På Bogo havde de en gang en forfærdelig hob snoge og hugorme og sådant noget kryb, men så var der en mand i Sortso på Falster, der kunde udrydde sådant noget, og ham sendte Bogøerne bud til og bad ham, om han ikke vilde komme og befri dem for det. Han rejste til Bogø og blev enig med beboerne der ovre på den måde, at han vilde tage sig på at ødelægge alt...
Mod kolden siges 3 gange: Virrevej, virrevej, virrevål. Vorherre befri mig for æ kold'. Virrevejer kaldes også girrerakker. Haderslev. Jørg H.
Når Gravsoen kommer efter én, så skal man sørge for at komme hen til et Sted, hvor fire Mænds Markskjel støder sammen i et Hjørne. Der kan den ikke gjøre én noget. H. P. Hansen, Halskov.
Det var en gang, at Knuds i Astrup havde kartegilde. Så kom kartepigerne til at snakke om, hvem af dem der var dristigst, og så mente da Knuds pige, at der skulde ikke være ret meget, uden at hun turde gjøre det. Så siger én af de andre til hende: "Ja, lad os så se, om du tør gå hen i våbenhuset og tage den benrad, der står, og bære hende her hen i stuen...
Tæt ved den nuværende forpagtergård Bellinge har der før ligget et slot. Et par hundrede alen syd for Bellingegården kan man se slotspladsen ; vejen, som går fra Nykjøbing-Grønsund landevejen til Horreby, går midt over den. Slottet, som har ligget hor, har været omgivet af en ringgrav. Mod nord er den nu helt sløjfet, men mod vest og øst står den helt...
Det fortælles endvidere, at en konge på Bellingeslottel var bleven forelsket i en kongedatter fra Bonnet, men han måtte ikke få hende for hendes fader. Han begyndte da på at grave en underjordisk gang fra Bellinge ad Bonnet til for ad denne vej at hente hende hjem til sig. Det var et stort arbejde, han havde begyndt på, for fra Belliuge til Bonnet er der...
På slotspladsen ved Bellinge ligger der en skat begravet, men den er ikke god at få fingre i, for man må ikke tale et ord, fra man begynder at grave efter den, og indtil man får den i hus. Nogle mænd fra egnen har en gang prøvet på at grave den op, og de havde også fået kjedelen, der var fuld af penge, op til kanten af hullet, som de havde gravet, men så...
Udenfor Astrup kirke er der om sommeren i en kornmark to gule linjer. De kommer af, at kornet der hvert år går ud; det visner, inden det er fuldvoksent. Det er for resten ikke kornet alene, der ikke kan vokse der, man kan se de samme linjer, når der er græs eller kløver i marken. Linjerne har nøjagtig samme form som de, der fremkommer, når man vender med...
En kone fra Moseby, som var ude at gå en aften, fik noget at folges med, der akkurat lignede solen. Det lob ved siden af hende et stykke vej, men til sidst løb det ud i en vanding, hun kom forbi. Det gjorde hende ikke noget. Hans Peter Hansen, Halskov.
En mand i Moseby var en aften ude at gå, og da han var på hjemvejen, kom der en stor sort hund og gav sig til at følges med ham. Da manden kom hjem, var hans kone gået i seng og havde lukket doren i lås, så han måtte råbe på hende for at komme ind. Hun stod op og tændte lys og lukkede op for ham; men så snart han kom ind, begyndte han at svulme op, og...
En gang var der så mange snoge og hugorme på Falster, så de næsten ikke kunde opnære dem for dem. Men så kom der en mand her til landet, som kunde udrydde sådan noget, og han påtog sig også at skaffe dem af med det. Men først måtte de love ham, at der ingen lindorm var på landet. Så tændte han et stort bål et sted nede omkring ved Stubbekjøbing, og i det...
Ved Dame er der to hoje, som ligger på én mands ejendom. I de hoje har der en gang været en lindorm, og den har en præst, som hed Anker Bork været i lag med. Denne her Anker Bork har min bedstefader tjent for karl hos. Folk der i Dame vidste ikke, hvad det var, der boede i hojen, men de kunde se, at det havde fast bo i denne og havde sin gang over i den...
Preben Gyldenstjerne og bans frue Mette Hardenberg levede 1588. Run blev besat af ondt, men ved Guds kraft og nåde befriet og blev siden meget from og gudfrygtig. P. G. til Vosborg, M. H. til Skovsbo. Th. Bireherod.
Jeg har hørt, at den, hvis ojenbryn er groede sammen over næsen, skal være meget plaget af maren, men så snart han kan nævne sit eget navn, er han straks befriet. Marelokker kaldes hår, der er filtret og uredt. Jorgen Jorgensen, Langemark, Samsø.
Sagnet om Misthusum. Alle Folk druknede i Stormfloden så nær som en Pige, der var Datter af en af Gårdmændene. En Aften, da hun var gået i Seng, kom hendes Fader ind til hende, og han sagde: »Når du vil rejse ud i Verden og befri 12 Mænd fra Døden, kan vi få Fred, men inden ikke.« Pigen rejste så af og kom efter mange Års Forlob tilbage. Da havde hun...
Min gammelfader havde lånt Ceperånus i Trindtveden i Dronningborg. Det første han læste, da blev det sort for hans øjne, og så fik han jo ikke mere at se, men så kunde han heller ikke have nogen nytte af bogen. Da der kom folk ind, var han stoppet ned i bænkehjørnet. De fik nu straks sendt bud efter den mand, han havde lånt bogen af deri Trindtveden....
I en gård i Adslev døde en moder fra nogle små børn. Da de siden fik en ond stifmoder, besøgte hun dem hver nat for at pleje dem. Efter klokken tolv så man hende færdes omkring i huset og blandt andet lægge sig over vuggen for at give sit mindste barn die. Man søgte stedets præst for at blive befriet fra dette uvæsen, og han rådede dem da til at strø...
Udenfor landsbyen Oppe-Sundby tæt ved strandbredden er en kilde, som fordum kaldtes st. Olai kilde, og som i året 1663 begyndte at blive meget berømt, da en vis Morten Nielsen, som bestandig var syg og forgjæves havde søgt lægehjælp, blev helt og ganske befriet fra sin kroniske sygdom ved at vaske sig i denne kilde. Fra den tid blev den omgivet af...
Intet menneske kan være en mare, når det er med andres vidende. En gammel kone i Svendstrup, Vejlø, som lever endnu, var i sin ungdom en mare, men blev befriet derfra. Hendes forældre ejede en gård i Rettestrup og havde både karl og dreng i tjeneste. Hun havde et godt oje til karlen, men da denne ikke besvarede hendes følelser, hævnede hun sig ved at...
I Nørre Snede var en præst, som hed Jørgen Pedersen en mand af tysk herkomst. Han var en anset mand, men plagedes af syner, hvilket også skal have været tilfældet med hans børn. Hans efterfølger Niels Lauritsen ombyggede præstegården fra nyt år 1580 og inddrog en lille høj, som han jævnede med den øvrige jord, og ved at undersøge den fandt han en stor...
