Da en forpagter i Fovlum, præstegård kom og skulde tiltræde sin plads, skulde han jo have sine kreaturer derind. Så sagde folk ham, at der var en bås, hvor ingen kreaturer kunde være om natten. Men det vilde han ikke høre noget om og befalede sine folk: "Bind nu den plag i båsen." Om morgenen efter var deu los og gik nede i grævningen. Han kommanderede,...
Havre indførtes forhen toldfri i kjøbstæderne fra landet, men somme tider stjal man sig jo til at liste andet ind under foregivende af, at det var havre. En bondekarl i nærheden af Odense opgav, at det var havre, han kjorte med, men det var byg, og da bedrageriet blev opdaget, blev bygget konfiskeret. Derover blev han fornærmet pa toldbetjentene og...
I Dalby Kirke ved Tureby hænger et gammelt Maleri, der forestiller en tidligere Præst der og hans Familie. Da Billedet just ikke er nogen Prydelse for Kirken, har flere Præster ønsket at få det bort, men det er ikke lykkedes. For et halvt hundrede År siden var her en Præst, som hed Mariussen. Han forlangte af nogle Arbejdsfolk, at de skulde bære det ud....
Min gamle Bedstemoder fortalte følgende: Den gamle Sognefogeds Kone lå så dårlig, så de ventede hver Dag på hendes Død. Nu var der en Karl i Gården, som var født en Juleaften og kunde se Syner. Aftenen før Konens Død stod han og min Bedstemoder ude på Trappestenene, og der fortalte han hende, at nu var det på det sidste, nu skulde Konen dø, for han kunde...
Maren Dragons i Marslcv hun kunde hekse. Blot ved at hun pegte på en gås, faldt den om og dode på stedet. Hun havde en datter, som gik i skole, og denne havde lært en del hekseri ved sin moder. En dag degnen var gået ud, fik de andre skolebørn hende til at vise dem noget af det, og så fik hun hendes ene træsko til at dandse om på gulvet. Den dandsede...
På Dejbjærglund boede en herremand, som havde megen omgang med Fanden. Han væddede en gang med den Onde om, at F. ikke kunde indhegne Dejbjærglunds mark i samme tid, som herremandens kapellan kuude messe. Væddemålet gjaldt herremandens sjæl. Om sondagen begyndte kappellanen at messe, og det gik uhyre rask, for det havde herrerånden befalet ham, men imens...
Der var en klog kjælling i Tise, hun var i besiddelse af Cyprianus. Da hun en dag var gået til kirke, og hendes datter var ene hjemme, fik hun fat på denher bog og gav sig til at læse i den. Så kom jo kammeraten og spørger: »Hvad befaler min herre?« Hun bliver jo noget forbløffet ved det, men havde dog den åndsnærværelse at sige, at han skulde lægge en...
En mand i Tolne havde Cyprianus. En dag, han var gået lidt i byen, havde hans døtre fået fat på den, da han havde glemt at tage nøglen af det skab, hvoriden vargjemt. Pigerne begyndte nu at læse, men det var uheldigvis det stykke, hvormed man læser Fanden til sig. Han kom straks og spurgte, hvad han skulde. En af døtrene havde den åndsnærværelse, da der...
Gamle Rasmus fortæller: En aften, mens jeg boede i OstbirJi, kom der en omvandrende skjærsliber til mig og bad mig om husly om natten. Denne mand kunde rigtig nok mere end sit Fadervor, men det var da heller intet under, ti han var i besiddelse af Cyprianus. Han tilbød at sælge mig bogen og at lære mig at forstå den, men jeg indvendte, at han først måtte...
På Agård var det så slemt med spøgeri, at næsten alt kreaturet døde, og forpagteren, den lille Målø, næsten var ved at gå fallit. Når han red ind ad porten, så han ofte en hvid dame svæve over hovedet på sig. Omsider sendte de bud til pastor Balslev i Hårslev, som også kom og så sig om der. Han vidste nok, hvad der var i vejen, men var blot præst og var...
Det var en gang, at Knuds i Astrup havde kartegilde. Så kom kartepigerne til at snakke om, hvem af dem der var dristigst, og så mente da Knuds pige, at der skulde ikke være ret meget, uden at hun turde gjøre det. Så siger én af de andre til hende: "Ja, lad os så se, om du tør gå hen i våbenhuset og tage den benrad, der står, og bære hende her hen i stuen...
I Sønder-Omme var der en gammel heksekone, hun hed An' Else. Da hun lå og skulde dø, var præsten der og skulde tage hende til alters. Så havde hun en toft, den vilde hun tage fra en søn og give til hendes datter, og så betalte hun præsten nogle penge for at få det ordnet. Han tænkte jo, te når hun døde, så var hun død, og så var der ingen, der vidste, at...
I Kirke-Såby var der i forrige århundrede en præst ved navn Heiberg, som kunde mere end sit fadervor, hvad så mange præster den gang kunde. En aften havde han været i besøg hos forpagteren på Åstrup. Da han skulde hjem, var det mørkt, men han havde skrappe heste, der nok kunde trække kjøretøjet. Da de kom til det sted i Astrup skov, hvor...
Pastor Engelstoft i Næsborg skulde en gang have julefremmede, og de kom, og konen tog imod dem, men manden blev inde i sit kammer. Hun gik ind og bad ham komme ud og tage imod dem. Ja, han bad hende passe gjæsterne og opvarte dem på det bedste. Anden gang går hun ind til ham, men da siger han: "Lille kone, pas dit og lad mig passe mit og lad mig så være...
Ejeren, forvalteren og ladefogden på Palsgård gik igjen og kom om natten ridende ind på gården i sådan fart, at ilden fløj fra hestenes sko. Det hørte hr. Jens i Assens, og han besluttede at mane dem. Befalede sin kusk at kjøre, sagde ham, hvad han skulde gjøre og gav ham sine handsker: "Du må ikke kjøre, inden jeg kommer og tager dem og siger: Kjør nu i...
Ved Immervad boede der for mange år tilbage en mand, som de kaldte Tøger. Han var så grov rig. En aften siger han til hans karl: "Hør, der forestår en blodig krig, kan du ikke tage den tønde penge og bære om i Låjenmose? Du skal over Hovslund forte, og så skal du begrave dem der og der i det dige der ved Oksevejen. Men ve og ulykke over dig, dersom du...
Det var en søndag hen på efteråret, at herremanden tillige med hans folk var i Faldbjærq kirke, kun konen og en bitte pige var hjemme. Nu havde de ord for at have samlet noget på kistebunden. Imens folkene altså var i kirken, kom en gi. kone ind og trak en stor kniv op af lommen og befalede konen i huset at lukke op for pengekisten. Hun fulgte også med...
Pastor Trap var en meget påstående og stridbar mand, der vilde have sin krig frem, enten han så havde ret eller uret. Når han kom i ordstrid med sine undergivne, plejede han at sige: »Mine ord skal stå til troende, om jeg så siger, den sorte ko er hvid.« Den samme præst vidste nu akkurat, hvad dag og time han skulde dø. Folk vilde sige, at han var...
Ridder Sprechelsen, der boede på Randers slot, havde en husholderske, som hed Else. Hun var meget ondskabsfuld. Når hun fik noget imod en af sine piger, tog hun hende med op på loftet, hvor der stod en stor jærnbeslået kiste, og befalede hende at tage sig noget op af den. Men når hun så bøjede sig ned efter at have lukket kisten op, slog Else låget ned...
De dæmmede pladsen op, hvor gården Spøtrup skulde bygges. Et læs kostede en mark sølv, og de byggede så meget under jorden, at det varede syv år, inden det var færdigt. En ridder byggede det slot for at behage en jomfru, som kastede sin ring ud i moradset og der befalede ham at opføre en borg. Breinholt har revet store stykker af voldene ned, og da de...
