31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: bebo
Der har ligget et Slot imellem store Bakker i Soning Skov, og det har været som en Bøverborg, der var beboet af en Adelsmand. Her skal en Skat ligge begravet. Der er også en Skat sænket ned i Hjul Sø fra det gamle Slot på Dynnxs. Peder Jensen Pedersen, Sorring. Dallerup og Linå Sogne, Gjern H.
da.etk.DSnr_03_0_00731
Ved Østgrændsen af Låstrup og Skals er nogle Høje, der i Følge Sagnet i Oldtiden beboedes af Jættefolk, fra hvilke Beboerne i Skals Sogn, der almindelig er temmelig anselige af Vægst og Ydre, siges at nedstamme. Hertz.
da.etk.DSnr_01_0_00027
Inde i Klavsholm skov kunde de se agerrene, så det må forhen have værer beboet mere end nu om stunder. povl madsen, gadbjærg.
da.etk.DS_03_0_01590
Oppe i Glerup hede er der tegn for gamle kringgårdsdiger, og der lå en by, som hed Silliborg. Det er tæt henne ved Fjeldso sogneskjel. Et kjær norden for hedder Sillikjaret, og der er også tre høje, de kalder Sillihøje. Kristen Thomsen har ved at pløje og harve fundet teglbrokker der. Nu dyrker de jo stærkt op der ude. Den by var beboet, før den sorte...
da.etk.DS_03_0_01534
Rasmushbj på Sønderup mark var beboet af trolde. En dreng fra byen gik en dag der ude og vogtede. Da korn én af troldene og bad, om han måtte drikke af hans flaske. Det fik han også lov til, men så begyndte han at overhænge drengen for at tjene sig, og deu arme dreng lovede da for at slippe, at han vilde møde der ude aftenen efter. Næste aften sad han...
da.etk.DS_01_0_00946
Mariane Jensdatter er fodt den 15. februar 1812 i Gimsing Hoved ved Struer. Hun har ikke været ret meget ude at tjene, blev gift med Peder Kristian Madsen, der endnu er levende, og har boet i Hjerm, ikke ret langt fra præstegården, nu i 43 år. Hendes moder var fra Sondbjærg på Tyholm og fortalte undertiden noget, der ikke kunde antages for troligt....
På den tid, da Vendsyssel endnu ikke var beboet over dot hele, kom der nogle folk og bosatte sig i en dal, som ligger omtrent en mil nord for Hjørring. Da egnen var ret god, fik også andre lyst til at bosætte sig her i nærheden, og de byggede dem så en by på det sted, hvor nu Bierby ligger. De kaldte den sådan (bedre by) for at gjøre nar ad dem, der...
da.etk.JAT_06_0_00340
Gården Helstrup i Skjød Sogn skal i ældre Tider have været en Herregård og beboet af adelige. Til Gården hørte en øde Mark, der kaldtes Brundt. Den Mark skal en Frue på Gården en Gang have givet sin Avlskarl, og han byggede sig da en Gård på den. Af denne ene Gård er der ved senere Delinger fremkommet den nuværende lille By Brundt. Povl R. Povlsen,...
I Tårby har der været en stor Gård, som hed Torslundegård, som beboedes af Erik Hardenberg og Regitse Ulfeld. Deres Datter Anna fik Gården efter dem. Det var den fattige Erik Hardenberg, men den rige E. H. har bygget Tårnet ved Stubberup Kirke. Nu beboes Gården af 2 Bønder, for det var en Tvillinggård. Tildels læst. Niels Danielsen, Dalby. Mesinge S.,...
da.etk.DSnr_03_0_00769
Fersborg såvel som Skjørring borg skal en gang have været ejet og beboet af den næssekonge Nilaus, som skal være begravet i en høj, der har ligget på den østre side af JannerUp kirkegård, og hvoraf gravkammeret, omsat med kampesten og fod langt, for få år siden endnu var at se. R. H. K.
Ved Ørevadgården ved Haraldsted sø, hvor de gamle slotsruiner ligger, har forhen stået et slot, men det forgik, fordi fruen, som beboede det, i sin ugudelighed tog en jomfru i favn. I søen kan man endnu i stille klart vejr se hele slottet. jørg. hansen.
da.etk.DS_03_0_01199
Brandholm Gård har i gamle Dage været beboet af en Sysselkonge navnlig Vrol, hvilken skal være begraven i en Høi uden for Gården, som endnu hedder Vrol Høj. Samme fortælles at have i et Feltslag på Sandfuldbjærg overvundet en anden Konge Mizar, hvilken skal være begraven i en Høj på bemældte Bjærg, kaldet Mizars Hoj. Pontoppidans Danske Atlas. Beboerne...
Hune Sogn er jo meget medtaget af Sandflugt, men der lever Sagn om, at det en Gang har været et stærkt bebygget Sogn. Således skal der i Middelalderen have været syv Gårde, beboede af Adel. Jeg har hørt sige, at der i en eller anden Bog skal stå anført, at der ved Hune Kirke mødte syv adelige Karme. Hune S., Hvetbo H. Chr. Klitgård.
Før den sorte pest har hele Morsland været beboet, men så døde folk ud, sådan at der blev én stor hede. At den har været beboet, kan sees af, at agrene og renene kan kjendes, hvor der er noget jan-n jord. 1 den hede stoder fire sogneskjel sammen ved Kløvenhøj. Peder Skriver.
To søstre ejede en herregård, men den ældste beboede den, for hun var jo stamherre. Den yngste var ikke gift, og så forlangte hun af søsteren at få et stykke jord til havejord. Det nægtede hun, og så kjøbte den yngste Havrum og byggede sig der et slot. Derefter skrev hun til søsteren, at nu havde hun fået Haverum. kristen skovgård, kakvhave.
Vrejlev kirke skulde have været bygget et par hundrede favne længere oster, end den nu står; men . . . revet ned . . . Det var nær ved tvende høje, som var beboede af troldfolk, og så mente de, at når de forstyrrede arbejdet, kunde de blive fri for den klemren. Så blev kirken flyttet hen på sin nuværende plads, og troldene måtte da flytte deres vej....
Slige plantebede fandtes de fleste steder. Farnjj skole, som jeg beboede i 8 år, var lige før min ankomst bygget på et stykke jord, der var brugt som plantebede af gårdmændene og nu blev udlagt til skolens byggeplads og have. E. T. Kr.
Brandholm har en Gang været beboet af en Sysselkonge. Om Brandholm Gård er en Tradition, at den i gamle Dage har været beboet af Kong Vrold, hvilken skal være begraven i en Høj syd for Gården; som endnu kaldes Vroldhøj. Samme fortælles at have i et Feltslag på Sandfuldbjærg overvundet en anden Konge Mizar, hvilken skal være begraven i en Høj på bemældte...
da.etk.DSnr_04_0_00011
På Fonsskov ligger en Gård, som hedder Tonnæs. Det er ikke mange År siden, der var 3 Gårde af det Navn. Efter hvad der er fortalt mig, skal Tønnæsgård være det første Sted på Halvøen, som blev beboet, og det skete på Knud den Helliges Tid. Den Mand, som dræbte Kongen, flygtede nemlig der ud. Han hed Tønne eller Tønning og skal da have givet Næsset Navn....
da.etk.DSnr_03_0_00988
På Selde Remmer lå der forhen en ældgammel Gård, der i Syttenhundrerne har været beboet af én eller flere gamle Degne, blandt andre Degnen Mørk. En Aften i Mørkningen kom en Mand der forbi, og han så' da en underlig Skiveise komme farende ud gjennem Porten og så forsvinde lige for hans Øjne. Næste År blev Gården flyttet op, hvor den nu ligger. (Efter E....
da.etk.DSnr_02_K_00027