Imellem Ars sogn og et andet, kaldet Gundestrup, findes en grav, 36 alen lang og 4 alen bred. Den kaldes Kjæmperøgelen, og det fortælles, at en kjæmpe er begravet i den ved navn Kajul. Om samme Kajul fortælles også, at han i enekamp har dræbt Gumti fra Blære, fordi han vilde befri Svendstrup sogn for ham. Om denne dåd fortæller disse gamle vers: Gumti...
Det, jeg nu vil fortælle, det er sket omtrent i min Tid. Der boede en Kone ovre i Otterup i den Gård, som Doktoren nu har, og mens hun var yngre, tjente hun på Næsbyhoved Mølle. Der var en Pige, som tjente tillige med hende, og hun var bleven Kjæreste med en Berider fra Odense. Så en Aften, hun går på Vejen i Nærheden af Møllen, hun gik vel og ventede...
I den øverste Gård i Værum var der stort Bryllup. Midt under Gildet kom Røverne fra Værum Skov og bortførte Bruden, og de førte hende med ud i deres Kule i Skoven. Der levede hun sammen med Røverne i mange År og havde det godt, men længtes alligevel meget efter at komme hjem igjen. Så fik hun et Barn ved en af dem, og det var en Dreng. Da han vogsede...
En Datter fra Skovsgård i Lindelse Sogn, Ellen, var af Troldene taget ind i Ellensbjærg, en Banke i Skovsgårds Skov. To af hendes Brødre vilde befri hende. En Nat red de rundt omkring Banken så længe, til Trolden kom ud af den og havde Pigen med. En af Brødrene snappede hende, og så red de tværs over en Pløjemark op imod Gården. Her kunde Troldene ikke...
Vorter kan tages af ved hjælp af ærter på følgende måde: Man tager en ært og stryger dermed i kredse omkring en vorte, tager så en ny ært til den næste vorte o. s. fr. for hver vorte, til de alle er omkredsede. Derpå tager man samtlig benyttede ærter og vikler dem ind i en linned klud og går hen og kaster den bag over sig på et sted, hvor man ikke kommer...
På Hundsbækgårds mark i Læborg sogn, findes en dam, som kaldes Lindedam. I gamle dage, fortæller man, fandtes der meget skov omkring denne dam, og inde i denne skov lå en uhyre lindorm og rugede. Den krævede hvert år mange dyr til sin føde, og disse måtte manden på Hundsbæk give den for ikke selv at ske en ulykke af den. For nu at befri sig fra denne...
På en gård i Ostermcerker (Ostermarie) sogn kom en lille dreng og tog imod hestene, og al tid, når folkene kom ud på loen om aftenen, var hækkene eller krybberne fulde af sæd. Bonden var ilde til mode derover og bad præsten om at befri sig for den lille dreng. En gang bonden var kjørende bort, tog præsten sin bog under armen og gik ned på gården, og om...
Da Højslev kirke skulde bygges, blev det revet ned om natten, som de byggede om dagen. Det opdagedes, at en bjærgmand, som boede i nærheden, gjorde det, Og arbejdsfolkene gjorde da den akkord med ham, at han skulde bygge kirken og tillige indlægge så meget guld og sølv en steds i den, at den igjen kunde bygges op for, når den brændte eller blev...
I en lille Lund ved Byen Ebberup i Soderup Sogn, Merløse Herred, vogser et Egetræ, hvis ene Gren senere har bøjet sig ind mod Stammen, med hvilken den atter er groet således sammen, at der er blevet en Åbning, hvorigjennem et Barn kan puttes eller selv krybe. Det benyttes endnu til Helbredelse af Børn, der lider af Skjæver (engelsk Syge). Det syge Barns...
Det var i Nørbeg, der var en mand, som gik igjen, og han vilde gå i huset der, som han havde boet, det stod bag ved præstens have, men er ragt ned nu, ikke bedre a véd. De kunde jo ikke have ham der, og de prøvede at strø hørfrø der, hvor de vidste, han kom over, og så brålld han; men de fik ham ikke jaget hen alligevel. Så skulde præsten jo i lag med...
Herren på Vollundgård, hr. Agård, havde en datter, som hed Lene, og hun var forlovet med junker Aljs søn på Li. Det var nemlig 2 herregårde den gang. Så var de en gang ridende ned på Haraldskjær og havde flere svende med dem. Da de nu en dejlig sommeraften red hjem og kom lige over Refsgårds bakker, hvor Vollund krat og Ågårds enge er neden for, da lå...
På Bogo havde de en gang en forfærdelig hob snoge og hugorme og sådant noget kryb, men så var der en mand i Sortso på Falster, der kunde udrydde sådant noget, og ham sendte Bogøerne bud til og bad ham, om han ikke vilde komme og befri dem for det. Han rejste til Bogø og blev enig med beboerne der ovre på den måde, at han vilde tage sig på at ødelægge alt...
Lindkjær er navnet på en stor torvemose, som tilhører stamhuset Ravnholt. I gamle dage skal der have været en stor lindorm i denne mose, og den beskrives som et frygteligt uhyre. Af storreis e var den som et læssetræ eller bindestang, og ingen turde komme i nærheden af dens opholdssted. En mand, som en gang kom mosen for nær, blev forfulgt af den...
Bonderne i Ryslinge, som i forrige århundrede var fæstere til Tøjstrup, havde også skov i fæste, men matte kun af denne hugge og afbenytte underskoven, d. e. buske og mindre vægster, hvorimod det betragtedes som tyveri, hvis de fældede og hjemkjørte større træer. Fogden fra Tøjstrup gik desårsag flittig omkring og søgte efter sådanne tyvekoster for at få...
På Slottet Philipsborg (Bråborg?) mellem Ullerup og Snogbæk, boede engang en Herremand, som havde to Sønner. Da han døde, blev den ældste af Brødrene boende på Philipsborg, medens den yngste drog bort. Han forelskede sig i en ung Pige og tog hende med sig hjem til sin Broder på Philipsborg. Denne tog godt imod dem. Den yngste drog imidlertid atter bort,...
I en lille by, som hedder Skovhuse, i Skippinge sogn i nærheden af Præstø, levede for lidt over 100 år siden en kvinde, som blev kaldet Ane Smeds. Hun var så slem en heks, at der ikke var mage til hende i vide kredse. Kom huu et sted, hvor de bryggede, blev øllet, som det var fuldt af-utøj. det løb rundt i karret, og de kunde ikke bruge det. Kom hun,...
Der var for lang tid siden en herremand på Linderupgård, grov rig var han, og så havde han så kjøn en kone, at hendes lige ikke fandtes mellem Randers og Ribe. På samme herremands mark var der en høj, hvori der var troldfolk, og somme tider hændte det sig ved aftenstid, at højen rejste sig på stolper, der så ud som den flammende ild, og neden under...
I Ørding By på Mors lå to Gårde, man kaldte Tvillinggårdene, og i de to Gårde boede et Par Brødre, den ene hed Jens Hansko, og den anden Klemme Hansko. Hos ham kom en Karl til at tjene, som hed Hans. Den første Nat, han var der, lå han oppe i Gjæstekammeret, men klagede om Morgenen til Manden over, at der var kommen noget og havde forstyrret ham i...
Den sidste Junker, der levede på Borgen Søgård i Kliplev, hed Hans Ahlefeldt. Han var en meget hård Herre, men hans Hustru derimod var godsindet. Hun døde helt ung og efterlod sig en Datter, der kun var få Dage gammel. Efter Hustruens Død blev Junkeren meget indesluttet og overlod Datteren til en gammel Skovfogedkone Karen, der skulde opfostre hende. Her...
Spejl var et Uhyre, der i gamle Dage huserede på Dalby Sø (Dalby Mark efter Midskov og Mesinge til). Alt levende, der efter Solnedgang befandt sig på denne Strækning, blev sønderrevet. Spejl var for Resten en Prins, der af sin Stifmoder var bleven forvandlet til en Ulv, der gik med et tykt Jærnbånd om Halsen. Endelig kom en dygtig Kæmpe, Kong Hildebrand,...
