229 datasets found
Danish Keywords: barselgilde Place of Narration: Tingerup ved Hvalsø
Til et stort barselgilde fik de ikke andet end vælling (boghvede-) og fisk det første a kan huske. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
Her inde i Hårup var der barselgilde, og så kom en af gjæsterne for sildig, de var allerede begyndt med at spise. Da han kom ind, så han, at der sad nisser omkring på suppefadene og labede ligesom katte. Så sagde han noget om det, og da sprang de ud af døren og sagde: "De så os, de så os!" Rebekka Stovstrup.
I Hvingel hørte jeg ved et barselgilde følgende leverrim : Løwwer å en åånd å et å en væ;or, blyuær et gåt væ/r i måån, skal a ud å stang gjæjer. ,1. P. Kristensen-Randers.
Mens barnet bliver døbt (kristnet) lægger man et blad af en salmebog eller et andet Guds ord på brystet af det, så bliver det nemt til at lære (uden ad). Andre bruger at lægge en skilline' i papiret (vel for at det ikke skal blive fattigt). J. M.
Der var barselgilde i Egebjærg, og der var mange folk forsamlede. Så kommer der en Nordmand ind. Han sagde, at når do vilde give ham en skilling, skulde han få alle heksene, der var i Egebjærg, til at dandse runden om den store sten, der låude på gaden ved en gård. Den hed Gottenborg. Nogle vilde, andre ikke. Steffen Sørensen, Gjedved.
Pastor Licht i Hundborg var en gang til barselgilde hos havgasserne i Vorupøre. Efter bordet stod præsten ude i gangen og stoppede sin pibe. Ved siden af stod to gamle havgasser; de kunde ikke se præsten, men han kunde se dem. På én gang ser præsten den ene af dem støde den anden på albuen, i dot han siger: “Høer do, Kræjjsten, dæssom Fanden endda hååd æ...
Når et barn bliver født, sendes en pige omkring for at fortælle den nyhed til alle dem, der skal med til barselgildet, og hun skal skynde sig så meget som mulig, da det sæ bliver et rask barn. Hun må hverken give sig tid til at spise, drikke eller sidde ned. hvor hun kommer, og nar folk spørger til konens befindende, skal hun allerede være ude af døren,...
da.etk.JAH_04_0_00220
Min formands kone blev en gang forgjort, mens de boede i Uldum. De skulde hen til barselgilde ved deres nabo. Men hun vilde ikke vel have været der hen, da hun havde sådan slet tro til de folk. Hun kom der dog alligevel, da det var hos deres nabo. Så sad hun og tænkte: »Her sidder a nu mellem alle de Uldum hekse.« Da hun gik hjem, gik hun over noget, der...
En gang sad en pige i kjørhuset og malkede. Da så hun på én gang en bjærgkone komme op af jorden, og hun beder pigen om at låne et skjørt og den stribede trøje, da hun skulde til barselgilde næste søndag. Da pigen nølede, truede hun hende med, at hvis hun ikke gjorde det, skulde både hun og koen synke ned gjennem jorden til dem. I en hast løb da pigen...
Der er en høj nede ved Tolstriqj, de kalder Sadeimagerhøj, der skal have været så mange dværge i, og de havde gilde der og dandste. Men de mærkede dem også i en gård tæt ved, for dværgene kom og tog et og andet, hvad de brugte, men de leverede det godt nok tilbage igjen. Fra samme høje fortælles, at der var barselgilde, og konen i gården blev bedt til at...
En kone skulde dele 8 potter mælk i 2 lige store dele, men havde ikke andet at måle med end tre krukker; den ene rummede 3 potter, den anden 5 og den tredje 8 potter. Hvorledes bar hun sig ad for ved hjælp af disse at dele mælken som forlangt. Chr. Weiss. Opløsning : Når al mælken er i ottepotskrukken, fylder hun trepotskrukken, som så derefter tommes...
da.etk.JAT_06_0_01280
Da der var 4 porte i Kjøbenhavns volde, rejste en karl derind for at more sig, han gav en skilling for at komme ind ad porten og 1 skilling for at komme ud ad porten, og han kom ind og ud gjennem alle 4 porte. Hver gang han var inde i byen, brugte han halvdelen af sine penge, og da han var kommen ud gjennem den sidste port, havde han givet sin sidste...
Det har rødder i jorden, ligesom Hans Anders's gård i Alsønderup. Chr. W.
da.etk.JAT_06_0_01236
Løvetand kaldes også på Sjælland Fandens kjærnemælk eller mælkeurt; gjogeurter kaldes her i egnen og vist nok de fleste steder på Sjælland gøgsgrød, flt. gøgsgrødder; at læsse gjødning kaldes vist nok endnu på det meste af øen at bryde møg; livvarer bruges i det nordligste Sjælland, ligesom i visse egne af Jylland om kreaturerne; orehakkelse er den...
da.etk.JAT_06_0_01086
Hvor meget er 10 til 2? 5, når hver af dem skal have lige meget. Chr. Weiss. Man tænker straks på 10 og 2 og svarer som regel 12.
da.etk.JAT_06_0_00853
Skomager Frank i Soderup var egentlig en Kjøbenbenhavner, vilde han lade, han snakkede fornemt, og det var dog en lille fornøjelse i hans fattigdom. Skomageriet var det ikke så stort bevendt med i hans ældre år; men så gik han til Holbæk en gang om ugen og hentede en] kube fuld af hvedebrød til at sælge. Kort for hovedet var han, og kunde snart blive...
da.etk.JAT_06_0_00342
Sagnene om jorbrand kan antages [at hidrøre fra, at man i gråvejr kan have set en eller anden bygning, stærkt belyst af solen, som fra en skybar plet har skinnet på den. Den 9. november 1894 gik jeg i middagstiden fra Tingerup til Scderup. Det var aldeles gråt i luften, hvor jeg var, men stille. Pludselig så jeg mig hændelsesvis omkring, og det forekom...
da.etk.JAT_06_0_00248
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: “Han har fire snese dalere”, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
En karl fra Viborgegnen kom til at tjene en hestehandler, mod hvem han ofte var på rejse både i og udenfor riget. En gang kom han til Hamborg, som han fandt meget behag i, og da han kunde få en god tjeneste hos danske folk der i byen, sagde han farvel til hestehandleren og blev hos disse folk i to år. Så får han lyst til at se sine gamle forældre og...
da.etk.JAT_06_0_00175
Anders Hansen var kommen hjem fra markedet med en ko, der så så sølle ud, at folk ikke kunde begribe, hvad han vilde med den. Gamle-Klavs. der tit havde spil med Anders, spurgte ham en dag, de traf hinanden i smedjen, hvad han havde givet for den. Nu kunde Anders nok forstå, at han skulde bære løjerne op for en gangs skyld, og derfor svarede han ganske...
da.etk.JAT_06_0_00133