Døve-Dorte ejede både Hansted, Særslev, Egebjærg og noget af Råvad. Hun måtte få alt det, hun kunde indgrofte, mens præsten var på stolen, og derved blev hun ejer afså meget. Jens Knudsen, Trehjnerg.
Da de var ved at bygge Ennergård, faldt manden ned og slog sig ihjel. Enken blev siden gift med Hans Sørensen. Ved den første mand fik hun et sølle barn, der var så elendigt, og som ingen så. De fik nok tilladelse fra Kjøbenhavn til at tage det af med livet, og så sultede de det nok ihjel. Der blev da begået en fejler, og så blev der efter mandens død...
Hr. Borgen kom over til en gård i Hornborg for at mane, og der blev også ro i gården. jens knudsen, trebjærg.
da.etk.DS_05_0_00697
Svenskerne lå ved søndresiden af Skejby, norden for Hornum og Rask skov, og Polakkerne lå dels i og sønden for skoven. Der er en skovkrog endnu, som kaldes Polakkerkrogen. Så var nogle af soldaterne inde i skoven at plukke nødder, og de havde nogle piger med dem. De kommer da til at rende sammen, og soldaterne kommanderes til at tage til våben. Men...
Der har ligget en by ved Àstedbro på Rask mark, der hed Kokborg, Der har været fire gårde, siges der af. Der var også en anden by, Skejby, på Rask mark. A har haft den mark og pløjet til skorstensbunde og en gammel stensat kjelde og ovnsbunde og en smedje med smedesinder. Den blev brændt af under svenskekrigen. En fru Hilleborg Bille ejede den gang Rask....
Trebjærg by skal have ligget sydost for, hvor den nu er. Den brændte for et par hundrede år siden. jens knudsen, trebjærc.
da.etk.DS_03_0_01496
Klavs Glambek gik ind på, da han brød Boring kirke ned, at stenene af den skulde bruges til en hvælving i Hvirring kirke. jens knudsen, trebjærg.
da.etk.DS_03_0_00653
Der hænger et epitaphium i Ale kirke over en præst, der blev slået ihjel af Svenskerne ved Rødebro mellem Ale og Tørring, fordi han ikke vilde åbenbare, hvor han havde gjemt hans kostbarheder. jens knudsen, trebjærc.
da.etk.DS_03_0_00587
Der lå en sten i en vandpyt nede på Kokborg mark tæt ved, hvor nu æ Raskhus ligger, der sagde den gamle Peder Kokborg til mig, mens a var dreng: "Dersom du kan få den sten vendt, så skal du sé, der skal stå Wolle Knap på undersiden af den. Det er en gammel ejers navn på møllen. En senere ejer, Steffen Sørensen, lod stenen kløve, og da så a godt nok, der...
At stille Blod. Jeg befaler dig ikke at løbe længere. I Navnet Gud Faders, Sons og Helligånds og dermed Korsets Tegn tre Gange. Ejstrup S., Vrads H. T. Kristensen, Rønslunde.
En Mus løber ud af Karlen. Den anden Karl slog den ihjel og sagde: »Nej, aldrig skal du komme i den Karl at befale igjen.« Mads Hansens Enke, Sterregård.
En kone, der havde en vogsen datter i huset, fik visit af præsten. Han skulde jo da have noget at drikke, hvorfor konen hurtig befalede datteren: A, Kjæsden, læt din røw, å skjænk æ præst! P. Jacobsen.
Hr. Peder Jakobsen i Lyngby boede forst på Fævejle, men blev siden befalet at skulle bo i Lyngby præstegård. Han var den første provst i herredet. Lyngby liber daticus. Hr. P. J. 15341564.
I en gård i Sallinge var der en kone, som var slem til at spøge i kjøkkenet, da hun var død, så folkene ikke kunde få ro der for hende. Præsten i Broby måtte da i lag med hende, og han manede hende ned lige til hovedet, men da vilde hun ikke længere. Han befalede da at slå en stærk egepæl igjennem hovedet på hende, og den stod der i kjøkkenet i lang tid...
En af pastor Sadolins formænd havde været i Randers og kjørte hjem. Da de kom her i byen, befalede han kusken at kjøre ned i præstegården, men stod selv af og gik ind gjennem haven. Så kom en hel del unge styrtende ud imod ham af en baglåge, og da han kom ind i bryggerset, stod der en pige bunden ved en øltonde, som hun havde været ved at tappe af til de...
På Røddinggård var en Port, som ikke måtte blive lukket op. Herren vilde have den lukket op, men Forvalteren vilde ikke. Så befalede Herren ham at gjøre det, og den blev da lukket op. Lige efter kom Fruen i Barselnød, og der blev hentet to Doktorer fra Ribe, men de kunde ikke hjælpe, hun led gruelig og døde så. Nu troede Folk, det var Straffen for, at...
Der har været en Kirke i Findstrup, og der er endnu Ruiner af den. En Baronesse fra Findstrup (nuværende Holstenshus) lod en Hund begrave i den Kirke med de sædvanlige Ceremonier, og der blev da befalet, at den skulde rives ned, fordi den sådan var bleven vanhelliget, og bygges op igjen, hvor Djernisse Kirke nu ligger. Det Navn skal egentlig være...
Om Per Kusk i Nors, der også var bekjendt som benbrudslæge, fortælles, at han engang bød sin karl kjøre bort fra gården med sig og gav ham den besked: »Lad kun hestene passe vejen, som de vil, men når vi holder, og jegstår af, må du ikke kjøre igjen, før jeg kommer og plukker dig i armen.« Under opholdet kom mange og befalede ham at kjøre, men uden at...
Præsten Bloch i Banner var vidt og bredt bekjendt for sin klogskab. En gang havde en af hans karle taget en af hans heste at ride hjem på i et besøg til sine forældre uden at få præstens tilladelse, og ved den lejlighed tabte hesten en sko, som blev liggende på vejen. Dagen efter kom Bloch ud i stalden og spurgte karlen om skoen. Ja, han vidste ingen...
En Fynbo blev præst her. Han befalede sin karl at forrette et arbejde, men tik til sin store forundring det svar: Ja-, de vil a knap gjør. Han mente, at han snart vilde gjøre det. Men præsten forstod det ikke sådan. Oldn. ark. .1. P. From.
