Niels Møllegård i Trunderup handlede meget med jord og udstykkede en stor del af Møllegården eller måske af en anden gård, han havde kjøbt, i små huse, men begik herved en mængde bedragerier, hvorfor han ikke havde fuldkommen ro. Den dags aften han var begraven, hørte man ham inde i det hus ved kirken komme og smække med kirkelågen, og så vidste man...
I Stenstrup (Sunds H. Svendborg A.) ligger Kirken ikke langt fra Præstegården og Kroen. Her på Kroen havde en gammel Handelsmand for en Snes År siden (altså i 60erne) taget Ophold en Nat, men han fik kun lidt Hvile og mindre Søvn, ti om Natten mellem Kl. 1 og 2 hørte han Kirkeklokkerne ringe, og da det forekom ham noget underligt, stod han op og kaldte...
Da Svenskerne var her (i 1658), lå der også nogle af dem i Bobjærg, Lunde Sogn. Så var det en Dag, at Fogeden fra Mullerup red hjem fra Skjertemosen (o: Skiftemosen) i Høje-Ris, hvilken Skov den Gang hørte til Mullerup, at han tæt ved Svendborg-Landevejen, der hvor nu Lars Andersens Gård ligger, blev overfalden af to svenske Krigsmænd. Den ene skød han...
For henved halvandet hundrede år siden var der en præst i Skalkendrup ved Nyborg, som hed Olivariiis, men i almindelighed blev kaldt hr. Ole. Folkene i sognet var meget bange for hr. Ole og hans sorte kunst, og man fortæller om ham, at til samme tid som han stod på prædikestolen i Avnslev kirke, kunde man få at se, at han gik og fiskede hjemme i dammen i...
Selvmordere skulde begraves på det nordost hjørne af kirkegården. Veudsyssel.
da.etk.JAT_04_0_00239
Når der døde nogen i en anneksgård, havde de forhen den ret, at de måtte blive begravet inde i kirken. Men den gamle Hans Jensen, der boede i anneksgården i Stårup, sagde: Der vil a gudsdø' ikke begraves inde. Hvorfor ikke? sagde de til ham. Nej, for når de døde står op, så kan de andre være komne til Skjærdal, inden a kommer ud af kirken....
da.etk.JAT_04_0_00223
Mod kalvekastning er der somme, der begraver en kastet kalv, som er levende, i den dør, som køerne går ud og ind ad. E. T. K.
da.etk.JAH_01_0_00301
Når man har ladet sig årelade, skal man begrave blodet, når solen er under horisonten. J. M.
da.etk.DS_04_0_01836
Skarregård skal have sit navn efter Skarrehøj, hvor en næskonge ved navn Skarre skal være begraven. Skjærbæk og Skarum skal også have navn efter ham. C. Sch.
da.etk.DS_04_0_00062
Else i Fiskbcek fortalte om, hvordan folkene i en gård en aften sad inde i stuen og da så en stor mængde småfolk, der kom op af et hul ved ovnen. De kom lige så stærkt, som de kunde, og de skulde af sted til begravelse, idet de råbte i munden på hverandre: " Utta er dod, Utta er dod, vi skal til begravelse,* Kirstine Madsdatter, Havredal.
da.etk.DS_01_0_00300
Når man uvilkårlig kommer til at gyse, falder deten student over dot sted, hvor man skal begraves. M. Møller.
Vil en høne gale, skal den dræbes og begraves i møddingen, ellers skal manden dø, inden året er omme. Påbøl.
Svangre må ikke gå over steder, hvor selvdøde dyr ligger begravede, som heste, hunde, så får barnet slagtilfælde. a. E. Jakobsen.
På Snejbjærg kirkegård osten for kirken er en lille forkøjning, de kalder Pesthøjen, og der er de folk begravede, der døde af pesten. N. Uglsø, Sønder-Os.
På præstens mark i Tyregod lå to høje, og der var det først bestemt, at kong Gorm og Tyra Danebod skulde begraves. Efter Tyra Danebod har også byen navn, da folket kalder den Tyregård. F. L Gr.
Ved vejen fra Hundslund kirke til Storskoven ligger en større og to mindre høje, der kaldes Solhbjene. Her skal nogle prinser være begravede. N. Pedersen, Bolle.
På Klavstorp mark findes Tokkehøj, der som de mener Tokke Skytte skal være begraven. PræRteindberetit. t. Ole Worm. Klavstorp, Væbmændhøjes h.
På Brønnitsstad mark findes Broders høj, hvor de mener, kong Broder skal være begraven. Præsteindber. O. Worm.
