En kone her i byen fortalte mig en gang i fuld tro, at de mennesker, som ikke kan lade være at stjæle, kar en orm i håndleddet. Der var en gang et menneske, som var så bedrøvet over at have denne lidenskab, og så lod han ormen skjære ud. Da den så lå på gulvet, greb den begjærlig efter alt, hvad derkom i nærheden af den. Katrine Glud.
Når der fødes et sort lam, eller når musene skjærer tojet, eller når der er hvide kål i haven, ligkål det betyder dødsfald. Katrine Glud.
Moder, som er fra Ålborg, fortæller fra sin barndom om en gammel kone, som lå og hverken kunde leve eller dø, at hun sagde: Tag den pude bort fra mit hovedc, og da det skete, døde hun straks. Den var stoppet med hønsefjer. Katrine Glud.
Kommer den første torden af uorden, får vi et godt år. Katr Ghul.
Når et barn er døbt, skal det sove sin forste søvn i kristenklæderne, og når det bliver afført disse, skal de hænges op, ellers bliver barnet lille af vækst. Katrine Glud.
Når man finder et æg udenfor en fuglerede, hvilket, ikke så sjælden sker, da er det fuglens tiendeæg til Vorherre. Katrine Glud.
Når man først har Kjørmis på æ bag, så gir ed lenn jæn ti o æ daww. Kathrine Glud.
Pastor Andresen i Selde havde en avlskarl, der blev skyldt for at stjæle fra præsten, og derfor blev han stævnet til at mode i Skive. Præsten ledsagede ham for at værge ham, og hævdede med stor styrke, at avlskarlen var uskyldig. Da nu præsten ikke vilde gå ved det, så slap karlen. På hjemvejen siger præsten til ham: Vi vandt dog sejr, Søren. Ja,...
I Kristiansdal i Jebjærg skal der også have huseret en so. Vor nabo fortalte en gang, at hans gammelfa'r, da han en aften i mørke kom igjennem dalen, borte noget pusle og sige: Øf! Han blev forskrækket og skyndte sig hjem, men syntes stedse at høre noget bag ved sig. Se sig tilbage turde han ikke, men idet kan foer ind ad sin dør, hørte han tydelig...
I en korsgang på Skive kirkegård har der indtil for ganske nylig ligget en grav. Der var doktor Stengel begravet. Han var, da han levede, altid på kant med folk og vilde altid drille, og der siges, at han havde selv forlangt at blive begravet midt på korsgangen, for at han også efter sin død kunde være i vejen for folk. Kathrine Glud. Det er ham, hvis...
Den, som forst får hjemhostet, laver en stor dukke, kaldet en hostdreng, idet han binder nogle klæder om et neg, der er stivet af ved en pind eller på anden E. T. Kristensen: Det jyske almueliv. I. 4 made, og sætter sa drengen over på anden mands mark ved det uhøstede korn. Den kan også opstilles ved huset eller hvor som helst, endog puttes i en seng....
I Stepping v. Kristiansfeldt var der en ung Karl, som havde aftalt med sin Kjæreste, at han vilde gå hende i Møde en Aften. Så horte Karlen, at der var en, der gik inden for Hegnet, for der er store, levende Hegn ved Vejen, og mente nu, det var hans Kjæreste. Så gik han over Hegnet og tiltalte hende, men da var det en Mandsperson, som kom ham i Møde, og...
Præstens lærred stjæler ingen, for han kan vise igjen. Kathrine Glud.
Når man kjører med to agestole i vognen, hvor af den ene er tom, må man sætte sig i den bageste, ti eller kommer den Onde og sætter sig op. Katrine Glud.
Her i præstegården havde vi tidligere i et mørkt kammer en seng, hvori pigerne nødig vilde ligge, ti de sagde, at der kom et stort sort dyr og lagde sig hos dem. kat. glud.
I Fur præstegårds have har der om natten gået en jomfru, og hun gik al tid og pilkede henne ved et træ. Såtjente der en gang en modig husjomfru, som gjærne vilde vide, hvem det var, og hun gik en aften ud for at træffe hende. Hun mødte hende og sagde: "Gud være lovet". - "Det var også mine ord," svarede den hvide jomfru. Så spurgte husjomfruen hende om,...
da.etk.DS_05_0_01350
Mette Thougård var kammerjomfru eller i en anden højere tjenende stilling på Astrup. Hun fødte et par børn, som hun dræbte og lod hundene æde. Da hun lå lig, stod hundene og hylede uden for døren, fordi de vilde haft hende med. Hun havde ikke ro i graven, men vandrede hver nat fra Grinderslev kirkegård til Astrup og fortællerens fader og moder, som...
I hjørnet af Jebj&rg præstegårds havedige stod fra fortiden en stor sten, hvorunder det hed sig, at en jomfru er manet ned, formodentlig af Patberg. Da min broder for nogle år siden lod den fjerne og hugge i tu, var der enkelte gamle, som advarede ham derimod. frøken katr. glud.
da.etk.DS_05_0_00782
På Drenderupgàrd, Ødis sogn, på den nordre ende af den østre ladelænge, er der et åbent hul, hvor der intet tag kan holdes på. Det er ofte blevet tættet, men det bliver åbnet hver nat igjen. Der fortælles, at der ofte kommer en karet med 4 sorte heste for og kjører op for døren. kathr. clud.
