Der er endnu her en gammel heks, der kan trække folks bi (o: bier) til sig, og nogle er bange fur hende. Lærer Søe, Gudum.
I Hornshøj i Gudum er der en høj, som kaldes Gjertruds Prædikstol. Den har navn efter en gammel heks, som boede i Hornshøj for mange år siden, og bun kunde stå på den høj eg malke folks køer, når de gik der nede i engene. Derfra kan man nemlig se langt ned i dalen. Lærer Søe, Gudum.
Povl Gassi fra Nissum kunde få en stendyuge til at løbe ud fra hinanden på agreue, og han kunde samle stenene igjen. Han kuude få et par ristøjr til at stå op på enden og slås som to slanger, og få to køller til at stå på skafterne og slås med hovederne. Så var dtt en markedsdag, folkene skuhh- til marked i Lemvig, og da vilde han så gjærne have noget hø...
Eu gang nede i Remmer kro dér satte Anders Høgsgård et væddemål med kromanden, Hans Pæjter, om, at han kunde forhekse Anders Ostergårds pibe, så han kunde ikke tænde den. De væddede om to kaffepunser. Kristen fik reven en svovlstik og vilde tænde, men Anders Høgsgård satte hatten for øjnene og begyndte at læse, og så så Kristen efter det og glemte at...
Der var en præst, der havde en karl, som var så træt hver morgen. Endelig gik karlen hen til en klog mand, og han flyede ham noget salve, han skulde have at smøre hans hoved med. Så om natten kom præstekonen med et bidsel og rystede for ham, og si blev han til en hest, og nu red hun på ham til Troms kirke, hvor han blev bunden til ligstetten. Men så...
Heksene rider ikke på kosteskaft, men på ovnrage til Trondhjem. En pige tjente en gang ved en heks. Så Voldborg aften havde hun nogen olje i en krukke, og så sætter huu sig skrævs over rågen ude i kjøkkenet og smører rågen og siger: »Før mig over krat og skov til Trondhjem i Norge.« Dermed foer hun jo afsted op gjennem skorstenen og Pokker i vold. Så ser...
Bennet i Fløndergårde var en klog kone. Kristen Høgsgård henvendte sig til hende, for det de havde uheld med alt muligt, og vilde gjærne vide, hvem der havde gjort det. Ja, han kunde gå til kirke på søndag, så skulde han nok få det at se. Så kom heksen i et lille rødt stakket skjørt og særkeærmer og med hænderne fulde af di, og hun rendte tre gange...
Der nede i Høgsgård var også en heks, og hun havde en søn, som hed Anders Høgsgård, han boede i Øster-Trabjærg i Gudum, og han havde lært at hekse efter sin moder. Han har fortalt, at da han flyttede og vilde sige farvel til hende, da gav han hende et kys, men det skulde han ikke have gjort, for det var et slemt kys, hun der gav ham. Anders Høgsgårds...
Da den ældste datter i Østergård havde bryllup, var Anders Høgsgård med. Han var først hjemme, og så kom han derom midt om natten i hans underbukser og med et sølvbeslået spanskrør. Så siarer han til en karl, om han vil ikke ta<je det af ham, og da han gjorde det, blev Anders til en stor sort huud, og så løb han hjem som hund. Kjeld Rasmussen, Gudum.
Ravneungerne de er jo hvide, og reden er bygget af ådsel. Det bliver til maddiker, og så lever ungerne af det en måned. I den tid flyver ravnene fra ungerne og kan ikke lide at se dem, de 8tåend de er hvide. Reden er jo oppe i toppen af et stort højt træ, men kan en så finde den rede og tage en af ungerne og spjælke næbbet ud, så den kan bænge og gabe,...
Når en går til og stopper en svales rede som den har bygget i bakker og høje med en told af græs eller én ting, og den så kommer og ser det, flyver den hen og finder en græspile, kommer med den i næbet og flyver frem og tilbage foran tolden. Så springer den ud, og så lader svalen græspilen falde. Hvis en nu kan finde den, så kan en med den lukke hvad...
En karl havde slået én ihjel, men det var ikke blevet bevisligt. Den dræbtes familie havde ham nok mistænkt, og så henvendte de sig til Jens Plovgård, om han kunde ikke skaffe morderen til veje. Han siger jo og ser efter, men giver den besked, at for øjeblikket kunde han ikke, for han var under æ jord. Da var han gået op på kirkegården og havde skåret...
Et skib strandede ud for Bovbjærg. Detvar en norsk skipper, der ejede skuden, og han løb på grund, men kunde dog se, at han kunde få skibet ud igjen, hvis han kunde få mandskab. Det var ejeren af Bøvling gal over og forbød hele egnens folk at hjælpe ham, han ventede jo på, at der skulde komme nok en storm og slå skibet i stykker, for så havde han jo ret...
Jens Plovgård boede et sted omme ved Vesterhavet, måske i Ramme, og han var en rigtig ægte heks. En gang var der en mand ovre i Store-Ty, der kom til ham, for han havde nogle svin, der var blevet borte for ham det var nemlig i den tid, da svinene gik ude. Da han nu kom, var Jens Plovgård ikke hjemme, men konen mente, at han skulde nok komme hjem om...
Når kokken bliver syv år, bliver den mandhvolm, og så gjør den et æg, der skal ruges ud i staldmog (hestegjødning). Der kommer en unge ud af, og når den sættes i et bur, så kan den trække en Lybsker til sig hver dag. Den unge er naturligvis en fugl. Lærer Sø, Gudum.
Da Jens Plovgàrd skulde til at dø, sad en grimme stor lådden hund ved fødderue af haii3 seng, og den kunde han ikke do for. Derfor måtte de have ild uuder ham, og så dode han. Men han fik ikke ro i graven og blev ved at spøge. Sà var delen student, der manede ham ned og såede rug over ham, og så blev han der. Den student gik en tid efter vild i eu mose...
»Æ Djævel er hunden med de flyvendes pis«, sagde Mads Klunt. Lærer Sø, Gndum. Måske de (lyvendes er fuglenes.
Det var en gang, Anders Hogsgård og Jens Højbjærg (der døde 1868) de var kjørende til Lemvig, den ene lod hest, og den anden vogn gå, de lagde vognlag, som vi kalder det. Da de nu kjører hjem igjen, skulde det gå rask, for de havde fået en lille svir på. Så styrter Anders Høgsgårds hest, og nu havde de joafkjørt. Han springer af vognen, men Jens...
I Hillerslev var der for få år siden en degn, der blev kaldt Langhalset-Pedersen, fordi han aldrig gik med halstørklæde på. Om årsagen hertil fortælles: Han vilde en gang prøve, om det var sandt, at man kunde få den Slemme i tale ved at gå tre gange baglænds om kirken. Han begyndte altså sin gang og havde en kat med sig. Hver gang han kom forbi...
