Ingen moder må gå over en vej, før hun er indløst i kirken. Vonsbæk. Margrete Hoberg, Lars Fred.
Når et tyende vil i tjeneste, må det ikke komme så tidlig, at det kan tage kokken på moddingen. Altså skal det komme sent på eftermiddagen. ; Chr.fcMoller^Ringive.^j}
Når en kone gik over en landevej efter at være stået op af sin barselseng, før hun havde holdt sin kirkegang, skulde man kaste en potte i hælene på hende for ikke at få alle sine potter slået i stykker. Pilemark. N. P. Olsen.
Når moderen har gjort barsel, da, forend hun kommer i sengen, skal hun gå tre gange over et fyrbækken, for at barnet ikke skal blive forhekset. j. b.
I Stenderup blev byens koner indbudt, når en kone havde gjort barsel og var kommen op igjen. Fm Kuhle, Struer.
Når en brudeskare, der kjører fra kirken, først møder en vogn, betyder det lykke; ligeledes, hvis parret om natten drømmer om ild og luer. M. Møller.
Der var en kvinde af natmandsfolkene, der gjorde barsel her nede i Stistrup, og en halv time efter at hun havde fået barnet, var hun ude ved kjelden efter vand. Manden i gården gik der ude, og så råbte hun hen til ham: Køt I, a brøølt? Det gyste ordentlig i folkene, da de hørte det. Kristen Jensen, Fovlum.
At børnene sagler, kommer deraf, at moderen, når hun laver til barsel, tager et vådt klæde i munden. J. b.
En kone, der laver til barsel, må ingen dyr stikke, ellers får barnet et fald, som kaldes efter samme dyr. J. B.
Enten var det pastor Højlund eller Kålund, der gik ud og så på stjærnerne en gang hans kone skulde gjøre barsel. Han kom ind og sagde, om det kuude ikke opsættes lidt endnu. Men jordemoderen sagde nej. »Hm hm 1« var det eneste, han sagde, og barnet, der blev født, det blev også en sær en. Kristen Jensen, Hemmet.
da.etk.DS_04_0_00980
Lige østen for Vilsted skole, fortalte min fader, at der havde været en høj, og der var dwarre i. Den sank lige ned, og så blev der et hul, der kaldes Swarris hul. Højen kaldtes også Swarris høj. Konen i gården hjalp også til ved, da konen i højen gjorde barsel. Hun vilde så gjærne have hende til at hjælpe sig. Bjærgmanden bar hende ind i højen. Da de...
Der var en bjærgkone, der kom gående med hendes grydeske. Så spurgte de hende om, hvor hun var fra. . Ja, hun var fra GrøftbjærgshØj, og hun skulde over til Kajbakshøj og koge til et barsel. Det var kirkefolkene, hun kom til her vesten for mit hus, og det var dem, der spurgte hende ud. Kirsten Marie Sørensdatter, Grønfeld.
Ved et barsel i Malling vilde gildefolkene ind at se begravelsen i kirken, og en snedker skruede låget fra på den gamle minister Guldenkrones kiste (han havde været minister i Wien). A var med, og vi så da, at han lå der med tæerne sammenbundne. Kirstine Jespersdatter, Hvilsted.
da.etk.JAT_06_0_00311
Madam Koldby i Rindum skulde gjøre barsel, og der blev da sendt bud efter jordemoderen i Kingkjabing. Mandon sagde til kusken, at han skulde kjøre lidt hurtig, og det gjorde han også. Han fik godt nok jordemoderen med sig, og han Icjørte rask ud af byen. Men så gik stropperne itu, som hendes stol hængte i, og madammen gik bag over og lá bag i vognen og...
da.etk.JAT_04_0_00203
Når en doktor hentes til en barselkone, og barnet er dødfødt, tager han det med sig for at brænde pulver af det. Anton Nielsen.
Der var en mand i Jelling, de kaldte Kristen Præst, for det han havde tjent i præstegården, han havde en datter gift i Rugballe, og så gjorde hun barsel. Så skulde drengen gå op og sige hendes forældre det. Men i samme tid havde de en so i Rugballe, der var syg, og det vidste de gamle. Så kommer nu drengen og siger: A skulde hilsne fra min husbond og...
En Gang skulde en Bjærgkone her i Dokkedal gjøre Barsel, og så hentede Bjærgmanden Jordemoderen på hans Ryg. Det var en hjemmelavet Jordemoder, der boede her i Byen. Da det var overstået, bar han hende hjem igjen og gav hende hans Hat fuld af Høvlspåner. Da hun kom hjem med dem, var det blevet til Guld. Else Marie Frederikke Andersen, Dokkedal.
da.etk.DSnr_01_0_00775
Den gamle Kone, her var, fortalte om en Bjærgmand, der gik ned ved en Nældebusk, som er ved den søndre og østre Ende af den næstsønderste Gård, og der kom han også op fra og vilde have en Kone med ned til hans Kone, der skulde gjøre Barsel. Hun var jo en kristen Kone. I den samme Gård advarede de dem, at de skulde flytte deres Kalve, for de vilde pisse...
Der var to Høje, som lå et Stykke fra hinanden, den ene hed Boel, og den anden hed Bas. Min Fader vidste, hvor de var, og han fortalte om dem. Så var der en Pige, som blev helt henne, og der gik mange År hen. En Dag kom der én om ved hende, han kjendte hende, og hun kom rendende så stærkt. Så sagde han: »God Dag, Boel, du har så travlt, bliv og snak lidt...
Barsel. Er det en pige, er der kun én, der er henne med det og tillige holder det, Er det en dreng, så holder en mand eller karl det. Foruden den, der holder det, er der 4, altså ialt 5 faddere. De 4, sem ikke holder barnet, kaldes stånfarrerer, der gjærne er ugifte, to af hver slags Agerskov. K. J. Lyngbys saml.
