I Dalbyovre sogns hede er der en temmelig stor tragtformig fordybning i jorden, hvor der altid vogser frodigt græs, den nævnes Fægraven. Om den horte jeg i mine barneåren gang fortælle: Der udbrød smitsom sygdom mellem Dalbyovre bys kreaturer, så at de døde alle sammen så nær som fire, det var de bedste, de havde, og da sygdommen begyndte, byggede de et...
Der, hvor nu Lem malle i Støvring herred er bygget, stod før en høj, der kaldtes Vratl/øj. Da den blev sløjfet, fandt man så mange sorte lerpotter med aske og ben i; der var også mange store sten inden i højen, de stod så pænt på kant, som om de dannede en begravelse, og der fandtes mange sten i lignelse efter våben, de blev vist sendte til Kjøbenhavn. I...
Selvmordere skulde begraves på det nordost hjørne af kirkegården. Veudsyssel.
da.etk.JAT_04_0_00239
Når der døde nogen i en anneksgård, havde de forhen den ret, at de måtte blive begravet inde i kirken. Men den gamle Hans Jensen, der boede i anneksgården i Stårup, sagde: Der vil a gudsdø' ikke begraves inde. Hvorfor ikke? sagde de til ham. Nej, for når de døde står op, så kan de andre være komne til Skjærdal, inden a kommer ud af kirken....
da.etk.JAT_04_0_00223
Mod kalvekastning er der somme, der begraver en kastet kalv, som er levende, i den dør, som køerne går ud og ind ad. E. T. K.
da.etk.JAH_01_0_00301
Når man har ladet sig årelade, skal man begrave blodet, når solen er under horisonten. J. M.
da.etk.DS_04_0_01836
Skarregård skal have sit navn efter Skarrehøj, hvor en næskonge ved navn Skarre skal være begraven. Skjærbæk og Skarum skal også have navn efter ham. C. Sch.
da.etk.DS_04_0_00062
Else i Fiskbcek fortalte om, hvordan folkene i en gård en aften sad inde i stuen og da så en stor mængde småfolk, der kom op af et hul ved ovnen. De kom lige så stærkt, som de kunde, og de skulde af sted til begravelse, idet de råbte i munden på hverandre: " Utta er dod, Utta er dod, vi skal til begravelse,* Kirstine Madsdatter, Havredal.
da.etk.DS_01_0_00300
Når man uvilkårlig kommer til at gyse, falder deten student over dot sted, hvor man skal begraves. M. Møller.
Vil en høne gale, skal den dræbes og begraves i møddingen, ellers skal manden dø, inden året er omme. Påbøl.
Svangre må ikke gå over steder, hvor selvdøde dyr ligger begravede, som heste, hunde, så får barnet slagtilfælde. a. E. Jakobsen.
På Snejbjærg kirkegård osten for kirken er en lille forkøjning, de kalder Pesthøjen, og der er de folk begravede, der døde af pesten. N. Uglsø, Sønder-Os.
På præstens mark i Tyregod lå to høje, og der var det først bestemt, at kong Gorm og Tyra Danebod skulde begraves. Efter Tyra Danebod har også byen navn, da folket kalder den Tyregård. F. L Gr.
Ved vejen fra Hundslund kirke til Storskoven ligger en større og to mindre høje, der kaldes Solhbjene. Her skal nogle prinser være begravede. N. Pedersen, Bolle.
På Klavstorp mark findes Tokkehøj, der som de mener Tokke Skytte skal være begraven. PræRteindberetit. t. Ole Worm. Klavstorp, Væbmændhøjes h.
På Brønnitsstad mark findes Broders høj, hvor de mener, kong Broder skal være begraven. Præsteindber. O. Worm.
På Vistoft mark på vestre side af vejen til Begtrup er en stensamling over fem alen lang, som er dannet af store jordfaste sten, hvor en kjæmpe skal være begraven. e. w. bectrups manuskr.
På Bjoldriq) kirkegård har jeg en aften set et lys i det nordostlige hjorne. Det var heller ikke længe derefter, at der hængte sig en dreng i Bollerslev skov, og han blev netop begraven på det sted, som jeg havde set lyset. j. l. K.
De yler, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. En oeel kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de går i haren. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: A, han slåe sæ wal i...
