Vorter kan tages af ved hjælp af ærter på følgende måde: Man tager en ært og stryger dermed i kredse omkring en vorte, tager så en ny ært til den næste vorte o. s. fr. for hver vorte, til de alle er omkredsede. Derpå tager man samtlig benyttede ærter og vikler dem ind i en linned klud og går hen og kaster den bag over sig på et sted, hvor man ikke kommer...
Mod kolden siges 3 gange: Virrevej, virrevej, virrevål. Vorherre befri mig for æ kold'. Virrevejer kaldes også girrerakker. Haderslev. Jørg H.
Preben Gyldenstjerne og bans frue Mette Hardenberg levede 1588. Run blev besat af ondt, men ved Guds kraft og nåde befriet og blev siden meget from og gudfrygtig. P. G. til Vosborg, M. H. til Skovsbo. Th. Bireherod.
Jeg har hørt, at den, hvis ojenbryn er groede sammen over næsen, skal være meget plaget af maren, men så snart han kan nævne sit eget navn, er han straks befriet. Marelokker kaldes hår, der er filtret og uredt. Jorgen Jorgensen, Langemark, Samsø.
Sagnet om Misthusum. Alle Folk druknede i Stormfloden så nær som en Pige, der var Datter af en af Gårdmændene. En Aften, da hun var gået i Seng, kom hendes Fader ind til hende, og han sagde: »Når du vil rejse ud i Verden og befri 12 Mænd fra Døden, kan vi få Fred, men inden ikke.« Pigen rejste så af og kom efter mange Års Forlob tilbage. Da havde hun...
Min gammelfader havde lånt Ceperånus i Trindtveden i Dronningborg. Det første han læste, da blev det sort for hans øjne, og så fik han jo ikke mere at se, men så kunde han heller ikke have nogen nytte af bogen. Da der kom folk ind, var han stoppet ned i bænkehjørnet. De fik nu straks sendt bud efter den mand, han havde lånt bogen af deri Trindtveden....
I en gård i Adslev døde en moder fra nogle små børn. Da de siden fik en ond stifmoder, besøgte hun dem hver nat for at pleje dem. Efter klokken tolv så man hende færdes omkring i huset og blandt andet lægge sig over vuggen for at give sit mindste barn die. Man søgte stedets præst for at blive befriet fra dette uvæsen, og han rådede dem da til at strø...
Udenfor landsbyen Oppe-Sundby tæt ved strandbredden er en kilde, som fordum kaldtes st. Olai kilde, og som i året 1663 begyndte at blive meget berømt, da en vis Morten Nielsen, som bestandig var syg og forgjæves havde søgt lægehjælp, blev helt og ganske befriet fra sin kroniske sygdom ved at vaske sig i denne kilde. Fra den tid blev den omgivet af...
Intet menneske kan være en mare, når det er med andres vidende. En gammel kone i Svendstrup, Vejlø, som lever endnu, var i sin ungdom en mare, men blev befriet derfra. Hendes forældre ejede en gård i Rettestrup og havde både karl og dreng i tjeneste. Hun havde et godt oje til karlen, men da denne ikke besvarede hendes følelser, hævnede hun sig ved at...
I Nørre Snede var en præst, som hed Jørgen Pedersen en mand af tysk herkomst. Han var en anset mand, men plagedes af syner, hvilket også skal have været tilfældet med hans børn. Hans efterfølger Niels Lauritsen ombyggede præstegården fra nyt år 1580 og inddrog en lille høj, som han jævnede med den øvrige jord, og ved at undersøge den fandt han en stor...
I Bjærgby (?) på Mors boede en småkonge, som havde en datter, og hun blev opfedt sammen med en trællesøn, og de legede sammen og omgikkes så længe, til hun blev voksen. Da blev hun bortført af en anden småkonge fra Færgegård ved Sjøring sø i Ty. Man vidsto nu ikke, hvor hun var kommen hen, men så drog trællesønnen ud at lede efter hende. Han kom til...
For nogle år tilbage hændtes det, at hellig Anders kors kom til at se meget ramponeret ud, da de stivere, som holdt det, var gåede i stykker, og korset kom således til at hælde til den ene side og truede med at falde ned. Den mand, på hvis ejendom korset stod, han hed Peder Kristensen, fik nu sådant et uheld med sine kreaturer, så han var nær ved at gå...
Imellem Ars sogn og et andet, kaldet Gundestrup, findes en grav, 36 alen lang og 4 alen bred. Den kaldes Kjæmperøgelen, og det fortælles, at en kjæmpe er begravet i den ved navn Kajul. Om samme Kajul fortælles også, at han i enekamp har dræbt Gumti fra Blære, fordi han vilde befri Svendstrup sogn for ham. Om denne dåd fortæller disse gamle vers: Gumti...
Den sorte so i skoven gik, to grise kun fik, to rode, to døde, to åd kun, og to bar hun hjem med sig. Hvor mange hk hun så? To. p. Jensen.
I et gildeslag blev der fortalt og snakket en hel de* om spøgeri og .spøgelser, og der var da en mand tilstede, som pralede af, at han i mørke turde gå op på kirkegården og slå et søm i et gravkors, for så kunde de da se, han havde været der. Han gik også godt nok ene op på kirkegården, men i mørket kom han til at slå sømmet igjennem sin frakkeflig og...
Lange-Maren er mit navn, fire mile gjør jeg gavn, alle, hvem jeg møder, trænger hverken til klæder eller fode. Dette vers lader man Lange-Maren, en vis kanon, som, så vidt jeg véd, endnu eller dog for få år siden fandtes i tøjhusets gård i Kjøbenhavn. sige. Det er en vistnok ualmindelig malmkanon, som, fortæller man, en gang i fortidens krige var...
Der gror en lind i min faders gård, den vokser så ret som en lilje, tilsammen gror rod, tilsammen gror top, tilsammen gror begge deres vilje, N". N.s hjærte brænder så hårdt, slet ingen kan det udslukke, undtagen N". N., ihvor han (hun) går, Gud råder for begge deres lykke. Til lykke med den unge mand, som Gud dig har beskjæret, jeg véd, han er af ærlig...
Sætter en krage sig på huset og skriger, vil der snart blive lig. P. Jensen.
Dersom der løber en mund ud på et hvedebrod, når vi bager, så betyder det, at den, hvem brødet tilhører, snart vil komme til at gjøre gilde. En mund er en uregelmæssig forlængelse af en af brødets ender. P. Jensen. Fuglevarsler for død.
