Holsknægtens kone skulde gjøre barsel. De gik ned igjenuem staldens gulv. Holskonen fik barnet. Hun så to kristne piger stå i deres bare særk og male malt. Den ene var hendes egen pige. Hun fæstede en øjelos stoppenål i pigens særk. Ærø. C. M. L.
Vi havde en degn her, som hed Vistoft, og så havde vi så meget en rare mand til præst den gang. Så gjorde min farbroder i Mejlhede barsel, og min fader var der jo. Den gang var der kun to gårde i Mejlhede. Den anden af mændene der var noget plat og grim i hans snak, og da de sad ved bordet og spiste, kom degnen til at lægge sine hænder på det. Så siger...
Der var en mand i Bleld, han var så overtroisk. En gang skulde hans kone bære et barn, og ved de kjørte ud af gården, kom de imod en fattig kone, der vilde tigge mælk. Så vilde han ikke kjøre længere og vendte om, og så lod han hans kone gå hen til det sted, hvor barselet var. Det var, for det han troede, der nu skulde hænde ham nogen sællehed. Siden den...
Kirkegangskonen holdt gjærne sin kirkegang sammen med barselet. Hun havde budt alle de koner med, der havde givet barselmad, og de ofrede da alle både til præst og degn. De lagde også sølv på brystet af barnet (o: ofrede til det), mens gudmoderen stod op i stolen med det. Så fulgte de bag efter med hjem til barselet. Anders Kristensen, Tørring.
A var en gang til et barsel ude i Vorup, og vi fik boghvedegrod og skalle til onden. De skaller fiskedes ved Strømmen og det var meget deres fode i Yorup. Karlene var så kjede af dem, og en karl betingede sig gjærne, når han blev fæstet, at han ikke vilde have skaller uden 2 eller 3 gange om ugen. Man havde også et rim, der sagde: Yar skaller ikke fede,...
I Lyne ofredes også til barnet i kirken. Der gaves somme tider betydeligt. Når der var kirkegangskone, gik ikke en eneste kvinde ind i kirken, forend hun var bleven indløst. Der var en hel lille gudstjeneste der ude. Mændene kunde derimod godt gå ind før. Ved barnedåb var der somme tider en hel lang række, der ofrede med, uden at de var bedte til...
I Ormslev var det strængt at gjøre barsel, for der gik så meget til. Hele byen var med i laget, og sa kom alle bymændene om morgenen i deres gamle klæder og spiste frokost. Dernæst gik de hjem og kom igjen i deres nye klæder, og så spiste de atter frokost. Efter kirken var så det rigtige gilde. Peder Hjulmand. Tåstrup.
Når brudefolk kommer fra kirken i bryllupsgården, skal brudgommen tre gange omride gården, forend han står af hesten, og bruden selv afspænde saddelgjorden på den hest, som hun red på, om det er om sommeren. Men om vinteren kjører brudgommen i lige måde sin slæde tre gange om på gården, forend han står af, og selv tager bruden den ene skagle fra den...
Min Søns Kone døde her i Nabohuset, og hun havde lige gjort Barsel. Så tog a det lille Barn til mig og paste det. Det var ikke uden 11 Dage, da Moderen døde. Så en Nat lå a vågen, og da mærkede a, Døren gik op, og der kom noget ind ad den og lagde sig over Vuggen, og nu kunde a ikke rykke den af Stedet. Det varede sådan en 10 Minutter. Min Søster lå...
To Piger stod og grov i Haven. Da grov de en Muldvarp op. Den ene siger: »Hende skal vi have dræbt«; men den anden svarer: »Å nej, hun er så tyk, hun kommer vel ikke mere i Haven her.« Noget efter kommer Muldvarpen og beder de Piger til Barsel, og hun gav dem nogle Høvlspåner at lægge i deres Kistelæddike. Den rare gjemte dem og fik Læddiken fuld af...
En Dag kom en Kone her i Byen ud i en Blegehave, de havde, og der gik en grumme stor Skruptusse. Så sparker hun lidt til den og siger: »Å, din tykke So, du skal nok til at have en lille, a vilde gjærne til Barsel ved dig.« Så varte det en 8 Dags Tid efter, da kom Trolden og hentede Konen, om hun vilde nu følge med ham hjem. Hun jamrede sig og vilde ikke...
Der blev en Karl væk i Sønderup på Tyholm, og i længere Tid havde ingen hørt til ham. Så kom der en Vogn kj ørende og vilde til Tisted med Korn. Da kommer den forbi en ridende Karl, og Kusken på Vognen kj endte ham godt nok, for det var netop den Karl, der var bleven væk. Han spørger ham om, hvor han var nu. Han svarer, at han var i Tybjærg. »Hvor skal...
En jordemoder i Torslev sogn var henne ved en kone, der skulde gjøre barsel. Fødselsveerne var jo stærke, og konen klagede sig jammerlig. Så siger manden: "Det er såmænd også noget at flæbe for. sådan en smulle", og han beder da konen, hun skulde holde hendes mund. "Ja, det skal du nu ikke sige", svarer jordemoderen ham, "du kan endda tro, det er en...
Povl Lyne på Sønderskov havde forsvoret sig til Fanden. En gang skulde de til barsel ovre i Ty, og det var om vinteren. Da de kjørte, lå der en hund bag i vognen. Den gang de skulde så tilbage, vilde de kjøre over isen. Så kom de til en stor revne, og den turde kusken ikke kjøre over, "Kjør dog til for Satan!" råbte Povl. "Nej, i hans navn vil a ikke...
Der var sådan snak her om, at der i lang tid sad en kone og græd på Øster-Brønderslev kirkegård, for hun var død uforløst, og det er jo en gammel tro, at den, der døde i den tilstand, skulde gjøre barsel, når timen kom. En mand, der var fader til min moders moder, han så hende, trådte op på kirkegårdsdiget og sagde helt fast (o: med hård stemme) til...
Provst Otto blev manet ved et treskjel ved Jens Degns. Søren Falsen og Gregers Støvring gik en aften hver for sig vilds der og landede begge ved Hulhøj. Alle andre folk går lige så vilds der på stedet. Det skal være ham, der spøger der. Eftermanden Fæemon og hans søn sov en gang, da konen var i barselseng, i det vestre gjæstekammer, og de hørte der, som...
Der kom en aften eu ellemand ridende efter konen i det østerste hus i Atrup. Bjærgkonen skulde gjore barsel. Da hun var færdig med hendes forretning, gav han hende noget i hendes forklæde, og hun vidste ikke andet, end at det var skråbskaller, de brugtes til at skrabe skover af gryder med i forrige tider, a har set dem tit, og den gang havde de jo ene...
Der var en høj i Bislev, der hed Orgdehøj. Eu aften stod den på fire guldpæle, og der var bryllup der nede. Ellemanden dér kom og vilde have en kone med ud til hans kone, hun skulde gjore barsel. Ja, når han vilde love, at hun skulde komme lige så godt op som ned. Da hun gik derfra, fik huu et forklæde fuldt af spåner, og det blev til penge. En inaud,...
For en 80 år siden eller mere var det skik ved barsler og slige lejligheder, at degnen ved bordet skulde indsamle en kollekt til de fattige. Så var der en degn i Ryslinge, der hed Rifberg, og ved et barsel i Lørup gik han så rundt med en tallerken, efter at suppen var spist. Nogle lagde en skilling, men andre lagde et afgnavet kjodben. Så forlod han...
Pastor Sørensen i Hyllested kaldtes af sine embedsfæller elefanten. En gang der var fødselsdagsgilde hos provsten, sagde pastor Cramer: Er elefanten kommen. Elefanten, hvem er det? sagde de tilstedeværende. Véd De ikke det? det er pastor Sørensen. Hvorfor kalder De ham sådan? For han siger, at der er ligeså stor en forskjel på en præst og...