En kone her i byen fortalte mig en gang i fuld tro, at de mennesker, som ikke kan lade være at stjæle, kar en orm i håndleddet. Der var en gang et menneske, som var så bedrøvet over at have denne lidenskab, og så lod han ormen skjære ud. Da den så lå på gulvet, greb den begjærlig efter alt, hvad derkom i nærheden af den. Katrine Glud.
Gabestykket (halsleddet, hvor man stikker et dyr) må ingen mandfolk få, så skal de blive så slemme efter fruentimmer. Vor bedstemoder sagde altid til mig: Det skal du selv tage. A vilde vide, hvad det betød. Så svarede hun : À tu, de vil vel komme til at rende og gabe. Vinkel.
En mand kjorte til gilde for sin kvinde. Under vejs råbte hun jævnlig: "Kors. hvor jeg skal æde. hvis jeg kommer til gilde." Da de var komne lige ved porten al gildesgården. sagde hun det endnu en gang, men da blev manden sa fortrydelig herover, at han sagde: "Dersom du ikke er sikker på det endnu, så skal du aldrig komme der," hvorpå han vendte vognen...
En ejer af By bjærg hed Søren Ammitsbøl og var der i århundredets begyndelse. Hans gravsten findes på Velling kirkegård omtrent midt for den østre side. Omkring graven var i sin tid sat et træstakit, opsat af Andreas Lang, som var gift med Ammitsbøls enke. Da Lang gik fra gården, efterladende sig en stor del bedrøvede kreditorer, blev ejeren af...
Egvad Kirke. En Bygmester havde påtaget sig at bygge Kirken, men da han ikke kunde få den færdig til den bestemte Tid, var han meget bedrøvet, og en Aften kom så en Mand til ham, som vilde påtage sig at bygge den færdig til den bestemte Tid, dersom Bygmesteren kunde sige ham, hvad han hed. Men dersom han ikke kunde det, skulde han tilhøre ham. En Aften,...
En mand fandt en gang eu tora pung. Da han havde haft den lidt, fik han tæring. Nu havde denne mand en meget rig nabo, der var døden nær af samme sygdom, men mærkeligt nok, eftersom finderen blev ringere, blev hin bedre. Så en aften går finderens søn forbi deu riges hus, og da hører han, at den rige siger: »Nu doer nabo snart, så bliver ahelt rask.« Det...
Der var en gang en præstekone, der var i barnsnød. Så gik præsten ud og så op til himmelen, og han så uheldige himmeltegn. Han blev ved at gå sådan en ni, ti timer, og det blev hele tiden mere uheldigt. Til sidst blev hun forløst. Det barn skulde hænges. Da barnet var en fem, seks år, blev han hængt i bagrebet. Så var faderen så glad, tog barnet i sine...
I Norup, Verninge sogn, boede en gårdmand, og på hans jord lå Nonnebjærget. En sommermorgen gik hans kone der ud for at give sine kalve at drikke, og da så hun bjærget stå på pæle, og bjærgfolkene dandse under det. Hun blev meget forundret der over, og da hun kom hjem, fortalte hun sin mand, at hun under Nonnebjærget havde set en dands så lang, og den...
Den sorte so i skoven gik, to grise kun fik, to rode, to døde, to åd kun, og to bar hun hjem med sig. Hvor mange hk hun så? To. p. Jensen.
I et gildeslag blev der fortalt og snakket en hel de* om spøgeri og .spøgelser, og der var da en mand tilstede, som pralede af, at han i mørke turde gå op på kirkegården og slå et søm i et gravkors, for så kunde de da se, han havde været der. Han gik også godt nok ene op på kirkegården, men i mørket kom han til at slå sømmet igjennem sin frakkeflig og...
Lange-Maren er mit navn, fire mile gjør jeg gavn, alle, hvem jeg møder, trænger hverken til klæder eller fode. Dette vers lader man Lange-Maren, en vis kanon, som, så vidt jeg véd, endnu eller dog for få år siden fandtes i tøjhusets gård i Kjøbenhavn. sige. Det er en vistnok ualmindelig malmkanon, som, fortæller man, en gang i fortidens krige var...
Der gror en lind i min faders gård, den vokser så ret som en lilje, tilsammen gror rod, tilsammen gror top, tilsammen gror begge deres vilje, N". N.s hjærte brænder så hårdt, slet ingen kan det udslukke, undtagen N". N., ihvor han (hun) går, Gud råder for begge deres lykke. Til lykke med den unge mand, som Gud dig har beskjæret, jeg véd, han er af ærlig...
Sætter en krage sig på huset og skriger, vil der snart blive lig. P. Jensen.
Dersom der løber en mund ud på et hvedebrod, når vi bager, så betyder det, at den, hvem brødet tilhører, snart vil komme til at gjøre gilde. En mund er en uregelmæssig forlængelse af en af brødets ender. P. Jensen. Fuglevarsler for død.
Bliver et menneske sygt på en søndag, tager man det som et varsel om, at det vil dø under denne sygdom, p.j.
Når man kan hore visse lyd i de gjenstande, som bruges ved begravelser, varsler dette snarlig brug af dem. De gjemmes bos en bestemt mand. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01559
Har kirkeklokken en pibende klang, vil et menneske snart blive bgravet. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01555
Dersom det lyder for os, som nogen kaldte os ved navn, uden at dette er tilfældet, så betyder det, at vi snart dør. P. Jensen.
Når der uden nogen ydre anledning påkommer én en gysen, så siger vedkommende: Nu gik døden over min grav. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01526
Drømmer vi om vand. eller at \i skal erer vand, så betyder det modgang. P. jensen.
da.etk.JAT_03_0_01477