Der var en Mand og Kone, havde avlet et Barn, og det skulde de have til Dåben. På Mandens Mark boede der en Bjærgtrold, ham stod han sig så meget godt med, for når han gjorde Opskyvr eller Forsamlinger, bad han Trolden med. Så siger han til en Tjenestedreng, han har: »Nu vilde a gjærne nok have Trolden med denher Gang, for han giver en god Faddergave,...
Der var en Gang en Kone, gik og plantede Kål i hendes Have. Da var der så stor en Frø, gik og hoppede derved, og den var så stor og tyk, det var utrolig, og hun var færdig at træde på den ved hvert Trin. Så siger hun for Spøg: »Gå af Vejen, bitte Frø, a skal hellere komme til dit Kristi-Barsel, når det bliver ved Tiden.« Så hopper Frøen væk. Nogen Tid...
Der var en gjerrig mand, han lod sig en ligkiste gjore med en dobbelt bund, og der sankede han så sine penge i nedret af kisten og blev lagt oven på dem, da han var dod. Ligbærerne tykte, kisten var så tung, og satte den noget hårdt fra sig ved graven. Derved stødte de bunden løs, så pengene kom til syne. Arvingerne var fattige, og de fik så hver en god...
Imens ulvene var i Vendsyssel, var en kone fra Skarnvad, henne ved Bratten skole, gået til onsdagsprædiken til Elling kirke. Da hun gik ud ad engene, da kom der en ulv og satte tvært over Nørretved enge efter Nielstrup og vilde tage hende. Hun rendte, alt hvad hun kunde, endskjøndt hun var frugtsommelig, og kom ind og fik døren slået i for sig. Men ulven...
Der blev i gammel Tid begravet Kjæmper med en hovedløs Hest ved Siden af dem eller blot et Ben af den. Der siges endnu, at der bliver set een ridende på en hovedløs Hest ad den Sti, der gik fra Jerrup til Elling Kirke. Den kaldes Kirkestien og går omkring vesten for Nielstrup. Niels Madsen, Bratten. Elling S., Horns H.
Der boede en Jættefamilie vester for Jerup i Slettemose, og der var en Pige, som en Karl fra Jerup blev forelsket i. De giftede dem med hverandre og havde 9 Sønner og 4 Døtre sammen. Hver Søn byggede en Gård, og hver Pige fik et Hus. Jerup bestod også af 9 Gårde og 4 Huse. Jættepigen hed Bodil, og der var også en Familie i Jerup for en 100 År siden, der...
Der var en Kone så nap mod hendes Mand, at da hun lagde ham i Kiste som Lig, skar hun en Flip af hans Liglinned æbag og vilde have til et Klæde, det Sted blev jo ikke synlig. Hun boede ikke langt fra Kirken. En Morgen tykte hun, de ringede til Fropræken, og så gik hun til Kirke. Der kom så mange og var hvidklædte alle sammen, og de knælede, men alt var...
Der var et Par Karle, der var i Mosen at grave Tørv. Så lå de og sov deres Middagssøvn, og da løb der en Mus ud af Munden på den ene Karl, og den løb runden omkring. Så løb den ind igjen, og Karlen var lige vag for han var syg i Forvejen og kunde ikke orke noget. Næste Gang han lå og sov, lå den anden Karl på Vagt, han havde nogen Ting i Sinde. Musen...
Der var en Mand, hent Jordemoder til hans Kone. Han kom ud på Vejen og kjørte hende hjem. Da vilde han hen for sig selv og løse hans Bugser. Imens Jordemoderen sad på Vognen, kom der en Ulv og vilde sluge hende. Hun slog fra sig med hendes Forklæde, og han regiede det helt, men gik endelig hans Vej igjen. Så kom Manden, og hun sad og var helt betuttet....
Der var en Lindorm, havde en Hule, og hver St.-Hansdag kom han ud og skulde have en Mø til Kost. Det gik om ved Lodkastning, hvem der skulde opofres. De vidste ikke, hvad de skulde gjøre, men hittede så på at opføde en Tyr, der skulde gjøre det af med Lindormen. Tyren blev opfødt med Nøddekjærner og sød Mælk, og han kaldtes derfor Nøddekalven. De havde...
Der var en Kone, boede på Rugholm Bakke tæt ved Havet og nordøst for Nørgård, og hun ernærede sig ved at koge Salt af Tang. Det brændte hun i Aske og kom Vand på og kogte Salt af den Lage. Hendes Datter var Kjæreste med en Karl fra Nørgård i Strandby. Det var i Kvægpestens Tid, da den grasserede her i Egnen og ødelagde mange Kreaturer. Det var så forbudt...
Den samme Saltsydkone, hvis Datter havde den Havko, var et Sted sønder fra og havde ikke den Dialekt, vi brugte her. Hun kogte også Sæbe af de Muslinger, der groede på Stenene. En Nat, hun sidder og passer på hendes Saltgryde, kommer der en Havfrue ind til hende og vil sidde og varme sig ved Ilden. Så skummede hun Salt af og tog en Skefuld og hyt på...
I gammel Tid var der Nisser til, og de røgtede Køer, hvor der var et Par ligedan, og så skulde de have deres Juleaftensnadver. I Nørgård var der én, og i Skjellved var der en anden, de stjal Foder fra hinanden. En Nat mødtes de ved en Sten imellem begge Gårdene, der kaldtes Kløørstenen. Den var lagt op på 6 andre, men er nu forsvunden, den blev ophugget...
Her i Snedkergård var en Mand, hed Lars Andersen, og han gik til Kirke Søndag før Jul. Hans Vej faldt om ad Nørgård i Strandby. Da var der sat en hel Hoben Tinfade og Tallerkener østen for Nørgård på en Stenhøj eller Stenrevle, der kaldtes Nørgårds Røn (eller Røngel), og der sad en bitte Dreng med en rød Lue på og paste på dether Tin. Så siger Manden til...
I Nærheden af en Herregård var der en Høj, og der boede Småfolk i. På den Gård gik så meget til til Føden, og Manden kunde ikke forstå, hvordan det var, de spiste så meget. Så var det en Morgen, de Øgbælsen gik ud at flytte Øgene, og de stod omkring i Nærheden af den Høj, så ringede de til Davre på Gården, da han gik omkring Højen, og da hørte han, de...
En Gang kom der så meget en smuk broget fremmed Kat til en Gårdmand. Den var så meget afholdt og rar. Før havde de været så plagede af Uting, Rotter og Mus, men siden han kom, var de fri for det. Mandens Fader havde været en velstående Mand, men Sønnen var en Ødeland, alting gik for ham, og til sidst gik han til en Ågerkarl og lånte på sølvlåget Krus og...
Der var for en del år siden en karl her af egnen, der vilde til Lendum for at tinge noget sædehavre. Så rejste han sig om morgenen, det var i Marts måned, noget før dag, og han gik fastende. Sådan gik han i hans egne tanker, og da kommer han om ved et sted, hvor der kommer en hund løbende hen til ham og ser ham ind i ansigtet og giver sådant et guf fra...
I Klemmensgård havde konen hængt et kalvehoved op inde ved fårene. Hans nabo ved siden af tog og hyt det ud på møddingen Else blev gal over det og sagde: »Det kunde du have holdt dine fingre fra.« Niels Madsen, Bratten.
Folkene her var slemt plagede af ulvene. Så var der en gammel kjælling i Råbjærq sogn, hun lovede, at hun nok skulde skille dem ved dem. Så fik hun dem sanket, og hun havde en fløjte, hun kunde blæse dem til sig i. Den skar hun af lovstilk, og når hun blæste, så kom de. Så kom hun ridende med dem, og hun havde hendes ovnsrage til at styre med. På vejen...
Der var en gammel heks, der vilde lære en ung at ride til Troms kirke på st. Hans aften. Den gamle hun tog hendes bryggekar til hest, den unge flyede hun ovnsragen. Så gik de ud i skorstenen, og så sagde den gamle: »Nu siger vi her op og her ud og ingen steder imod.« Siden hun så kom op af skorstenen, kom hun op til Nørrehavet (Nordstrand), og så sagde...
