En kone her i byen fortalte mig en gang i fuld tro, at de mennesker, som ikke kan lade være at stjæle, kar en orm i håndleddet. Der var en gang et menneske, som var så bedrøvet over at have denne lidenskab, og så lod han ormen skjære ud. Da den så lå på gulvet, greb den begjærlig efter alt, hvad derkom i nærheden af den. Katrine Glud.
Gabestykket (halsleddet, hvor man stikker et dyr) må ingen mandfolk få, så skal de blive så slemme efter fruentimmer. Vor bedstemoder sagde altid til mig: Det skal du selv tage. A vilde vide, hvad det betød. Så svarede hun : À tu, de vil vel komme til at rende og gabe. Vinkel.
En mand kjorte til gilde for sin kvinde. Under vejs råbte hun jævnlig: "Kors. hvor jeg skal æde. hvis jeg kommer til gilde." Da de var komne lige ved porten al gildesgården. sagde hun det endnu en gang, men da blev manden sa fortrydelig herover, at han sagde: "Dersom du ikke er sikker på det endnu, så skal du aldrig komme der," hvorpå han vendte vognen...
En ejer af By bjærg hed Søren Ammitsbøl og var der i århundredets begyndelse. Hans gravsten findes på Velling kirkegård omtrent midt for den østre side. Omkring graven var i sin tid sat et træstakit, opsat af Andreas Lang, som var gift med Ammitsbøls enke. Da Lang gik fra gården, efterladende sig en stor del bedrøvede kreditorer, blev ejeren af...
Egvad Kirke. En Bygmester havde påtaget sig at bygge Kirken, men da han ikke kunde få den færdig til den bestemte Tid, var han meget bedrøvet, og en Aften kom så en Mand til ham, som vilde påtage sig at bygge den færdig til den bestemte Tid, dersom Bygmesteren kunde sige ham, hvad han hed. Men dersom han ikke kunde det, skulde han tilhøre ham. En Aften,...
En mand fandt en gang eu tora pung. Da han havde haft den lidt, fik han tæring. Nu havde denne mand en meget rig nabo, der var døden nær af samme sygdom, men mærkeligt nok, eftersom finderen blev ringere, blev hin bedre. Så en aften går finderens søn forbi deu riges hus, og da hører han, at den rige siger: »Nu doer nabo snart, så bliver ahelt rask.« Det...
Der var en gang en præstekone, der var i barnsnød. Så gik præsten ud og så op til himmelen, og han så uheldige himmeltegn. Han blev ved at gå sådan en ni, ti timer, og det blev hele tiden mere uheldigt. Til sidst blev hun forløst. Det barn skulde hænges. Da barnet var en fem, seks år, blev han hængt i bagrebet. Så var faderen så glad, tog barnet i sine...
I Norup, Verninge sogn, boede en gårdmand, og på hans jord lå Nonnebjærget. En sommermorgen gik hans kone der ud for at give sine kalve at drikke, og da så hun bjærget stå på pæle, og bjærgfolkene dandse under det. Hun blev meget forundret der over, og da hun kom hjem, fortalte hun sin mand, at hun under Nonnebjærget havde set en dands så lang, og den...
En mand rejser fra Kjøbenhavn til Korsør, hælder pengene af pungen, og værten giver han de halve. Han giver pigen en skilling og rejser til Nyborg. Der gjør han lige sådan, rejser til Middelfart og gjør ligeså. Nu har han ingen tilbage. Hvor mange fra først af? 14 skilling. Jørgen Hansen.
I en gi. bibog, som mange kom for at låne, havde fader skrevet: Bogen haver ingen liv, hvem den stjæler, er en tyv, han skal så med bodlen tale, ravne og krager skal over ham gale. Bindslev, Vendsyssel. Friskolelærer Jørgen Hansen.
I julestuerne legede vi også : Den rige hr. Randsbjærg. Han var svært udpyntet, og for det meste havde han klokker på. Han hoppede og sprang og havde en flok svende med sig. Bag efter ham kom fattig Per Eriksen, skrutrygget, pjaltet og med alle sine lurvede sønner. Jørg. H., Mads Jensen, Udby sogn.
Leveren af en hane og ikke af en and, jeg og min kjærest vi gik over et vand, under det vand var hviden sand, så snart en hare rejser en hund, tre muskat vejer et pund, nelliker et kvintin, så hser jeg allerkjæresten min. Jorg. H.
Leveren af en høne og ikke af en kanin, alt vand var omvendt til vin, alle nelliker til muskater, alle skillinger til dukater, alle grønne skove var kjærlighedsfuld', så vil jeg være min kjæreste huld, at vi kan være så frydefuld. Jog. H.
Bliver der en hvid rose blandt en klynge røde, skal man bære lig af huset. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01669
Det er et sikkert tegn, at dons st. Hans log, der forst visner, skal først dø. Jørg. H.
Når hanen eller hønsene kagler på hjalet efter kl. syv, doer snart én af familien. Jørg. H.
Der spørges lig, når man hænger hvidt linned ud nytårsaften, ti den, der klæder først gjærde, skal først klæde lig. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01587
