Skaden og skovduen . . . ikke mere end to pinde over hinanden, for duen råbte: «Jeg tror, jeg kan! jeg tror, jeg kan! Jeg tror'ed, jeg tror'ed, jeg tror'ed !» Skaden boldt straks op. < Vist ka' du! vist ka' du! Det bliver din egen skade-skade-skade-skade-skade!» sagde skaden, tog sin ko og drog derfra. Duen skulde ikke have været så kojter...
Da Gud havde skabt mennesket i sit billede, vilde Djævelen også prove, om han kunde skabe et, men helst skulde det ligne Vorherres skabning. Det blev imidlertid kun til en abe. Cbr. Weiss, Tiugerup.
Når man frygter mareridt, skal man stoppe alle åbninger til kammeret, så nær som et, der kan stoppes med en pind. Der skal da være to i kammeret. Når maren så er kommen ind, og den angrebne begynder at stonne, så skal den anden kaste et sold over brystet på den sovende, så er maren fanget og ma åbenbare sig i sin sande skikkelse. Det er ellers en...
Når ojenhårene er groede helt sammen på et kvindfolk, er hun en mare. Chr. Weiss.
En horseham er den hinde, som føllet er omgivet af ved fodselen. Man havde den tro over alt på Sjælland og har ikke helt mistet den endnu, at når en kvinde i sit første svangerskab krøb igjennem sådan en ham i Fandens navn, vilde hun undgå fodselssmærter, og det er aldeles vist, at det har været prøvet. Hvis det første barn var en dreng, blev han en...
Den lille væsel Bruden skal ved at blæse kunne bevirke, at mennesker svulmer op. Dette var i egnen om Præstø en almindelig tro i min barndom. Chr. Weiss.
På Sjælland er der et insekt, som kaldes Flåt. Det lever i skovene, og man kan få det på sig, når man ryster ved træerne. Det er vist nok et dyr af mideslægten, og det borer sig ind i kjødet på de nøgne steder, så som hals og hænder, og volder en slem svie og smærte. Chr. "Weis.
Der står i visen, at Klavs Høg skar en sølvknap af sin faders stadskjole og skød Prinsenskjold med, men det forholder sig ikke sådan. Han blev slaget ihjel med en brændøkse og nogle moggrebe på Storegade i Ronne ud for, hvor apoteket nu ligger. Alle de andre Svenskere blev dræbte bag efter. Da budskabet herom kom til Sverig, blev der megen sorg hos dem,...
En fattig bonde, der ikke vidste, hvordan han skulde komme ud af at svare enhver sit, gik i kompagniskab med trolden om at drive gården. Trolden skulde give ham to hundrede daler i forskud, og så skulde de siden dele udbyttet. Det forste år såede de hele lodden til med byg, som voksede godt; trolden vilde have den del, der voksede under jorden, og det...
"Jeg kan huske," fortæller en mand, der er født i 1826, "at der over nedgangen til den åbne begravelse i Tøllose kirke har været en høj kirkestol lige over for prædikestolen, og den lod herremanden bygge til et par folk, der kom i kirke hver eneste søndag; den blev reven ned omtrent 1850, da kirken blev lavet om. Mine bedsteforældre kjendte godt disse...
Noget af det værste, der er passeret, er nok ellers gået for sig på Dammegården i Ny-Larsker sogn. Jeg havde mit korporalskab der nede omkring i de grændser, det var, efter at jeg; var kommen til gården, som jeg nu har. Jeg kom en dag for at sige bonden selv til hovedvagt; jeg traf ham i porten. "Jeg kan se på dig, hvad du vil," sagde han til mig, men du...
En aften efter solnedgang red nogle drenge ud for at søge efter losgående heste, som skulde bruges næste dag. Det var i den tid, da folk lod kreaturerne gå vårløst (o: hvor de lystede), som det hedder på bornholmsk. Da drengene kom til Haglebjcergsbakkeme, red de derop for at se sig om. Her traf de en mand, som de ikke kjendte, han spurgte dem, hvor de...
da.etk.DS_01_0_00555
Forhen plejede folk at gjøre kors i sædbunken, når de havde tærsket, ti så kunde de underjordiske ikke tage noget af den. I Tjørnede er der en gård, hvor Højfolket al tid kom for at låne mel og gryn, når deres eget var sluppet op. "I skal få igjen, når de får tærsket på Bonnerup, for der gjør de ikke kors i bunken," lovede de hver gang; de holdt også...
I året 1807 forsvarede bjærgfolkene landet mod Engelskmændene, det er da vist nok. Fjenden skod på Hasle. Underjordsfolket havde stillet sig op på strandkanten og råbte: "Fyr, fyr!" for at få de overjordiske til at skyde først, før kan de nok ikke. Landfolket kunde nok ellers ikke se dem, men Engelskmændene så dem i tusendvis. Derfor sejlede de deres vej...
En sommermorgen lidt for solens opgang stod jeg og sendte korn ind ad en luge på den østre længe af min faders gård. Vi var komne lidt silde hjem med læsset aftenen forud, og da luften var god, lod vi det stå natten over; men nu skulde vi have det ind, for vi skulde have davre, at vi straks kunde tage fat på at kjore ind igjen. Som jeg stod, horte jeg,...
Da præsten Hans Dahl var bleven kaldet til Skorup og Tvilum og så boldt sin tiltrædelsesprædiken i Vole kirke, spurgte man en busmand, der boede på Vole mark, som bed Mikkel Frandsen, hvad ban syntes om den nye præst. Han svarede: Ja hvad, vor nye præstes præken var god nok, men han har fået et skidt vinterfoder, for ban er så lådden. Præsten havde...
En mand fra Velling i Bedet-slev, der hed Jørgen Nielsen, blev slået ihjel af torden, og hans træsko var bleven splintret*. Han gik ude på marken i hostens tid tillige med en karl og lagde havre på skår. Den træsko fulgte med ham i kisten. 31315. Jens Pedersen, N.-Nærå. Tillæg. Til 1. Gadelam og Nytårsgaver. Legestuer.
Den gamle mand fra Ballegården i Kolind kunde huske ulvene. Et sygt får skulde de aldrig tage, derimod bed de det i balsen og lod det gå straks. Sæ havde folk den tro, at fåret kom sig. per Rytter, Testrup.
Svinene gik forhen ude bestandig og var så forsult, at en skulde have frygt for at komme ud at buksercre, de var der straks for at tage det, snart før det kom for dagens lys. Det gik så vidt, at de en gang bed pungen af en dreng. Pas Thomsen, Hvilsager.
En mand i Skanderborg, der bed Gert, havde ej alene avlsbrug, men og tillige skomagerværksted. Så døde en hest for ham, og han vilde have den flået. Kroppen lå ude i haven, og så tog han en dreng med sig derud, som skulde hjælpe ham at flå. Nå, dreng, nu kan du der begynde. Så gjorde han det. Nå, mester, hvor skal a så ben? Du skal ikke kalde mig...
