I en Bondegård i Nærheden af Saltofte boer en Mand, der til visse Tider er helt underlig og går sådan et Par Dage, det er i Regelen en Gang om Måneden. Om Aftenen befaler han Konen at pakke en hel Del Mad og Drikkevarer sammen, og hun skal også slagte Fjerkræ til ham. Med den Bylt begiver han sig ud over Markerne, og når han kommer tilbage, er han helt...
Den gamle Provst Aáboe i Kragelund havde en Gang været ude i Kristianshøj Skole på Visitats. Det blev sent om Aftenen, inden han kjørte hjem, og da han så kom kj ørende forbi Revsel Sande, stod Vognen stille, og Hestene kunde ikke trække dem et Skridt videre. Da Provsten havde gået i den sorte Skole, befalede han Kusken at stå af Vognen, tage det ene...
Per Dyns Fader i Skjærbæk, Søren Degn, gik og spøgte, for det han ulovlig havde tilegnet sig en Gård. Han blev manet ned oppe i Norre-Skjærbæk, og der står endnu en Egepæl over ham, der er som Ledpæl. Enken, der nu ejer Gården, vil ikke have den af Vejen, uagtet Landliggeren (o: Naboen) har snakket med hende, om de ikke kunde få fælles Indkjørsel, og så...
Nogle Drenge fra Bæk det var Nis Nissens Onkel og Fader de havde været i Skole og skulde hjem ved Aftenstid. De var ellers fra nogle enlige Huse i Bækskov, og Skolen ligger jo noget enlig imellem Byerne. Så kom de om ved Treide Mose, hvor der var Is på, og de giver sig til at glide.der. Nu var det jo i de korte Dage, og det bliver mørkt. Endelig skal...
Den sidste katolske Præst i Endrupskov, a tror, det var Thomas Fynbo, han blev kaldt han blev sat ud af Kirken med Magt. Der var bleven befalet, at den luterske Lære skulde prædikes, og det vilde han ikke. Da han så måtte rejse, drog han ud til Ribe og boede der, men a ved ikke, hvad han der tog sig for. Han rodede sig dog ind i Spektakel med Høje og...
Da General Stenbocks Hær i 1658 var kommen fra Sønderjylland og her til Fyen, kom de ridende ind i Dreslette på fjerde Fredag efter Påske. Der er en stor Port fra Vester ind i Kirken, og der red de så ind, mens der var Gudstjeneste. Folk var til Alters, og Præsten stod foran Alteret. Svenskerne bad nu Præsten holde op med sin Forretning og befalede hver...
Karup Kirketårn var så højt, at man kunde sidde oppe i det og se Vesterhavet. Her sad Dronning Margrethe oppe og spejdede efter, hvorledes det gik hendes Hær, der kjæmpede ude på den jyske Hede. Da hun så, at det begyndte at knibe for hendes Hær, befalede hun, at alle hendes Folk skulde lade Skoene vende på deres Heste, sådan at det forreste vendte...
Der har ligget en Gård, hvor nu Kragesø er, men den er sunken, fordi Folkene gjorde Nar ad Præsten. Det skulde forestille, at der var en gammel Mand i Gården bleven syg, og så fik de Bud efter Præsten, for at han skulde berette ham, men så havde de taget et afslagtet Svin og lagt i Sengen og dækket til. Da Præsten så kom og trådte hen til Sengen og fik...
En Broder til Søren Lassen i Vrå sad en Gang i Tisted og svirede. Da han skulde hjem, måtte Søren Skyts Broder følge ham på Vej over Kjæret til Vrå. Det var et frygteligt Mørke den Aften, og de døjede med at finde Vej. Nu var Søren Lassens Broder forfærdelig slem til at bande, og da de kom ud i Kjæret, så' de der et Lys, der skred fremad. Han tog nu på...
En Lille-Juledag tidlig om Morgenen red Fynshovedmanden gjennem Nordskou. Hans Hunde var bleven tørstige, og da han så Lys et Sted, red han derind. Konen var oppe og i Færd med at brygge, og Fynshovedmanden befalede hende at give hans Hunde at drikke, og hun skyndte sig at hente af sin Urt, som hun gav Hundene. Men så råbte Jægeren: »Væk og var dig, min...
Der gik en gang så mange Nordmænd her nede for at tigge. Så loserede en af den slags folk hos min bedstefader. Men om natten var der gået en mus til hans pose og havde skåret hul. Næste morgeu begjærede han et fyrfad, som de forhen brugte at tænde deres piber ved, og så kom han ild i det og satte det midt på gulvet. Dernæst stod han lidt og sagde nogle...
Ojøl præst kjørte på laudevejen et stykke sønden for Åby og havde et par stærke bæster for. flan og kusken var ene i vognen. Lige med ét kunde bæsterne ikke rykke vognen af stedet. Præsten befalede ham da at tage det nærmer baghjul af og så kjøre til. flestene løb nu villig ind i Gjøl præstegård. »Spring nu hurtig af og se at få hestene ind.« De kom også...
Der var en færgemand ved Vilsund, han havde Cyprianus. Så var han gået til kirke en dag, og da kommer karlen ind og giver sig til at rodo i nogle papirer, og der finder han Cypriånus og giver sig til at læse i den. Så kommer Fanden og sporger om, hvad han befalede. Han blev dødelig angst og vidste snart ikke, hvad han skulde sige. Endelig kommer han i...
Fanden har ikke grædt uden én gang, og det gik således til: Der var en pige, der vilde så gjærne været i kirke en dag; hendes husbond skulde i kirke, men hun måtte ikke, for hun skulde sprede møg; der stod, jeg husker ikke hvor mange læs i roger ude på marken, hun skulde sprede. Så fik hun fat i Cyprianus og gav sig til at læse i den, og så kom Fanden og...
I Dronningland sogn levede for mange år siden et ulykkeligt ægtepar, ti manden var et meget ugudeligt og forfaldent menneske. En aften, da han kom meget beruset hjem, havde han to store sorte hunde med sig, og da han befalede pigen at lukke dem ud, vendte de sig om imod hende og så på hende med så store øjne, at hun faldt besvimet om. Til naboerne gik...
I Åbenrå var der en gang en amtsskriver Ries, født i byen Ris nær derved. Denne mand var så ugudelig og ryggesløs, at han var frygtet i hele egnen. Kort før sin død havde han befalet at ville jordes på Ris kirkegård klokken 12 om natten og ved fakkelskin, men uden sang og klang. Det skete, som han havde forordnet; i den tavse midnatsstund drog en lige så...
I Jebjærg var en provst, der hed Nielsen. Han var kjørende til Hjerk præstegård i besøg, og da han kjørte tilbage over Tinggårds bro i Vium, kunde det ene baghjul ikke gå rundt, for Fanden holdt det. Så sagde provsten til hans karl, at han skulde stå af og tage hjulet af og lægge i vognen, og sådan kjørte de hjem. Så vilde provsten prøve at mane Fanden,...
I Søllinge var der i gammel tid en præst, hvis fader, som var præst der i forvejen,var meget slem til at spøge i præstegården, og karlene klagede for præsten over, at de ikke kunde være i huggehuset for spøgeri. En dag sagde denne da til en af karlene, at han skulde tage den tyr, der stod bag ved stalddøren, lede den ud i skoven og binde den til et træ,...
I Torning mølle boede en gang en herredsfoged, som gjorde megen uret, og derfor fandt han ingen ro, da han døde. Præsten i Ris, som kunde mane, befalede en aften sin kusk at kjøre ham til Torning, og da præsten var kommen der hen, bød han, at vognen skulde tøve, til han kom tilbage og sagde: Kjør nu i Faderens, Sønnens og den Helligånds navn! Flere gange...
Herredsfoged Holm i Torning var i længere tid slem til at gå igjen. Han spøgte straks efter at han blev begravet; ti da hans datter Sara kom hjem fra begravelsen, sad han allerede i sit studerekammer. "Nej se, der sidder jo fatter;" sagde hun. "Æ hæ, fatter," sagde han grinende. Endelig vilde da Løgum og Vedsted præster mane ham, men da de vilde gjøre...
