I min barndom snakkede de så meget om en skovkjælling, der var i Skabelund skov, Hundslund sogn. Det var én, der var jordet i et trebundet markskjel, og vi børn var så bange for at komme om ved det sted. niels kjær, ås.
Der var noget i Tovup, de kaldte Stejlegraven, det var nord for den norderste gård i Torup. Der er folk blevne stejlede. I den næstnorderste gård havde de altid sådant et uheld på kreaturer, og så blev der rådt dem, at de skulde få et menneskehoved af en, der var bleven rettet, og lægge på en bjælke. I min moders barndom lå hovedet også på deres...
Jeg kan fra min barndom (184050) huske at have hørt tale om igangsgilde i Skibbinge sogn (annex til Præstø). Hvorledes det gik til, véd jeg ikke; men det var da en slags gilde, som en tilflyttet mand gjorde for bymændene. I Nørre-Hyllinge kaldes dette gilde, som endnu er i hævd, bordfjerding. Oprindelig fik bymændene ost og brød og et vist kvantum...
Min faster fortalte, at der var dem her i byen, der efter fæsygen ikke havde uden 1 ko, og det varede længe, inden de atter fik fuld besætning, for hestene skulde de jo forst have. I min barndom havde vi 8 køer her i garden, og det var mange dage, min moder lavede en sødmadksost til en specie. De var tingede hen til visse folk i Kanders. Anders...
En Kone, der boede ovre i Vestenbæk i min Barndom, kunde læse i Led. Hun strøg og trykkede og læste. Gamle Hans Pedersen i Bakkebølle kunde også læse i Led, og efter ham gjør Datteren Maren Trine det. Hun er levende endnu. Kustode J. Olsen, Museet i Maribo; f. i Kallehave. Kallehave S., Bårse H.
På Vintersborg Mark i Utterslev og nær ved den gamle Skole findes en ret betydelig Grusbanke, som kaldes Ørnekolsbanken. I den skal være nedgravet en Skat, og man har flere Gange prøvet på at få den op, men Folkene, som grov, har hver Gang givet sig til at snakke, og så er den sunken længere ned. I min Barndom holdt Folk ikke af at gå den Vej om Natten....
Jerusalems Skomager viste sig i Tim Molle i min Barndom. Han havde Hår på Tænderne, og når der var to Døre lige overfor hinanden, gik han der igjennem. Når de Døre så smækkede, troede man, det var Jerusalems Skomager, som gik der igjennem.
Mellem Stradebro, som her også kaldes med et gammelt Navn Stenbroen, ligger til Vesten for Landevejen Lidsbjærg, en høj, stenrig Bakke, deri skal bo Trolde; lige overfor på den anden Side af Vejen ligger Stenholmen og tæt derved i lige Linie Barnehov, hvori forhen Trolde, der efter at være foruroligede af Beboerne deri Sognet flyttede til Lidsbjærg. Den...
I den vestre side af Kirkeskoven, Bjerre sogn, er der en krog med gamle egetræer og ellekrat og anden underskov. Denne krog kaldes Djævclskrogen, og her er meget mørkt og skummelt, og i min barndom turde mange ikke vove sig herind, da de let blev vildfarende og forplumrede i hovedet. lærer hansen.
I min moders barndom blev der funden en pige i en skindsæk i Knoldemose mellem Vorde og Fiskbæk. Man siger, at en mand i Løgstrup, der havde besovet hans pige, for at skjule det havde slået hende ihjel og så puttet hende i sækken og båret hende derud. Jens Johansen, Hjarbæk.
Ved gården Filsø har der i gamle dage været en stor fiskerig sø, der hørte under Sønder-Vosborg, og der omtrent, hvor gården nu ligger, boede der en fisker, som stadig forsynede herregården med tisk. Der har for ikke længe siden boet en gammel mand i Torsted, Niels Filsø, der mente, at han nedstammede fra den sidste Sønder-Vosborg fisker. I min faders...
I min barndom kom jordemoderen fra Hørning en dag hver sommer til Adslev for at lave ost. Hun sendte bud i forvejen, at hun kom sådan en dag, og en bonde kjorte da over efter hende om morgenen. Folk bar så al deres morgenmælk og mælken fra aftenen i forvejen til hende i den gård, hvor hun altid lavede osten, og kvinderne hjalp hende tillige med...
da.etk.JAT_05_0_00013
Folkene kom hjem fra marken og skulde have melgrød til deres nætter. Så siger en hostkone meget vredt: >Der er knotter i grøden, tøs, har du lavet dem? Madammen stod i stuen ved dem. Så svarer tøsen sagte, hun stod lige ved siden af: li, ti stille, dem har madammen selv lavet. Straks vender hun om: Ak, det er såmænd da nogle dejlige grød, de...
Baron Kosenkrantz på Villestrnp havde en person, der agerede tjener for ham, han hed Kornelius og kunde sådan omgåes sin herre. Når han fik lyst til en af baronens frakker, så sagde han: Den kan De ikke være bekjendt at gå med i selskab, den klæder Dem ikke. De er jo så pæn en herre, og den frakke vansyner Dem helt. Den må om6yes. Nej, jeg vil ikke...
En gammel sømand fra Strandhuse fortalte mig. mens jeg var hjemme i Narre -Bjært, at der i hans barndom Var skov fra N.-Bjært til skovmøllen i Kolding, og man kunde gå bele den strækning fra gren til gren i træerne. Der var sa tæt med skov langs med brodderne af Kolding fjord både mod syd og nord, at der næsten ikke var ea bar plet at finde. Graver Chr....
Der var en doktor ved Rosenholm, som hed Hald, han havde en dag været ude at vaccinere, og på hjemvejen kjorte han løbsk, væltede og fik en finger forstoppet, så han nægtede at tage hen til en patient, da han kom hjem Så gjorde a ham opmærksom på, at min moder kunde gjore kors over den. Kan hun, svarede han. ja, lad hende sa prøve det. A fik bud...
I min Barndom borte jeg, at der grasserede et stærkt Spøgeri i Tesbjærg i Stadil, og det var grueligt at høre på, hvad der fortaltes om det. Kreaturerne gjorde Larm om Natten og kom tit lose, og Folkene blev puffede og stødte, hvor som helst de gik i Mørke. Manden måtte op hver Nat og ned til Fjorden, men jeg kan ikke give omstændeligere Beretning om...
Min Bedstemoder blev gammel og gik til sidst i Barndom. De havde en Karl i Gården, det var for Resten deres Plejesøn, han gik tit og drillede hende noget, da hun var jo bleven lidt sær, men så sagde hun: A skal komme og kryste dig, når a er død. Da hun så døde og var bleven lagt på Strå på et Bord oppe i Storstuen, så skulde Karlen enten ligge i den Seng...
På Gammelby Mark er der en Bakke, som hedder Langbjærg, og i en Grusgrav der har de et Spadeslag nede i Jorden fundet et Menneske. Han lå i Klæderne, og de kunde se, han havde lange Støvler på. Liget var helt og holdent, og de mente, at det var af en Bissekræmmer, som var bleven slået ihjel. På Stovby Kirkegård har de også fundet én, som sådan var kast...
Jeg hørte i min Barndom følgende Historie. Der er en Sø imellem Herning og Bingkjøbing, som hedder Solsø. Her lå en Gang en Gård, men Folkene, som boede der, var meget ugudelige. De sendte så en Gang Bud efter Præsten og bad ham komme at berette en syg. Han kom også, men da han trådte hen til Sengen, som den syge skulde ligge i, lå der et dødt Svin i...
