Der var et Sted to Søstre, den ene var gift, men den anden var ikke. Hende, der var gift, hun var kommen i Omstændighed og skulde føde et bitte jét, og så blev hun syg, og var syg så længe, så længe, men det kunde ingen Ting blive til. Det var Søsteren så bedrøvet over, hun var jo ved hende i den Tid, og gik sådan og sørgede. Nå, så er de ved at have Håb...
En kone her i byen fortalte mig en gang i fuld tro, at de mennesker, som ikke kan lade være at stjæle, kar en orm i håndleddet. Der var en gang et menneske, som var så bedrøvet over at have denne lidenskab, og så lod han ormen skjære ud. Da den så lå på gulvet, greb den begjærlig efter alt, hvad derkom i nærheden af den. Katrine Glud.
Gabestykket (halsleddet, hvor man stikker et dyr) må ingen mandfolk få, så skal de blive så slemme efter fruentimmer. Vor bedstemoder sagde altid til mig: Det skal du selv tage. A vilde vide, hvad det betød. Så svarede hun : À tu, de vil vel komme til at rende og gabe. Vinkel.
En mand kjorte til gilde for sin kvinde. Under vejs råbte hun jævnlig: "Kors. hvor jeg skal æde. hvis jeg kommer til gilde." Da de var komne lige ved porten al gildesgården. sagde hun det endnu en gang, men da blev manden sa fortrydelig herover, at han sagde: "Dersom du ikke er sikker på det endnu, så skal du aldrig komme der," hvorpå han vendte vognen...
De havde en byfoged i Hjørring, som hed Kofod, han havde tilsagt sognefogden i Ugilt K listen Pedersen til at møde ved Ilbro, for der var noget galt med broen, som de skulde have efterset. Byfogden kom først og ventede så en tid på sognefogden. Til sidst blev han lynende gal, for det han skulde sidde der og vente med befordringen. Imidlertid kom...
da.etk.JAT_05_0_00435
Der var en gammel gårdmandskone i Skallerup, det var nu egentlig T. Kr. Kristensens bedstemoder, hun fik sig lavet nogle kroge ved bysmeden til at sy i hendes livstykke, og der hængte hun noget fetalli, som hun vilde have smuglet ind i Hjørring, og som egentlig skulde fortoldes. Det hang altså under skjørtet, og hun mente altså på den måde at kunne få...
I mit hjem kan a huske, vi brugte at brænde brændevin. Det var jo forbudt, og vi skulde passe så nøje på. at betjentene ikke kom over os og tog os ved det. Så kom der en mand til vinduet om natten og sagde, at betjentene de kom og skulde se efter, for der var nogle, der havde mældt os. A er jo fra Nørre-molle, og så havde vi anbragt tojet i en kjælder...
For en 70 år siden var der en præst i Sønder-Harritslev, der hed Weise. Han havde en avlskarl, der tillige var kusk for ham og var noget betroet. Når han så kom til Hjørring, skulde han jo forrette ærender for præsten. En gang gav han ham det bud med, at han skulde gå ind til Steffen Hattemager, det var den eneste hattemager der var i Hjørring i de...
Der tjente en karl ved Jens Madsen i Hundelev, o han så ikke ud til at være rigtig sløv. Han skulde gå og pass kreaturerne om efteråret i kjæret, og da han kom hjem med dem om aftenen, så manglede der en ko. Hans husbond spørgei ham så efter, hvor den rode ko var bleven -if. Ja, hun var gået i bløde i en vældgunge, og den gang a kom til hende så trykte...
Det har været skik her ved bryllup, at når gjæsterne havde spist, så skulde de alle gå hen og kysse bruden og sige tak for mad. Det var helt almindelig, og ved barnedåb skulde de kysse den, der bar barnet, De blev beværtede med kjodsuppe og kjod, dernæst bygsuypo og fisk. Til en forsamling blev der altid givet fon, der som regol bestod af en kop smør, et...
I det sydlige Jylland, mellem Eibe og Varde, havdG man i min barndom folgende skik. Julemorgen stod husfaderen op meget tidlig og tændte lys, kaldte på alle børnene, så de blev vågne, men dog blev i deres senge, gik så hen og lukkede alle dørene op lige ud til gården og sagde, idet han lukkede yderdøren op: Kjære jul, kom herind! Når han atter kom ind,...
Ser man om foråret første gang: storken stå og viben flyww, sædmani gå og ploven dryww, får man et godt og heldigt år. Fru Høeg-Høyer.
Horer man storken knebre, før man ser den, bliver man sladderagtig. Ser man den stående, skal man blive hjemme. Fru Iløeg-Høyer.
Ser man viben flyve, bliver man flittig, ser man den stå, bliver man doven. Horer man den, for man ser den, bliver man arrig og vredagtig. Fra Høeg-Høyer.
Storken stå og viben flyv', så skal man hjemme blyv'. Ser man storken flyve, skal man ud at rejse. Fru Høeg-Høyer.
Går man vild på en vandring, skal man vende sit forklæde - manden sin trøje og dreje sig tre gange avet om, så linder man sig straks til rette. Fro Høeg-Høver.
da.etk.JAT_03_0_00327
De æ måest mæ si kålld åest. Kuthr. Høeg Høyer.
da.etk.JAT_01_0_00844
Tala trænder, Gregorius slår i, Benediktus skærer ræven ned d. v. s. som vejret er Tala dag, skal det vedvare til Benediktus, da dot skifter. Kathrine Høeg-Høyer.
Der gik en gang om natten en spillemand fra et gilde i Bjærgby nord for Hjørring til sit hjem i Bagterp syd for Hjørring. Da han var i nærheden af Bagterp, hørte han ulve tude og mærkede, at en flok fulgte hans spor. Han søgte ind over markerne, men ulvene nåede ham snart, og han troede sig fortabt. Da stod han for en dyb groft; der kastede han sig ned...
For en 30 År siden var der også noget galt i et Plus i Tornby. Ilden røg ud af Skorstenen om Natten, og det så helt uhyggeligt ud. Folk troede, det var Hegseri, og var bange for at komme der forbi ved Nattetid. Købmand T. Kr. Kristensen, Hjørring. Tornby S., Vennebjærg H.
da.etk.DSnr_06_0_00708
