Om Per Kusk i Nors, der også var bekjendt som benbrudslæge, fortælles, at han engang bød sin karl kjøre bort fra gården med sig og gav ham den besked: »Lad kun hestene passe vejen, som de vil, men når vi holder, og jegstår af, må du ikke kjøre igjen, før jeg kommer og plukker dig i armen.« Under opholdet kom mange og befalede ham at kjøre, men uden at...
Præsten Bloch i Banner var vidt og bredt bekjendt for sin klogskab. En gang havde en af hans karle taget en af hans heste at ride hjem på i et besøg til sine forældre uden at få præstens tilladelse, og ved den lejlighed tabte hesten en sko, som blev liggende på vejen. Dagen efter kom Bloch ud i stalden og spurgte karlen om skoen. Ja, han vidste ingen...
En Fynbo blev præst her. Han befalede sin karl at forrette et arbejde, men tik til sin store forundring det svar: Ja-, de vil a knap gjør. Han mente, at han snart vilde gjøre det. Men præsten forstod det ikke sådan. Oldn. ark. .1. P. From.
Generalens kone var bedre end han, og derfor klagede mændene tit til hende, når de syntes, at hendes mand havde været alt for stræng ved dem. Men så sagde hun til dem: "Nej, min mand er så mænd ikke stræng, når I bare betaler, hvad I skal, og gjør. hvad han befaler eder." Så hjalp hun dem gjærne lidt til rette, men det var jo nåde alligevel. Ja, han var...
Min bedstefader var fra Knabberup i Skibet, og de gjorde hove til Lerbcek. I hostens tid, da de var ved at kjøre rug ind, var der en stor mængde vogne samlede, mindst en snes. De havde kjørt den hele dag og havde allerede fået bud om, at de skulde møde næste dag igjen. Så blev de enige med hinanden om, at de vilde kjøre deres egen rug ind om natten, den...
For mange år siden var det slemt med rotter i Lønstrup, så at de fortærede meget korn i et pakhus ved stranden. Kjøbmanden fik da en klog mand hentet for at fordrive rotterne, og han skrev på linien: Melardus befaler at rotter og mus skal vige bort fra dette hus. Så har der ingen rotter været før nu for 10 à 15 år siden, da de kom fra osten og udbredte...
Når en vilde vide, hvad for et Nummer en skulde spille på i Lotteriet for at få den største Gevinst, så skulde en have den flyvende Ron med sig i Sengen, der vilde da komme en Skikkelse og spørge ad: »Hvad befaler Herren?« Så kunde man forlange af den at få Nummeret at vide. Den vilde nægte det flere Gange, men til sidst måtte den ud med det, og så...
En Præst i Navtrup havde Cyprianus. Så fik hans Pige en Dag fat i den og læste Djævelen til sig. Han spurgte så om, hvad hun vilde. Nu havde hun en Kjæreste på Mors, og det var jo vanskeligt for hende at komme til ham, derfor kom hun i Tanker om at befale ham at lægge en Bro over Sundet. Han foer også ud af Døren og fyldte sit Forklæde med Jord fra...
Pastor Blicher i Spentrup havde været henne at mane et Gjenfærd, og så befalede han Karlen: »Glem nu ikke at lukke alle Dørene.« Men Karlen var nysgjerrig og vilde kikke ud, altså lod han en Dør stå på Klem. Men da tog det Ovret af Huset. Spentrup S., Norhald H. Skrædder Christiansen, Kristrup.
En Gang var der en svær Tørke i hele Landet. Den Gang var Balder Konge, og han red med sit Følge østerpå og kom til et Kjær, men også det var udtørret. Da skrabede hans Hest i Jorden, og hvor den skrabede, kom der Vand. Han befalede da, at de skulde grave en Brønd. Den blev også gravet og er der den Dag i Dag og kaldes Storbrønden. Den er sat med...
En mand hans svin var bleven henne, og så gik han til en klog kone, der skulde vise dem igjen. Hun sagde, at han kunde ikke få besked inden i morgen, og så kunde han gå hen til et sted i nærheden og få nattely, for hun havde ikke plads til ham. Men han tykte, at han godt kunde lægge sig ind i laden og blive der. Da han havde ligget der en lidt, kom der...
Smedens kone her i Linde fortæller, at en aften, da de var kommen i deres seng, blev der sådan en hamren og spektakel ude i smedjen. "Hvad er det! du har vel ikke ladet hammeren ligge på ambolten ?" sagde smeden til sin søn. Da denne sagde ja, befalede han ham at rejse sig straks og gå ud og tage den og lægge den et andet sted. Da det var gjort, så var...
Der fortælles om en præst på Bornholm, at da han om aftenen kjørte hjem forbi kirkegården og så, at det ikke var rigtig fat der inde, befalede han kusken at holde, medens han gik derind, og sagde tillige, at hvis han ikke kom tilbage, inden lygten, de havde med, var gået ud, skulde han kun kjøre, for så kom han aldrig mere. Kusken gjorde så, men han så...
Folk så et gjenfærd på Kundby kirkegård endog gå om dagen og klage sig og somme tider lægge armene på muren. En aften befalede pastor Busch, at hans ridehest skulde sadles, men ikke bindes. De kunde se, præsten gik op og ned ad gulvet inden for vinduerne, og endelig kom der bud fra Kundby præst, om pastor Busch snarest mulig vilde komme til ham. Det stod...
Der var en gang en præst i Rønninge, som blev syg og døde. Hans efterlevende hustru blev gift med en kapellan, som hendes mand havde holdt sig. Denne forstod ikke at omgås hende, og hun talte hver dag om, hvor godt hun havde det, da hendes første mand levede. En dag var den unge præst til bryllup i Rolfsted sogn, og da han så kjørte hjem, mødte han den...
På Tranekjær slot spøgede en gang en frue, så ingen kunde være der. De sendte da bud efter to præster: Jørgensen i Bøstrup og Schjødte i Snøde, men det havde nær gået dem galt, for de kunde ikke svare på hendes spørgsmål. Det mærkede præsten i Tranekjær, endskjøndt han lå hjemme i sin seng, han stod straks op og gik ud til karlen og befalede ham at gå...
Om herremanden Jørgen Lykke på Bunderup (det nuværende Lerkenfeldt) vides meget at fortælle. Han kunde således ikke enes med Bjørn Andersen, som på samme tid boede på Bjørnsholtn. Da Jørgen Lykke en gang skulde bygge en ny lade, lod han den sætte tværs over den vej, som Bjørn plejede at færdes ad, når han drog sønder på. Kort efter døde Bjørn, men da han...
I Ribe stift var der en præst, som havde mæiket spøgeri i kirken. Derfor tog han en aften sin karl med sig til kirken for at lade ham bære sin præstekjole. Denne tog han på ude ved stenten og befalede sin karl at blive stående der, til han kom tilbage. Da karlen havde stået der en tid, varede det ham for længe, og han gik ind i kirken, hvor han blev...
Ligeledes fortælles der om en præst i Kjerte, at han var så klog, at han kunde se, hvad der skete hjemme hos ham; selv om han aldrig var så langt borte; han havde tillige den magt, at når han befalede én at blive, hvor han var, kunde han ikke komme af stedet, før præsten vilde. En gang da han stod på prædikestolen, så folk ham pludselig smile, og da en...
For nogle år tilbage boede der en præst i Haverslev, som hed Rafn, men de kalder ham altid hr. Rafn, hvilket er sært nok, da de andre præster ikke får dette hr. med i daglig tale. Man sagde også, at han var den næstbedste præst i Danmark. Han vilde have en ny vej anlagt til kirken, og den skulde gå gjennem nogle høje. Men ingen mennesker turde grave i...
