På len gård i Han herred tjente en gang en pige, der ved manden b <? v moder til et barn, som hun imidlertid undlivede sti aks efter fødselen. Kort efter døde både manden og pigen, og barnemordet var endnu ikke blevet opdaget. Så fik pigen ingen ro i graven, men gik igjen hver nat, ja, hun havde endog så megen magt, at hun kunde vise sig før...
da.etk.DS_05_0_01198
I Vorgod vistes indtil for kort tid siden et portræt af en dejlig ung kvinde, men. med et så skarpt og gjennemborende udtryk i øjet, at ingen kunde tåle at se derpå. Ja, man siger, at det endnu skal findes på loftet i præstegården henslængt mellem andet skramleri. Men måske vil man ikke gjærne drage det dæmoniske billede frem af den krog, hvor det...
Den gang Svenskerne lå her som fjender, havde de deres hovedkvarter i Niels Andersens gård i Ust. Der kunde ingen kvindfolk være for dem, for de vilde jo skjænde dem, og folk sendte de unge piger i tønder over til Norge. De foregav jo, at det var andet sager, de sendte af sted, men når de var komne af vejen og ud på vandet, så kom pigerne jo af tønderne...
Esbern Snare var den vigtigste mand i riget næst kongen, og han tog sig for at bygge en kirke i Kalundborg by. Så syntes han dog, det faldt ham så besværligt med den bygning, og var ved at fortryde det. Da kom der en dag en stor mand til ham og tilbød at hjælpe ham. "Ja," sagde Esbern, "det er godt nok, men det vil vist blive for dyrt." - "A nej,"...
En varulv har en stor lådden plet på brystet. Den ligner en stor glubende hund med et fladt hoved og store, gronne, tindrende og rullende ojne. Hårene er lange og strittende. Den humper af sted på tre ben, det fjerde stikker den bag ud i steden for hale, da denne mangler. De søger især frugtsommelige kvinder, som de sønderriver for at få et stykke af det...
Da Højslev kirke skulde bygges, havde bygmestrene deres maes med det stykke arbejde ; ti hvad de byggede op om dagen, blev straks revet ned den følgende nat, så sten og tømmer næste morgen lå i én skuddermudder. Det var jo de underjordiske, der drev deres ufærd der, hvorfor de gode Høj slevboere også klogelig henvendte sig til dem for at få lov til at...
Dagen før en kone på Strynø gik i kirke, sendte hun enten et af sine egne eller et andet barn af familien om med indbydelse til de koner, som hun plejede at komme til, om de ikke vilde komme til konegilde næste dag og så følge med hende til kirken. Barnet fik livert sted enten penge eller en pose kager. Så mødte de kl. 9 om morgenen, og der var dækket...
I Ogsby byder altid en ungkarl til bryllup, og han har en paraply i hånden. Bag efter ham følger to piger med et anker så stort, som de kan bære det, og samler deri mælk til bagning. Ved gildet bliver der før kirketid sat krims på én tallerken, kovringer med kjød og pølse o. s. v. på en anden og sættekager1) skårne i stykker på en 1) Sættekager bages i...
I Alstrup var der en gammel Kone, som hed Stine Thyssen, hun opholdt sig ved hendes Søn og Svigerdatter og gik sådan inde ved dem. Folk havde stærk Tro til, at hun kunde hegse. En Gang var både hun og Sønnen og Svigerdatteren rejst ud, og Tjenestepigen var ene hjemme. Da vilde hun ud i Haven at tage sig nogle Gulerødder, men de sad så fast i Jorden, at...
Der var en Jordemoder, der hed Gjertrud, hun var en Dag kj ørende hen til en Kone, der skulde gjøre Barsel. Så gik der en hæslig stor Tusse ved Vejen, og den blev ved at krybe efter Vognen. For Løjers Skyld sagde hun så: »Ja, jeg skal også nok komme til dig og betjene dig, når du kommer til at trænge til det.« Strags, da hun havde sagt det, krøb Tussen...
I Rerslev på Sjælland er i sommer død en klog kone, som er bleven søgt af folk i mange miles omkreds. Der er mange fortællinger om hende, som var værd at optegne. I hendes allernærmeste omegn søgte man hende ikke meget, men ellers i en fem-seks miles omkreds hentede man råd hos hende. Hun behøvede ikke at se den syge, hvad enten det var et menneske eller...
En meget skikkelig kone i Klitlund var så ulykkelig, at hendes spæde søn, inden han blev inddøbt, blev forbyttet af nogle trolde. En dag, hun havde været lidt uden for huset, blev hun helt forskrækket ved at se hen til vuggen, hvor barnet gav sig til at skrige helt umanerlig, og i steden for hendes lille drengs smukke ansigt så et gruelig stort hoved med...
Blandt andet berettede Hr. B. Aggerholm mig følgende, som jeg siden af andre i Ringkjøbing har hørt bekræfte, at der var et 5 Års Pigebarn i Ringkjøbing i hans Tid, medens han der var Hører, som kunde se slige Syner, men var meget bange derved, skreg og råbte højt. Barnets Navn var Ane Marie Bøtker. Hun så Gespenster om højlys Dag foruden om Aftenen. En...