mand fra Kandestederne en gang om natten en skibskapitain, der havde bjærget sig i land på en planke, og nu på hollandsk, som manden til dels forstod, bad ham for betaling om husly. Men da Niel3 så, at sømanden havde en fyldt kat på, så slog han ham ihjel, tog pengene og...
Omkring Nibe var der forhen en stor skov, og stedet kaldes nu Skalde. Det tømmer, hvoraf Nibe kirke er bygget, skal have vokset på Skalde. I denne skov opholdt der sig en røverbande på 12 mand og boede i en hule, som endnu kaldes røverkulen. En juleaften begav alle disse røvere sig til en nærliggende bondegård for at spise nadver, og konen ventede ikke...
Ude ved Mariagers-kanten var en gårdmand, han havde en datter, der var så stolt, at snart ingen tiog kunde bøje hende. Se, karlen han kommer alligevel om ved hende og laver en knægt på hende. Men hun tykkes jo, den karl er for simpel, ham vilde hun ikke have. Hun kvæler da barnet og begraver det i dølgsmål. Men nu kunde folk jo se det på hende, før havde...
Præstens kone i Haslum døde, og så skulde hun jo sættes ind i kirken om natten før hun skulde begraves, sådan var det skik den gang. Men så listede degnen sig derind med hans lygte, for han vilde stjæle en guldring, hun havde på hendes lillefinger; men han kunde ikke få den af hende, og derfor tog han hans kniv og vilde skjære fingeren af med. Så kom hun...
Hr. Laurits Pedersen til Hjørring kirke, som døde ugift og er begraven i St. Olai kirke i en åben begravelse under altergulvet, skal sammesteds 1764, altså efter 70 års forløb, være funden hel og holden uden mindste forrådnelse samt hans linned og ligtøj og de prydelser af blomster og bånd, han var nedlagt med, ganske ubeskadiget. Der fortælles om hr....
