For en kirke blev bygget, blev der nedgravet et dyr, og de fleste steder et lam, og hvor et lam er nedgravet under grundvolden, der er et liglam ved kirken. Er der derimod nedgravet en hund eller en hest, er der lighund eller helhest. Ved st. Amm i Ramten er der et liglam, ved Enslev kirke lige så. For en halv snes år siden kjørte en mand fra Ørum til...
I Bylderup sogn boede en mand, der var bekjendt for sin store ugudelighed. Han havde ved falsk ed tilvunden sig en del jord, idet han tog jord fra sin egen have i stovterne. Han havde også begået flere uretfærdigheder, og folk var alle bange for ham. Endelig blev han syg og døde, og hans to sønner tog dagen efter til marked og gik med flor om hatten og...
Der boede en frue på Katholm, som bed fru Mette, og bun begik den ene uretfærdighed efter den anden, og alle midler var hende lige gode, når hun blot kunde opnå hendes hensigter. Hun gik endog så vidt i det, at hun gav sig Fanden i vold for at mætte sin havesyge. Til en bestemt tid skulde han komme og hente hende, det skulde være i midnatstimen, og...
På en følhoppes bagdel må den, der stiger opeller Bed af vognen, ikke lægge sin hånd. N. K. Pedersen, Gr.
Her nede hos Severins havde de en bidsk hund. En dag kom en vogn kjørende, og en fremmed mand kom ind. Så bed hunden ham, men nu gjorde han det sådan, at den ikke kunde gjø, det var blot ved en håndbevægelse. Da han atter gik ud til vognen, sagde han: »Det er vel bedst, a løser dig igjen«, og så gjorde han atter en håndbevægelse. Nu kom den til at gjø...
Når de horer kukken fastende, og de så lober hen og bider i et træ, så skal det gå ud. Min broder ban provede det og bed i en birk, og den gik også ud. TJglbølle.
Mens Jørgen Kristians bedstemoder i Nabe var ung og gik til hove, da gik hun med ost og brød, det så jo ikke så ringe ud som ene brød, men hun satte blot osten til munden og bed ikke af det, skjød det foran munden hen ad meldmaden, tog det med sig hjem igjen og kom anden dagen til hove med den samme ost på en ny meldmad. Sådan gik hun med det i mange...
Min moder talte om, at der var ulve pa Vrold mark og i Ris, og der bed de to føller for en gammel mand, hun tjente, der hed Anders Jensen, og nogle far og lam. Det var af de ulve, der skulde være kommet her 1814. Mikkel Hansen og Jens Bæk, Lille-Tauiug.
På Østergård boede en mand, der bed Galt, ban var for bård ved bønderne. Han gav dem lov til at skyde på sig så meget de vilde, og de prøvede det forgjæves. Men så fik de fat på en sølvknap, og så bed den på. Joh. Krist. Eskesen, Glibstrup.
En karl i Nørre-Løgum sogn var en lystig broder, og arbejde var ham en klemhærke, hvorimod en flaske brændevin hans lyst. Nu gav han sig til at spille i Hamborgs lotteri, og lykken var således med ham, at han vandt det allerstørste lod. Efterretningen herom modtog han en formiddag, da han slog græs i Tornskov enge. Han kastede leen med de ord: Nu ikke...
I en lille by i Nøvre-herred holdtes ikke aviser for i 1848. En skrædder, som havde rejst noget i sine unge dage, formåede byens mænd til i forening at bolde Århus stiftstidende avisen blev da enten lejlighedsvis besørget eller hentet ved bud i Grenå to gange om ugen. Tiere kunde det ikke ske, da Grenå kun fik post de to dage. Nu måtte det indrømmes,...
En enke ved Løvenholms skov havde to sønner, som hun vilde fri for tjenesten. Hun gik da til kronprindsen og sagde ham rent ud, uden omsvøb og i ægte jysk mundart: De andre frier deres bum ved kjæltringeri og luskeri, men jeg synes, at når en gårdmand med en 40 60 tønder land dyrket jord kan få en son fri, så er det en skam, fallit, at en enke med 200...
16S. Folk var så bange for den rode trøje, at de enten gjorde den højre hånds pegefinger, aftrækkerfingeren, ubrugelig eller trak én eller to fortænder ud for at være uduelig til at bide patronpapiret i stykker. Der var den gang mange frifolk: alle kjøbstadfodte, alle embedsmænds sønner, herremænds, præsters og læreres sønner, og var en gårdmand 60 år,...
da.etk.JAT_05_0_00168
Når man fik noget i øjet. brugtes følgende råd: 1. Man puttede en krebssten ind i det, når man gik til sen om aftenen, og var i regelen vis på at have det renset o morgenen. 2. Nogle havde færdighed i at slikke skarnet ud. De løftede øjelåget, stak tungespidsen ind og kjorte rundt med den. I Nørre-Logum var Jakob Tyskers kone en mester i den kunst, og...
Hvad man nu kalder bryst- og lungebetændelse, kaldt for 60 år siden plør sting eller blot sting, og for at kurere denne stødte man grønt glas og sigtede det gjennem et flor, hvorpå man tog det ind. ,1. V. Nissen, Ramten.
Forhen, når bymændene kom sammen for at drikke fællesbrændevin (ved Mikkelsgilde og Mmtensgilde), var det ikke ualmindeligt i Nørre- og Sonderherred, at nogle af mændene hellere vilde give penge ud end drikke deres del i hver omgang. Der var i regelen i hvert bylag også en og anden, der holdt af brændevin og penge. Sådan en person drak da snapsen for en...
I en gård i Kløving var kvinderne en dag ude at slagte. Da de skulde nu til at lave pølser, siger konen til tjenestedrengen: Lob op til Jens Kristians og låu deres polsestikker. Han havde nok hørt tale om, at man kunde løbe nar efter en bråsaks, en møddingskraber o. s. v., men om en pølsestikker havde han intet hørt. Dog var han noget uvis. Der var...
En gårdmandskone i Toftlund, sogn var ilde omtalt for sin store knaphed og gjerrighed. Hun stod omtrent midt for bordet og delte kjødmaden ud til manden, børnene og tjenestefolkene. Ved denne uddeling brugte hun sjælden kniv eller gaffel, da, som hun sagde, fingrene var lige så rene som sådanne redskaber, og blev de alt for fedtede, så slikkede hun det...
For et halvt hundrede år siden var det almindeligt på vestkysten, at folk lå nøgne i sengene for ikke at få noget med sig, når de stod op af den. Det var meget almindeligt at drive kommers med skræddere og sypiger, der i den tid sov på arbejdsstedet, I slagtetiden tog man en> smaltarm, pustede den op som en pølse og lagde denne tværs over sengen under...
da.etk.JAT_03_0_00278
Man gik med ufarvede benklæder og ufarvet trøje, og kun kisteklæderne var farvede hos farveren. En mands højtidsdragt var mørkeblå. De såkaldte søndagsklæder var eu ringere slags blå. Man farvede uld i lødgryden, især i den suppe, der i Kibe-egnen kaldes spaj, og som blev til overs efter en farvning garn. Ulden, der kaldtes låd, blev ikke altid lige...
