Der var en 0, som kaldtes Lille-Ø, der lå to store Gårde på. Den ene Mand var så uhyre rig, og den anden var fattig, han kunde ikke evne at have uden en stor Dreng i Sted for Karl. Så hændede det, te den fattige Mand hans Kone hun gjorde Barsel. Nu går Manden og klager sig til Drengen over dether, og han havde ingen Råd til at gjøre Barselgilde. »Det har...
Der ligger en Høj her ude på Marken nordøst for Væggerløse, og den hedder Blishøj. Den gamle Mand, der ejede Gården, hvis Mark Højen er på, han hed Rasmus Røsse, og han havde en Pige, hun lå træt og svedt hver Morgen, og de kunde ikke få hende op. Så beklager hun sig over det: »Ja, jeg kan ikke komme op,« siger hun. De blev da kloge på, hun var oppe at...
En Tusse med en gul Stribe ned ad Ryggen er en forvandlet Troldhegs eller Bjærgmand. En Gang kom en Jordemoder gående, som havde været henne at se til en Barselkvinde. Da kom der en stor tyk Tusse kravlende over Stien forved hende, og den havde en gul Stribe ned ad Ryggen. Da siger Jordemoderen i Spøg: »Du Tusse, når du skal gjøre Barsel, må du nok helst...
Min Gammelmoder var fra Skjærbæk, og hun har fortalt mig, at der i Skjærbæk og Gasse er nogle Bjærge, som kaldes Gasse Bjærge, hvorfra man kan se Ribe Domkirke, og i dem var der en Bjærgmand. Han havde fejt meget at gjøre med Folkene i den Gård, der lå nærmest ved hans Bjærg, og lånte tit deres Boldtkjedel, når han skulde brygge. Så skulde Bondemanden...
Min søster var så stærk og rask, scm hun kunde være, til huu gik i hendes tiende år. Men så fik hun kighoste, og de var så strænge ved hende, te æ bløj gik ud af næse og mund. En dag kom hun trækkende hjem med koen, og så siger hun: »A véd ikke, hvordan det kan være, fåer, men da a trak forbi de sten ved Jørgen Bakkes kålgård, da fik a sådan et sting i...
For mange år siden, før den nye landevej blev lagt gjennem Fyen fra Middelfart til Bogense, gik vejen mellem disse to byer norden om Båring gjennem Båring skov og langs med den vej fra Kattegat, som strækker sig ind mod byen og kaldes Båringvej. Den del af Båring skov, som vejen gik igjennem, hed Kragelund, og her havde en røverbande sin hule. For at...
Det var i 1848, der var barsel her nede i Ghrydsted, og folkene her i gården var til gilde undtagen min moder og en sypige og mig. A var den gang en stor knægt. Så i mørkningen de tykte, at det var for tidlig at tænde lys og de sidder og dålmer og sover, og min moder giver barnet patte, da er det for dem så underligste sypigens saks falder ned på...
I Varde-egnen boede i en høj en bjærgmand, som manden, på hvis ejendom han boede, bar respekt for. Da han skulde have sit ældste barn døbt, var han meget rådvild, om han skulde byde trolden til barsel eller ej. Han tænkte : "Byder jeg ham, så vil jo intet menneske betræde mit hus, mens han er der, byder jeg ham ikke, er der fare for, at han skal tage det...
En herremand fra Midtjylland handlede meget med stude, og hans drivere førte dem til markederne syd på, men selv red han hele vejen hag efter. En gang, da han var meget torstig, tog han ind i en mindre kro og forlangte en kop the. I sådanne småkroer bryggede man selv øllet, som i regelen enten var for nyt eller for gammelt, og da enten surt eller dovent,...
Når vi konfirrnanter kom til pastor Vinther, og når vi gik igjen, stillede han sig henne ved døren og rækkede hånden ud, og så skulde hver af os kysse ham på hånden. Ved gilder gik kvindfolkene hen og kyssede ham, men mandfolkene gjorde ikke. Han drak så meget vin ved bryllupper. Når han satte sig på sit sæde, tog han den flaske vin, der var sat forved...
Nede i Tved på Mols levede for 60 år siden en præst og en degn, som begge var meget mærkværdige. Præsten hed Marcussen, og degnen Kolling. Præsten var over måde gjerrig og brugte sædvanlig, når han var hjemme, at gå i en gammel præstekjole med sivbånd om livet, og når der et sted gik hul på den, skar de stadig af det nederste af kjolen og lappede den...
Der boede en mand der ovre osten for Volsted, de kaldte Simon, og han havde en søster, der var gift med Bitte-Fanden. Han boede i Stenild og gik og gjorde klokker rene. Så får Simon besøg en nat af tre folk, og de kom ikke for det bedste, for sagen var, at Simon havde en sølvkande og måske nogle penge også. De binder mand og kone og to drenge, og så tog...
Heretter følger nogle formularer, som man har brugt i julestuerne, og som er lutter forvrængelser, der ser ud som spot mod det hellige, men dog nærmest ma betragtes som udslag af kådhed og ungdomsovermod og -lystighed. Adskillige af disse formularer havde endog usømmelige eller platte afsnit. I forrige tider tog man det ikke så nøje hermed, og det var...
I Ogsby byder altid en ungkarl til bryllup, og han har en paraply i hånden. Bag efter ham følger to piger med et anker så stort, som de kan bære det, og samler deri mælk til bagning. Ved gildet bliver der før kirketid sat krims på én tallerken, kovringer med kjød og pølse o. s. v. på en anden og sættekager1) skårne i stykker på en 1) Sættekager bages i...
I Vole-Højgård boede mine Bedsteforældre Gamle-Svend og Gamle-Ane. Han var ikke nogen dygtig Landmand, og fik kun lidt ud af Jorden, der var på op imod hundrede Tønder Land Mark og Mose, men så kjørte han af og til ud på Pottehandelen. Han kjørte helt ned til Skive, og når han ikke rigtig kunde få Handelen til at gå, tog han gamle Potter eller Potteskår...
Hr. Høyer var Præst i Skyum og havde blandt sine mange Børn to Døtre, hvoraf Magdalene var gift med Provst Holm i Roesholm, den anden Maren var forlovet med Faderens Kapellan Niels Lassen Holm. Det gik sådan, at Maren blev frugtsommelig, og da Faderen opdagede det, flygtede hun over til sin Søster i Roesholm. Provst Holm gik nu over til sin gamle...
Der boede en Herremand på Stjernholm, han spilte Kjæreste med en Bondepige, hendes Fader var Klokkestøber og har støbt Klokken i Horsens Klosterkirke. Så var der en Munk i Klosteret, der også vilde spille Kjæreste med hende, men det vilde hun jo ikke. Nok er det, hun blev frugtsommelig ved Herremanden, og den Gang var hun kommen til at tjene i Klosteret...
Der var en Gang en Kone, gik og plantede Kål i hendes Have. Da var der så stor en Frø, gik og hoppede derved, og den var så stor og tyk, det var utrolig, og hun var færdig at træde på den ved hvert Trin. Så siger hun for Spøg: »Gå af Vejen, bitte Frø, a skal hellere komme til dit Kristi-Barsel, når det bliver ved Tiden.« Så hopper Frøen væk. Nogen Tid...
Der var en Jordemoder, der hed Gjertrud, hun var en Dag kj ørende hen til en Kone, der skulde gjøre Barsel. Så gik der en hæslig stor Tusse ved Vejen, og den blev ved at krybe efter Vognen. For Løjers Skyld sagde hun så: »Ja, jeg skal også nok komme til dig og betjene dig, når du kommer til at trænge til det.« Strags, da hun havde sagt det, krøb Tussen...
På Nørre-Feldingbjærg Mark ligger en stor høj Bakke, hvor der boede en Bjærgkonge i. Så skulde de til at bygge en Kirke i N.-Feldingbjærg, men vidste ikke, hvor de skulde lægge den. Der blev da bestemt, at to store mandvolme Tyre skulde bindes sammen om Aftenen, og de skulde da ud og tumle med hinanden, og hvor de lå om Morgenen, der skulde den bygges....
