I Aller har der været en klog Præst. En Dag sagde han midt i Prækenen: »Stå!« og så talte han videre. Folk undrede sig noget over det. Da han kom hjem, sagde han til hans Karl: »Gå op ad Ærtagerhave det er en lille Skov, der kaldes sådan der står en Karl med en stor Gren på hans Ryg og kan ikke komme af med den, inden der kommer én og taler ham til...
En ung Pige var af en eller anden Grund kommen til at sige om en Karl, at sådan én vilde hun ikke have, og hvis hun nogen Sinde skulde komme i Tanker om at gifte sig med ham, så måtte Fanden hente hende på Bryllupsaftenen. Det gik som så tit, at hun fik ham alligevel. Da de nu var viede og sad i den villeste Festlighed, kommer Fanden og rejser af med...
Manden på Bggebjærg processede med en anden Mand om en Mark, der hedder Arrigbjærg. Da der var gået nogen Tid med det, skal han gjøre Ed på, at det er hans Kobbel, og om Morgenen (æ Månner) før han skal te'n, går han ud ad hans Have og fylder hans Støvler med Jord, tager dem så på igjen og går om på Marken og gjør Ed på, at han står på hans egen Jord....
En gammel Sømand, der hed Peder Kristensen, var her fra et Nabosted og boede her på sine gamle Dage. Han havde faret til Søs i mange År og havde tjent sig 1800 gamle Daler. Dem havde han i Sedler, men så ved Statsbankerotten 1818 gik Kursen så meget ned, at han kun fik Skilling for Daler. Når Præsten så på Prækestolen stod og bad for Kongen og det...
Fjelstrup By har ligget i en lang Rad langs med Bækken, og i samme Bad ligger et mindre Sted, som vistnok forhen har været en lille Gård. Her boede en Mand, de kaldte Pines, og han var så grov gjerrig. Han havde regnet ud, at han kunde leve af hans Gård hele Året så nær som 8 Dage. De Dage skulde han altså sulte, og så tykte han, han vilde tage dem...
Først i Århundredet var der en Præst i Fjelstrup, som ikke vilde præke om Djævelen. Det tykte Beboerne ikke om, og de blev opsat på at ville af med ham. De søgte vel om det nogle Gange, men det vilde ikke lykkes. Så mødte de mandsstærke en Morgen tidlig ude ved Amtmanden, bevæbnede med Leer og Forke og omringede Amtshuset og truede Amtmanden med at ville...
Fra den nordre Byvej i Fjelstrup går en gammel Vej, som nok er aflagt, men dog ikke er lagt ind til nogen anden Have eller Mark, da de tilgrændsende Lodsejere ikke kan enes om, hvem den tilhører. Den har gået helt ned til Bækken, og over den har ligget en stor flad Flintesten med en Fordybning i den øverste Side ligesom af en Fod, og der er den...
Der er et Mosehul i Vandling, Starup Sogn, der kaldes Humlegårdsbæk. Her skal i sin Tid være sunken en Gård. Manden skikkede Bud efter Præsten og foregav, at hans Kone vilde dø, men så havde han fået lagt et Svin i Sengen. Da Præsten opdagede det. gik lian derfra med en Forbandelse, og så sank Gården. Jørgen From, Fjelstrup. Starup S.. Haderslev Øster A.
da.etk.DSnr_03_0_00692
I Starup Sogn skulde de have en Kirke bygget, og de vilde have den oppe ved Byen Lunding. Men det blev revet ned om Natten, hvad de havde bygget om Dagen og flyt ned til Fjorden. Sådan blev de ved at bygge en Tur og måtte stadig begynde forfra, men da det nu ikke blev til andet, så måtte de jo have den bygget der, hvor den nu ligger. Kirkegården er så...
På Refshave var Drengen en Aften reden ud med Hestene i Kjær Kobbel. Der i den Kobbel lå en stor Kjæmpehøj, og da så Drengen, at der var Lystighed, for Højen stod på Pæle, og Bjærgfolkene dandsede der inde. Så tog han en Sten og smed ind til dem. Da kom der én løbende ud til ham og råbte: »Hilsen Find, død blev den lille Kind.« Nu blev Drengen ræd og...
Når et tyende vil i tjeneste, må det ikke komme så tidlig, at det kan tage kokken på moddingen. Altså skal det komme sent på eftermiddagen. ; Chr.fcMoller^Ringive.^j}
Når en kone gik over en landevej efter at være stået op af sin barselseng, før hun havde holdt sin kirkegang, skulde man kaste en potte i hælene på hende for ikke at få alle sine potter slået i stykker. Pilemark. N. P. Olsen.
Når moderen har gjort barsel, da, forend hun kommer i sengen, skal hun gå tre gange over et fyrbækken, for at barnet ikke skal blive forhekset. j. b.
I Stenderup blev byens koner indbudt, når en kone havde gjort barsel og var kommen op igjen. Fm Kuhle, Struer.
Når en brudeskare, der kjører fra kirken, først møder en vogn, betyder det lykke; ligeledes, hvis parret om natten drømmer om ild og luer. M. Møller.
Der var en kvinde af natmandsfolkene, der gjorde barsel her nede i Stistrup, og en halv time efter at hun havde fået barnet, var hun ude ved kjelden efter vand. Manden i gården gik der ude, og så råbte hun hen til ham: Køt I, a brøølt? Det gyste ordentlig i folkene, da de hørte det. Kristen Jensen, Fovlum.
At børnene sagler, kommer deraf, at moderen, når hun laver til barsel, tager et vådt klæde i munden. J. b.
En kone, der laver til barsel, må ingen dyr stikke, ellers får barnet et fald, som kaldes efter samme dyr. J. B.
Enten var det pastor Højlund eller Kålund, der gik ud og så på stjærnerne en gang hans kone skulde gjøre barsel. Han kom ind og sagde, om det kuude ikke opsættes lidt endnu. Men jordemoderen sagde nej. »Hm hm 1« var det eneste, han sagde, og barnet, der blev født, det blev også en sær en. Kristen Jensen, Hemmet.
da.etk.DS_04_0_00980
Lige østen for Vilsted skole, fortalte min fader, at der havde været en høj, og der var dwarre i. Den sank lige ned, og så blev der et hul, der kaldes Swarris hul. Højen kaldtes også Swarris høj. Konen i gården hjalp også til ved, da konen i højen gjorde barsel. Hun vilde så gjærne have hende til at hjælpe sig. Bjærgmanden bar hende ind i højen. Da de...
