Imellem Nibe og Logstor boede en bondemand, der var i med eu bjærgmand, som boede oppe i en høj. Bonden var fattig, og bjærgmanden rig. Bonden havde mange børn - det var nu det tolvte, der lige var født men bjærgmanden havde ingen. Som nu bonden gær en dag og piøjer og har en lille dreng på seks år til at gjenne på hestene, så siger han imellem stunder,...
Der var en hr. Pind, som havde lovet sig hen til den Slemme. Han havde mange sønner rundt omkring på store gårde: Krannestrup, Tiistrup o. s. v., og en datter var gift med en greve. Men da kom den tid, der var bestemt imellem ham og Gamle-Erik. Så gik det sådan med snakken, at han havde balberet sig vel hårdt, og det dode han af. Nu skulde han begraves,...
På Krajbjærg mark har ligget en kirke, der kaldtes Dråby kirke. Der prækede Todbjærg præst. En dag han kom til Balleshbj, da ringede det. Så siger han til kusken: »Nu ringer Dråby dromm, Gud lad mig ej for sildig komm.« Da de så kom der, stod herremanden oppe for alteret med dragen dolk, og præsten skulde jo derop. Da kan så kom, stak han ham ihjel på...
Da Krogsbæk kirke imellem Karlby og Skjørring blev bygget, var de enige om, at den skulde have ligget i en af byerne, men alt det, de stillede op cm dagen, blev revet ned om natten. Så blev de enige om at spænde et par stude for en stenslæbe og lægge en sten på, og så lade dem råde dem selv. Hvor de så lå om morgenen, skulde kirken bygges. Det var i...
Der, hvor Sofie Amaliegårds teglværk ligger, var en gang en stor mose, som kaldtes Kjelds mose. Den havde ikke ord for at være god at komme over om natten mellem 11 og 1. Der stod til almindelighed et lys og brændte der, men så 1828 var der en skikkelig dreng, der stak ild på mosen, og den brændte i 3 samfulde år uden at være slukket. Så blev mosen...
Min plejemoder var barnefødt i Vinterslev, og hun fortalte, at hun havde set en lille pige ude i skoven af storrelse som hende selv. Hun tykte, det lignede en pige, hun kjendte, og så råbte hun: «Bi lidt, Grete, a vil snakke med dig.» Men det kunde være det samme, hvordan hun løb omkring, den anden pige vendte bestandig forsiden til hende, men hun svarte...
Dagen for juleaften da gik min kone til Bygballe, der havde været bud efter hende, hun skulde ned og have noget til jul, og da hun kom forbi Bastrup høj, da stod der et højt kvindfolk i et grønt skjørt og grønne bindærmer og rødt liv og hvidt forklæde, og skjorterne var meget korte. Hvordan hun gik og kom for hende, så vendte hun bestandig front mod...
Når et tyende vil i tjeneste, må det ikke komme så tidlig, at det kan tage kokken på moddingen. Altså skal det komme sent på eftermiddagen. ; Chr.fcMoller^Ringive.^j}
Når en kone gik over en landevej efter at være stået op af sin barselseng, før hun havde holdt sin kirkegang, skulde man kaste en potte i hælene på hende for ikke at få alle sine potter slået i stykker. Pilemark. N. P. Olsen.
Når moderen har gjort barsel, da, forend hun kommer i sengen, skal hun gå tre gange over et fyrbækken, for at barnet ikke skal blive forhekset. j. b.
I Stenderup blev byens koner indbudt, når en kone havde gjort barsel og var kommen op igjen. Fm Kuhle, Struer.
Når en brudeskare, der kjører fra kirken, først møder en vogn, betyder det lykke; ligeledes, hvis parret om natten drømmer om ild og luer. M. Møller.
Der var en kvinde af natmandsfolkene, der gjorde barsel her nede i Stistrup, og en halv time efter at hun havde fået barnet, var hun ude ved kjelden efter vand. Manden i gården gik der ude, og så råbte hun hen til ham: Køt I, a brøølt? Det gyste ordentlig i folkene, da de hørte det. Kristen Jensen, Fovlum.
At børnene sagler, kommer deraf, at moderen, når hun laver til barsel, tager et vådt klæde i munden. J. b.
En kone, der laver til barsel, må ingen dyr stikke, ellers får barnet et fald, som kaldes efter samme dyr. J. B.
Enten var det pastor Højlund eller Kålund, der gik ud og så på stjærnerne en gang hans kone skulde gjøre barsel. Han kom ind og sagde, om det kuude ikke opsættes lidt endnu. Men jordemoderen sagde nej. »Hm hm 1« var det eneste, han sagde, og barnet, der blev født, det blev også en sær en. Kristen Jensen, Hemmet.
da.etk.DS_04_0_00980
Lige østen for Vilsted skole, fortalte min fader, at der havde været en høj, og der var dwarre i. Den sank lige ned, og så blev der et hul, der kaldes Swarris hul. Højen kaldtes også Swarris høj. Konen i gården hjalp også til ved, da konen i højen gjorde barsel. Hun vilde så gjærne have hende til at hjælpe sig. Bjærgmanden bar hende ind i højen. Da de...
Der var en bjærgkone, der kom gående med hendes grydeske. Så spurgte de hende om, hvor hun var fra. . Ja, hun var fra GrøftbjærgshØj, og hun skulde over til Kajbakshøj og koge til et barsel. Det var kirkefolkene, hun kom til her vesten for mit hus, og det var dem, der spurgte hende ud. Kirsten Marie Sørensdatter, Grønfeld.
Ved et barsel i Malling vilde gildefolkene ind at se begravelsen i kirken, og en snedker skruede låget fra på den gamle minister Guldenkrones kiste (han havde været minister i Wien). A var med, og vi så da, at han lå der med tæerne sammenbundne. Kirstine Jespersdatter, Hvilsted.
da.etk.JAT_06_0_00311
Madam Koldby i Rindum skulde gjøre barsel, og der blev da sendt bud efter jordemoderen i Kingkjabing. Mandon sagde til kusken, at han skulde kjøre lidt hurtig, og det gjorde han også. Han fik godt nok jordemoderen med sig, og han Icjørte rask ud af byen. Men så gik stropperne itu, som hendes stol hængte i, og madammen gik bag over og lá bag i vognen og...
da.etk.JAT_04_0_00203
