På Drammelstrup mark i Tustrup sogn, Randers amt, er der en høj, som en gang har været et tingsted. I min barndom stod der endnu en række sten rundt omkring; der havde vistnok været tolv, for man kunde se, at der hist og her manglede nogen. Den kaldtes Per Timands høj, og herom fortælles følgende: Høgholm skove gik den gang helt op til Drammelstrup by. I...
Der ligger en lille holm i Oderne å tæt ved Bellinge bro, den bliver ved at nærme sig, og gamle folk kan huske, at den i deres barndom var meget længere derfra. Sibylle har spået, at uår den kommer helt hen til broen, skal der stå en broget ko på den og brøle, og så kommer Dommedag. Men for den tid skal der stå et vældigt slag ved Odense, så at ænderne...
Der var en tid, da der fødtes nogle børn her, som var vanfore både på sjæl og legeme. Der var da især to, der var så gruelig vanskabte, og det er ikke længere siden, end at jeg husker at have set det ene i min barndom, og jeg er nu snart fire og fyrretyve år. Det hed sig jo, at ellefolkene var kommen og havde byttet børnene. Der var nogle folk her en...
Jens Andersen har kjendt en mand i Boshinde, som i sin barndom har været hos troldene i Borrebjcerg. Han legede på banken tillige med nogle andre drenge, men blev så på én gang borte for dem. Hans forældre søgte da øvrigheden, som straks lod trolden indstævne til at mode i retten. Trolden måtte jo også møde, og dommen faldt da, at han skulde levere...
I Husby er et par høje, der kaldes Nørbij høje. En gammel mand har fortalt mig, at medens han i sin barndom passede kreaturer der omkring ved disse høje, horte han tit et smæld i højen, ligesom én slog et kistelåg i. En dag, han lå på højen og rodede i den med en pind, fandt han en smuk guldring. Han vilde vise den til en lille pige, der også gik ved...
På grænsen af Vigerslev og Sonderso sogne på Rasmus Andersens lod ligger en kjæmpehøj. En endnu levende kone, som for en 50 år siden passede køer der på marken, fandt ofte store sølvskillinger på højen; hun gav sin fader dem, og han gav dem ud som andre penge, men det var penge, som troldene havde tabt, når de spillede klink om natten. Hendes fader havde...
Peder Kjeldsen havde været hjordedreng i hans barndom og så tidlig ude om morgenen, at han havde gået, når det var rimet, og varmet hans bare fødder i noget ogegjode. Da han blev et bitte korn villere, kom han i tanker om at ville handle, men han havde kun så meget, at han kunde kjøbe en vædder for. Så handlede han med væddere og beder, til han kunde...
Der boede en gammel Kone i Nærheden af Langesø tæt ved Røde-Mølle, og hun var Enke efter en Skytte på Langesø, der hed Palle. En Aften var hun gået hen til en af sine Naboer for at låne en Garn vinde, og da hun nu på Tilbagevejen gik forbi Røde-Mølle, kom Palle Jæger og pudsede sine gloende Hunde på hende. Hun flygtede ind i Møllen og slog Døren i for...
Omtrent midt imellem Asnæs og Høve lå der i min Barndom en lille Kæmpehøj til højre for Landevejen, og på den lå der tre Vogterdrenge og legede. De to Drenge løb så ned for at passe på, at Køerne ikke skulde gå hen over et Stykke nysået Rug, men da de kom tilbage, var deres Kammerat forsvunden, og de kunde ingen Steder finde ham. De løb så hen til en...
I min barndom var der meget skov både på Brandstrup og Fårup byes marker, hvor den nu er så godt som sporløst forsvunden. IFårup norden for byen var en stor lund, der kaldte Nørrehave, og i Brandstrup på strækningen mellem kirken og Rødkjær station var der både osten og vesten for vejen betydelige skovlevninger. Vesten for var et stort krat, hvori jeg...
Gamle folk fortæller, at der en gang skal være kommet ild frem af jorden af en revne, der samtidig blev på Selsinggårds mark på den østlige side af bakken, der er på Helms indremark. Denne revne skal forst være udslættet for få år siden. Revnen skal have været så stor, at den kunde sees, når man færdedes på vejen mellem Tranbjærg og Onsbjærg. Samtidig...
I gamle dage var folk mere hårdfore end nu. Min fader har fortalt, at i hans barndom var der tyfus her i Kragelund. Den nærmeste nabo, Kristen Andersen Vie, havde sygdommen i huset, og hole familien var angreben. Bedstefader gik da over i gården for at spørge om, hvordan de havdo det. Kristen Vie kom da ud til ham, elendig og syg. Nå, hvordan går det?...
I det sydlige Jylland, mellem Eibe og Varde, havdG man i min barndom folgende skik. Julemorgen stod husfaderen op meget tidlig og tændte lys, kaldte på alle børnene, så de blev vågne, men dog blev i deres senge, gik så hen og lukkede alle dørene op lige ud til gården og sagde, idet han lukkede yderdøren op: Kjære jul, kom herind! Når han atter kom ind,...
Til at vogte kvæget holdtes de såkaldte kobørn, der i forening måtte i sommerens varmeste tid drive kvæget hjem kl. otte om morgenen og ud igjen kl. fem om eftermiddagen. En gang hver uge blev derpå disse børn tagne i et slags forhør til oplysning om, hvis kreatur der havde gået i anden mands korn. Ejermanden blev da belagt med en pengebøde, der gik i en...
I et Hus beliggende på Hjørnet af Vesterbrogade og Frydensdalsvej i København går det ikke rigtig til. Man antager, at det muligvis stammer fra en af Husets første Ejere, en Gartner. Hans Datter blev efter Beretningen forført, hvorfor hun i Fortvivlelse sprang ud af Vinduet, eller, som nogle mener, blev skubbet ud af Faderen. Min Meddeler fortalte mig,...
Da Englænderne gik i Land her 1807 var der en Kone i Løgteskovsgården, der blev så forfærdet, at hun tog sit Liggendefæ, nemlig en stor Pengepose, og benede af med den ad Tessebølle til, hvor hun oprindelig havde haft sit Hjem. Der råbte hun strags, da hun kom, at Englænderne var der. Men som hun nu står og fortæller det inde i Stuen, kommer der en Dreng...
En gammel Kone her i Kolding, der havde set Kolding Slot brænde, fortalte mig i min Barndom følgende Sagn. Der boede en gammel Kone nede i Slotsstræde, og hun havde en ung Datter, som hed Kristine og tjente på Slottet. Så var der en ung Mand på Slottet, som kaldtes Junker Jakob, og han og Kristine var bleven gode Venner. Men skjøndt hun var meget afholdt...
I gammel Tid har der været Sejlads fra Nakskov og helt ind til Vesterborg, så Vesterborg Sø er den sidste Levning af Vandforbindelsen. Her lå en Borg, hvor der boede Sørøvere. En anden Borg, der hed Østerborg, lå ved Maribo Sø. Øst for Vesterborg Sø lå en Vandmølle, som nu er nedlagt, men man kan dog se, hvor den har været, og Gården, som ligger der,...
A har hørt megen Tale om Helligkilden, og a er vis på, te a kan finde Pladsen endnu, hvis a kom til Karup, endskjøndt a er blind. Der gik et Dige fra Møllevejen ned efter Mølleåen. På Midten slog det en skarp Krumning i Vest, derpå i Syd og så i Øst, og så fortsatte det i samme Retning, som det begyndte, ned ad mod Mølleåen. I den Firkant, som derved...
På den Del af Krajbjærg Mark i Hornslet Sogn, der endnu kaldes Drorup Mark, findes en Kirkeruin, kaldet den øde Kirke eller Drorup Kirke. Forhen har det været kaldet St. Nikolaj Kapel. Endnu står kun den nederste Del af Muren, men gamle Folk kan huske, at de var langt højere, og selv en Del af Kirkegårdsdiget skal have stået i Mands Minde. Et Stykke nord...
