Der var ved en af herregårdene her i det sydlige Fijen en lindorm, som havde taget ophold i et hult træ tæt ved gården. Når malkepigerne kom her forbi med mælkespandene, havde den for vane at gå ud af træet og hen til spandene, hvor den da drak så meget mælk, den vilde. Man turde nemlig ikke forstyrre den, da den så kunde blive farlig; men når man lod...
På en følhoppes bagdel må den, der stiger opeller Bed af vognen, ikke lægge sin hånd. N. K. Pedersen, Gr.
Her nede hos Severins havde de en bidsk hund. En dag kom en vogn kjørende, og en fremmed mand kom ind. Så bed hunden ham, men nu gjorde han det sådan, at den ikke kunde gjø, det var blot ved en håndbevægelse. Da han atter gik ud til vognen, sagde han: »Det er vel bedst, a løser dig igjen«, og så gjorde han atter en håndbevægelse. Nu kom den til at gjø...
Når de horer kukken fastende, og de så lober hen og bider i et træ, så skal det gå ud. Min broder ban provede det og bed i en birk, og den gik også ud. TJglbølle.
Mens Jørgen Kristians bedstemoder i Nabe var ung og gik til hove, da gik hun med ost og brød, det så jo ikke så ringe ud som ene brød, men hun satte blot osten til munden og bed ikke af det, skjød det foran munden hen ad meldmaden, tog det med sig hjem igjen og kom anden dagen til hove med den samme ost på en ny meldmad. Sådan gik hun med det i mange...
Min moder talte om, at der var ulve pa Vrold mark og i Ris, og der bed de to føller for en gammel mand, hun tjente, der hed Anders Jensen, og nogle far og lam. Det var af de ulve, der skulde være kommet her 1814. Mikkel Hansen og Jens Bæk, Lille-Tauiug.
På Østergård boede en mand, der bed Galt, ban var for bård ved bønderne. Han gav dem lov til at skyde på sig så meget de vilde, og de prøvede det forgjæves. Men så fik de fat på en sølvknap, og så bed den på. Joh. Krist. Eskesen, Glibstrup.
Her var en gammel mand hor på Tebhestrnp mark. han vilde ikke have hans rug sået før st. Sørens dag, for han bed Søren Knudsen. Per Rytter, Tøstrup,
Ulvehøjen, som findes i Serritslev sogn, kaldes sådan, fordi man her fangede ulvene i gruber. I den tid, ulvene var her, lod man et langt reb hænge ud af vognen, de bed så fast heri og gjorde ellers ingen skade. Nik. Christensen.
Sæbygård skal være bygget af én, som bed JEsbem Snare, og det var nok sådan en farlig kari, ja, man mener endogså, ban havde med den Slemme at gjore. Han kunde da, når der var ildebrand nogen steder, komme ridende lige hen til ilden, uden at man vidste, hvor han kom fra, og svingede med sit lommetørklæde ind over den, og når han havde gjort det, dæmpede...
Jomfru Ane på Urup blev gift med en mand nede i Eg, der bed Mads Nielsen. Hun havde så megen rigdom, te det var forfærdelig, og så kom han til at eje både Lamborg og Eg og Vadboel og Kjærboel. Søunen hed Jens Madsen, og hans datter Ane kom til Borris. Ellen Marie lversd., Grindsted.
En gammel mand fra Tøndering, der bed Per Sig, havde en aften været oster ude at gå, og kom igjennem nogle lavninger. Der horte han sådan underlig fløjten og skrairen, og han blev halvt forskrækket. Da han kom hjem, sa^de han: «Nu får vi krig, for a har hørt varsel for fjenderne, det var snart ligesom i 1864, da artilleriet kjorte.» Det blev dog ikke...
Da præsten Hans Dahl var bleven kaldet til Skorup og Tvilum og så boldt sin tiltrædelsesprædiken i Vole kirke, spurgte man en busmand, der boede på Vole mark, som bed Mikkel Frandsen, hvad ban syntes om den nye præst. Han svarede: Ja hvad, vor nye præstes præken var god nok, men han har fået et skidt vinterfoder, for ban er så lådden. Præsten havde...
En mand fra Velling i Bedet-slev, der hed Jørgen Nielsen, blev slået ihjel af torden, og hans træsko var bleven splintret*. Han gik ude på marken i hostens tid tillige med en karl og lagde havre på skår. Den træsko fulgte med ham i kisten. 31315. Jens Pedersen, N.-Nærå. Tillæg. Til 1. Gadelam og Nytårsgaver. Legestuer.
Den gamle mand fra Ballegården i Kolind kunde huske ulvene. Et sygt får skulde de aldrig tage, derimod bed de det i balsen og lod det gå straks. Sæ havde folk den tro, at fåret kom sig. per Rytter, Testrup.
Svinene gik forhen ude bestandig og var så forsult, at en skulde have frygt for at komme ud at buksercre, de var der straks for at tage det, snart før det kom for dagens lys. Det gik så vidt, at de en gang bed pungen af en dreng. Pas Thomsen, Hvilsager.
En mand i Skanderborg, der bed Gert, havde ej alene avlsbrug, men og tillige skomagerværksted. Så døde en hest for ham, og han vilde have den flået. Kroppen lå ude i haven, og så tog han en dreng med sig derud, som skulde hjælpe ham at flå. Nå, dreng, nu kan du der begynde. Så gjorde han det. Nå, mester, hvor skal a så ben? Du skal ikke kalde mig...
Når de byggede en ovn, vilde de narre drengen, idet de sagde til ham: "Nu har vi den færdig så nær som tolden, gå nu hen til (Jens Pedersen) med den pose og bed ham om at give dig en told til ovnen at lukke den af med." Så løb han og fik jo en sten i posen. Ras Pedersen, Tåstrup.
I Dybe var det sådan, at til den. der havde hingsten, blev der betalt en tonde havre af hver drægtig hoppe, og for en tyr blev der gjort et bed mogkjorsel til den mand, der holdt den. E. T. K.
På Bøttingersholm, nu Hofmansgave, var i forrige Århundrede en meget hård Herre mod Bønderne, så de næsten ikke kunde være til for ham. En Dag hidsede de da deres Hunde på ham, og de greb ham i en lille Skovloning ved Gården og bed ham der, så han jamrede sig. Der høres endnu stundum en klagende Lyd på det Sted, og en gammel Staldkarl har set en sort...
