121 datasets found
Danish Keywords: barn Place of Narration: Mølholm ved Vejle
En dreng skulde døbes i Vester-Hassing kirke og hedde Kristen. Men præsten havde fået fat på, at det var en pige, og da han så spørger: “Hvad skal barnet hedde?” og konen siger “Kristen”, begynder han at gjøre indvendinger og siger: “Nej, det var nok Kristine”. Konen siger nej, det var Kristen, og da præsten endnu ikke vil tro hende, siger hun: “Da ka...
Kunnerbassel er et gilde, som holdes otte dage efter at barnet er født. Fra forst var det for de kvinder, som hatværet til stede ved barnets fødsel, og mandfolk måtte ikke komme med. De fik kaffepuns og var vilde, gik rundt og gjorde spilopper. Manden i huset var de slemme ved, og de vilde tage mandfolkenes hatte. Nu er det et lille eftermiddagsgilde,...
Man skal kjøre rask”med døbebarnet, så bliver det altid rask. Sønderjylland.
Så længe et barn endnu ikke kan snakke, kan man uden fare lade det tumle med kniv og gaffel, det vil hverken skjære eller stikke sig, når man kun ganske lader det selv lege dermed. H. Br.
Den, der strøer meget salt på sin mad, om ham siges, at han vil gjærne gå i kirke — om aftenen. K. M. R.
På Gjøl bliver der syet et rødt Kors på det nyfødte Barns Bryst for at fri det fra onde Magter. Nik. Christensen.
da.etk.DSnr_01_0_00717
Kommer en gammel kjælling ind og sætter sin stok ved det udøbte barns vugge, skal man spytte på stokken og smide den ud, for at barnet ikke skal blive forbyttet. (?) H. F. F.
En kone døde, før hun blev forløst, og siden var der aldrig fred for hende. Hun gik i nogle stubber og hørtes råbe: "Jeg har fået for lidt til ét og slet intet til to." Så snakkede de om det til præsten, han forlangte noget af det ufødte barns tøj, som han så lagde i stubberne, og så holdt det op med uroen. Præsten mente, at hun havde født to børn i...
Frugtsommelige må vare sig for at bryde træ eller ris for deres knæ, ti ligesom knæet knager, går barnets rumpe immer. j. b.
Har et barn ålevrid, skal der fanges en ål, om den er end aldrig så bitte, og bindes i et tørklæde på barnets bryst eller midt om maven. Allerbedst er det, når den kommer til at ligge på den bare krop, men den kan også nok svøbes ind. Lars Nielsen.
2122 . For et skjøgeseet barn slåes der kul på den brede ende af et hønseæg, og deri kommer man små stykker af alle barnets negle s.imt tre totter hår, der er tagne lige oven af hovedet. Ægget bliver derpå lagt i en myrebo, og ligesom det svinder, således kommer barnet sig. Nik. Chr.
da.etk.DS_04_0_02122
Der var en gang en pige, som fik et barn. Så gav hun svinene det; de åd det alt sammen så nær som den ene arm. Den fandt de, da der blev moget, og så hængte de den op til en bjælke, efter at de havde balsameret den. Pigen løb sin vej, men kom igjen om 5 år mod. Da hun så armen af hendes barn, dryppede der en blodsdråbe fra hver finger af barnets hånd. Så...
da.etk.JAH_05_0_00441
I min Faders, Christen Jensens, Stue i Hvejsel stod i min Barndom en Bilæggerkakkelovn, på hvilken var fremstillet en Grib, der forte et Barn med sig i sine Kløer. Den såes med udslagne Vinger, og Kløerne holdt i Barnets Skjorte. Neden under stod: Da jeg greb Overmand ved Fod, tog han mig bort med sig, ti råder jeg hver Ven så god, han spejler sig i mig....
da.etk.DSnr_04_0_00206
En Gårdmandsdatter fra Ørby, hun hedder Margrete Kristensen, og hendes Fader hedder Peder Kristensen, hun har fortalt mig, at da hun en Nat der hjemme lå i Sengen i samme Værelse som hendes Bedstemoder og lille Broder, da vågnede hun, lige idet Klokken slog 12, ved sådan Banken på Bedstemoderens Seng. Hendes Broder blev også vågen ved det, og så kaldte...
Min Moders Bedstefader Clausen var også synsk. En Aften han lå i Sengen ved hans Kone, bad han hende om at gå ud og hente ham et Glas Vand, for han var bleven tørstig. Hun går ud til Kjelden efter Vandet og kommer ind igjen med det. Men da siger han helt rolig: »Gå uden om det der,« og så pegte han ad det, »der står en lille Ligkiste.« Hun så' ikke...
da.etk.DSnr_02_H_00139
En Kone blev hentet hen til en anden Kone, der var i Barnsnød, og skulde hjælpe hende. Da hun var færdig, fik hun et Forklædefuld Høvlspåner med sig hjem til Betaling. Hun smed dem i Skorstenen, men der blev en lille én siddende ved Forklædet, og næste Morgen var den det rene Guld. Hun vilde nu gå ud og hente de andre, men da var de forsvundne. Peder...
da.etk.DSnr_01_0_00774
Vættelys brugte de gamle at svøbe ind i nyfødte Børns Svøbelister, for at de ikke skulde blive forbyttede. De kan også lægges på Bunden af Vuggen. Mange endnu levende Personer har haft sådan en Sten i Svøbelisten. A. c. Poulsen.
da.etk.DSnr_01_0_00715
Der skal hver Nat brænde Lys hos det nyfødte Barn, indtil det bliver døbt, at underjordiske Folk ikke skal forbytte det, ti i så Fald bliver det en Skiftning o: på Sjæl og Legeme vantrevent. I et Barns Svøb må indsyes et Vættelys, for at Vætten o: en Underjordisk, ikke skal tage det. (Beskr. af Vigerslev og Veflinge.) J. F. Boesen.
På Fanø lever endnu eu mand, hvis barn blev forgjort, så de forgjæves alle steder søgte lægehjælp til det. Da tog faderen sig for at rejse til den bekjendte kloge kone ved Logstor, og bun gav ham lægemidler, der hjalp, samt lod ham med det samme se, hvem der havde voldt barnets fortræd, i en spand vand. Det var da hans egen soster, og just på den tid,...
Jens Andersen i Tåning havde et barn, der var så sært, de vidste ikke, hvad det okadede. Så sagde atil Gjertrud, barnets moder, at hun skulde søge til Rakker-Mette. Hun kom og tog nogle tråde og slog knuder på. Det blev gjort her omme, så vi så det, og så blev trådene hængt op i et træ. Ligesom det svandt væk, skulde sygdommen og svinde. Så kom barnet...
da.etk.DS_04_0_02159