Min Bedstefader var Tjener og Kusk på Gjessinggård. Han havde hans Kammer i den søndre Sidefløj lige ved Siden af Hofjægermesterens Kontor, og der var en Trappegang op til Loftet lige ved Siden af Kammerdøren. Sådan til enkelte Tider, om Natten Klokken tolv, kom der én med slæbende Trin hen ad den lange Flisegang, som gik langs hen ad Sidefløjen, og når...
I en Gård i Dyrby (Gassum S.) var noget Skidteri. Det øste Kornet fra den ene Ende af Loftet til den anden. Så skulde Præsten Spentrup hen og sætte det væk, og han kjørte derned. Da de kom hjem i Gården igjen og spændte fra, sagde Præsten til Kusken: »Nu skal du lade Bæsterne gå ind med alt Værket på og så lukke Døren, og du må ikke kikke ud, om der også...
Præsten i Spentrup kom kjørende på Lem-Vejen, og så kom der en Præst fra den anden Side, og de mødtes på Vejen ved det Hus, der kaldes Skomagerkroeret. Hvad de havde at forhandle med hinanden, véd man ikke. Men de stod da af Vognen og gik og talte sammen. Spentrup Præst sagde til hans Kusk, han måtte ikke kjøre, inden han kom og sagde til ham, han skulde...
Præsten i Als har i gamle Dage præket i Blendstrup Kirke. Den har ligget på Kræn Blendstrups Toft lige ved Gården, og de har der pløjet Grundstenene op. Der går en Lavning fra Fjorden op til Stedet ad Enslev Kjær, så de har kunnet sejle tæt op til Kirken. Gjerlev S., Gjerlev H. Søren V. Bang, Gjerlev.
Per Madsen i Knejsted var en Aften kommen til at følges med Kræn Lave på Vejen fra Øster-Tørslev. Da de kom op forbi den hellige Kjelde, der mødte de en Ligskare. Kræn Lave kunde ingen Ting se, men Per Madsen trækket ham til Side. Så siger Kræn Lave: »Hvad er det for en Mulleren, der er ved os?« han måtte altså kunne høre det. Per Madsen svarte ikke,...
De gamle i Skalmstrup fortalte, især Ane Larsdatter, at de hvert år en højtidsaften, så vidt a husker var det Mortensaften, kunde høre, der stod en kone og bankede tøj nede ved en kjelde, de hent vand ved til de huse, der lå i nærheden. Den kjelde var i kanten af byen lige i kanten af Gåsekjæret, og den er der endnu. Folk kunde stå i deres gangdøre og...
De gamle fortalte, at der hver Kristi Himmelfartsdag gik et par folk ude i Randers fjord ned for Tørring land, men ovre på Rugsø-siden, og glivet ål, og de skulde være druknet begge to en Kristi Himmelfartsdag. Flere har fortalt mig, at de har set dem derovre. De kunde sees, når det var rigtig klar luft, og midt om dagen. søren v. bang, gjerlev.
Der går en gammel vase fra Hornstrup over kjæret til Tvede kirke. Nu går der også en gangsti fra Gjesinggårds mølle om ved den gamle borgplads (der, hvor Hornstrup har ligget) og så til Tvede. Den sti gik Kristen Hå ad en aften, da han havde været nede at bilde i møllen. Han var egentlig tømrer, men bildede også for dem der nede. Det var nu ved...
Fra november til jul hørtes der ligesom en menneskestemme fra Tørslev skjel, hvor det begynder, og det blev ved over Gjødvad enge og holdt op, når det kom til præstens eng. Gjengangeren blev ved at klage sig hele tiden og sagde: "a nej." Det var nede i engene. Den sidste lyd, de "hørte, var ligesom den søkkede helt ned under jorden og sagde: "A, å nej."...
At stille Blod. Jeg befaler dig ikke at løbe længere. I Navnet Gud Faders, Sons og Helligånds og dermed Korsets Tegn tre Gange. Ejstrup S., Vrads H. T. Kristensen, Rønslunde.
En Mus løber ud af Karlen. Den anden Karl slog den ihjel og sagde: »Nej, aldrig skal du komme i den Karl at befale igjen.« Mads Hansens Enke, Sterregård.
En kone, der havde en vogsen datter i huset, fik visit af præsten. Han skulde jo da have noget at drikke, hvorfor konen hurtig befalede datteren: A, Kjæsden, læt din røw, å skjænk æ præst! P. Jacobsen.
Hr. Peder Jakobsen i Lyngby boede forst på Fævejle, men blev siden befalet at skulle bo i Lyngby præstegård. Han var den første provst i herredet. Lyngby liber daticus. Hr. P. J. 15341564.
I en gård i Sallinge var der en kone, som var slem til at spøge i kjøkkenet, da hun var død, så folkene ikke kunde få ro der for hende. Præsten i Broby måtte da i lag med hende, og han manede hende ned lige til hovedet, men da vilde hun ikke længere. Han befalede da at slå en stærk egepæl igjennem hovedet på hende, og den stod der i kjøkkenet i lang tid...
En af pastor Sadolins formænd havde været i Randers og kjørte hjem. Da de kom her i byen, befalede han kusken at kjøre ned i præstegården, men stod selv af og gik ind gjennem haven. Så kom en hel del unge styrtende ud imod ham af en baglåge, og da han kom ind i bryggerset, stod der en pige bunden ved en øltonde, som hun havde været ved at tappe af til de...
På Røddinggård var en Port, som ikke måtte blive lukket op. Herren vilde have den lukket op, men Forvalteren vilde ikke. Så befalede Herren ham at gjøre det, og den blev da lukket op. Lige efter kom Fruen i Barselnød, og der blev hentet to Doktorer fra Ribe, men de kunde ikke hjælpe, hun led gruelig og døde så. Nu troede Folk, det var Straffen for, at...
Der har været en Kirke i Findstrup, og der er endnu Ruiner af den. En Baronesse fra Findstrup (nuværende Holstenshus) lod en Hund begrave i den Kirke med de sædvanlige Ceremonier, og der blev da befalet, at den skulde rives ned, fordi den sådan var bleven vanhelliget, og bygges op igjen, hvor Djernisse Kirke nu ligger. Det Navn skal egentlig være...
Om Per Kusk i Nors, der også var bekjendt som benbrudslæge, fortælles, at han engang bød sin karl kjøre bort fra gården med sig og gav ham den besked: »Lad kun hestene passe vejen, som de vil, men når vi holder, og jegstår af, må du ikke kjøre igjen, før jeg kommer og plukker dig i armen.« Under opholdet kom mange og befalede ham at kjøre, men uden at...
Præsten Bloch i Banner var vidt og bredt bekjendt for sin klogskab. En gang havde en af hans karle taget en af hans heste at ride hjem på i et besøg til sine forældre uden at få præstens tilladelse, og ved den lejlighed tabte hesten en sko, som blev liggende på vejen. Dagen efter kom Bloch ud i stalden og spurgte karlen om skoen. Ja, han vidste ingen...
En Fynbo blev præst her. Han befalede sin karl at forrette et arbejde, men tik til sin store forundring det svar: Ja-, de vil a knap gjør. Han mente, at han snart vilde gjøre det. Men præsten forstod det ikke sådan. Oldn. ark. .1. P. From.
