Jeg vilde vide af min Moder, hvor mange der var blevne halshuggede på Tinghøj i Båstrup. Plun svarede, at den første var en Pige fra æ Boel i Plestbæk det er et bitte Sted, der hedder æ Boel. Hun havde født i Dølgsmål og dræbt Barnet og så gjemt det i et Halmknippe ude i Laden. Hendes Hoved blev sat på Stage, og hendes lange Hår flagrede for Vinden. Så...
Jeg vilde vide af min Moder hvor mange, der var blevne halshuggede på Tinghøj i Båstrup. Hun svarede, at den første var en Pige fra æ Boel i Hestbæk det er et bitte Sted, der hedder æ Boel. Hun havde født i Dølgsmål og dræbt Barnet og så gjemt det i et Halmknippe ude i Laden. Hendes Hoved blev sat på Stage, og hendes lange Hår flagrede i Vinden. Så...
Der var en Jomfru i Vejle, der hed Lise Claudi, hun boede enten i Nørregade eller Søndergade, men det er gået ud af min Hukommelse, hvilken Gade det var. Hun drømte en Nat, at hun skulde indebrænde, og hendes Lig skulde komme til at ligge oppe på Rådhuset. Det blev hun meget bedrøvet og sorgfuld over, for hun tykte jo, det var forfærdeligt, og hun...
Den Gang Ovre Kirke skulde bygges, havde en Bygmester påtaget sig Arbejdet, imod at have det færdigt til en vis Tid. Men hvad der blev bygget om Dagen, det blev ødelagt om Natten. Han gik derfor en Dag meget nedtrykt ude på Ovre Mark, da han indså, at Bygningen umulig kunde blive færdig til Tiden. Så møder han en Mand, der spørger, hvad han er så...
Færgemanden ved Ottesund var en gang i Kjøbenhavn, og det var lige før jul. Han havde bestemt at komme hjem til juleaften, men var bleven forsinket og kunde ikke komme fra Kjøbenhavn før på lille-juledag. Da han nu ikke vilde rejse selve juleaften, besluttede han at blive, til de høj hellige dage var forbi. Han var dog lige godt meget kjed af det, da det...
En mand fra Salling gik en dag i Kjøbenhavn og var mismodig over, at han nu ikke kunde komme hjem til juleaften, ti det var netop lille-juledagsaftens eftermiddag. Da kom der en mand til ham og gav sig i tale med ham, og han fortalte da denne, hvor bedrøvet han var over ikke at kunne komme hjem til sin familie. Manden var en bjærgmand fra Jylland og...
Et par bøsseskud fra Toksværd kirke er to store høje, den ene kaldes Låddenbanke, og den anden Addebanke. Disse høje har i gamle dage været beboelsessteder for nogle frygtelige troldfolk, farfader kaldte dem jætter. Om aftenen så man bestandig lys ved højene, men folk var bange og gik langt uden om. De var små og hæslige at se til. Stundom gik de til...
To Folk var nylig bleven gift og kjøbte dem en Gård, men kort efter brændte den med alt, hvad de ejede. Da Manden en Dag gik ude i Marken og så på sit Korn, kom der en grå Mand til ham og spurgte ham, hvad han så så bedrøvet ud for. »Å,« sagde Manden,« det har jeg god Årsag til, for min Gård er brændt og alt, hvad jeg ejede, og nu har jeg intet at bygge...
Der var et Sted to Søstre, den ene var gift, men den anden var ikke. Hende, der var gift, hun var kommen i Omstændighed og skulde føde et bitte jét, og så blev hun syg, og var syg så længe, så længe, men det kunde ingen Ting blive til. Det var Søsteren så bedrøvet over, hun var jo ved hende i den Tid, og gik sådan og sørgede. Nå, så er de ved at have Håb...
Den sidste Junker, der levede på Borgen Søgård i Kliplev, hed Hans Ahlefeldt. Han var en meget hård Herre, men hans Hustru derimod var godsindet. Hun døde helt ung og efterlod sig en Datter, der kun var få Dage gammel. Efter Hustruens Død blev Junkeren meget indesluttet og overlod Datteren til en gammel Skovfogedkone Karen, der skulde opfostre hende. Her...
Hos vor nabo i kroen var al ting forgjort, og der var altid syge kreaturer, uagtet han lagde stærk vind på at have gode kreaturer, og depaste dem godt. Når Maren Håning så kom der og skulde til at kurere på de kreaturer, skulde huu altid have noget fra et fremmed sted, enten salt eller en uldnål, eller brød, og det skulde enten stjæles eller tigges, men...
Der boede en gang en mand ude ved Stævns klint, som bed Stævn. Han havde faet landet i len af kongen for at skulle holde udkig mod de vendiske sørøvere. Han var meget tapper og havde tit på det bedste børstet Tyskerne. Men han var en vild hedning og havde sine tolv afguder udhugget i kridt stående langs med strandkanten. Hans bly og sagtmodige hustru var...
Døve-Søren var altid stor karl, når de vilde kalde ham Søren Urmager, Hals. Han fik det navn, for det han forestillede, han var døv, da han blev indkaldt til kongens tjeneste 1801. Han var den gang 22 år, og så blev han fri. Han var et sted at gjore en klokke ren. Dtt var et af deher gamle viserværker, og der var ikke uden et halvt klokkehus, (a: det...
Østen for Resen i Fjends Herred ligger Korshøj, og i Nærheden deraf boede en Mand og en Kone, som begge var aldrende, og Armoden trykkede dem. Da Terminen kom, skulde Renterne betales, og Skatterne erlægges, men de så ingen Udvej dertil. En Dag, som Manden sad ved Korshøj og græd, kom Bjærgmanden til ham og spurgte ham om Grunden dertil. Han fortalte,...
Himmelbrevet, som Gud selv har skrevet med Guldbogstaver og hængt det i sin Kirke. På en Mil nær Assens hændte det sig, at en Mand ved Navn Just mødte en ung Karl med brune Klæder, men ingen Knapper i sin Kjole. Han gav Just et Brev, for at han skulde give Præsten det. Just sagde, at det -f + + + måtte have været et Spøgelse. Derfor kom den unge Mand til...
Provst Rachlou i Snoldelev havde i sin ungdom været snedker, og senere blev han præst og til sidst provst. Han havde sin visdom fra tre boger: Henrik Smidt, heksepokisenogSebrian. Provstens folk gik en dag i marken og arbejdede. Da kom de til at tale om provsten, og Hans Nielsen, som vidste bedst besked, fordi han så ofte kjørte for ham, gav sit besyv...
Himmelbrev, som Gud selv har skreven med Guldbogstaver og hængt det i sin Kirke over Døren. Hvo, dette Brev vil gribe, for den flyer det, men hvo, som det vil udskrive, for den bøjer det sig. På en Mil nær Assens på Fyen hændte det sig, at en Mand ved Navn Just, som boede i Assens, mødte en ung Karl i brune Klæder med en stor Hue på Hovedet, men ingen...
Der var en pige inde i Hads herred, hun havde fået et barn, og da hun nu ikke havde de bedste udsigter til at blive gift, kastede hun sine øjne på en søn af en skolelærer Helt, en rigtig døgenigt, og tilbød at holde ham på seminariet, når han så vilde gifte sig med hende. Han blev nu seminarist og fik siden Kolind embede. I den første præstes tid kunde...
Ved troen bliver vi salig udi Herren. Copi af et brev, skreven af Gud selv med guldbogstaver, og formedelst den hellige engel st. Michael her til os på jorden sendt og at være til i den kirke til st. Gemerieu eller Grodorria. Hvo, dette brev angribe vil, fra den flyer det, men hvo, det vil afskrive, for den lukker det sig op. En mil fra Assens hændte det...
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
