I min Faders, Christen Jensens, Stue i Hvejsel stod i min Barndom en Bilæggerkakkelovn, på hvilken var fremstillet en Grib, der forte et Barn med sig i sine Kløer. Den såes med udslagne Vinger, og Kløerne holdt i Barnets Skjorte. Neden under stod: Da jeg greb Overmand ved Fod, tog han mig bort med sig, ti råder jeg hver Ven så god, han spejler sig i mig....
En Gårdmandsdatter fra Ørby, hun hedder Margrete Kristensen, og hendes Fader hedder Peder Kristensen, hun har fortalt mig, at da hun en Nat der hjemme lå i Sengen i samme Værelse som hendes Bedstemoder og lille Broder, da vågnede hun, lige idet Klokken slog 12, ved sådan Banken på Bedstemoderens Seng. Hendes Broder blev også vågen ved det, og så kaldte...
da.etk.DSnr_02_H_00223
Min Moders Bedstefader Clausen var også synsk. En Aften han lå i Sengen ved hans Kone, bad han hende om at gå ud og hente ham et Glas Vand, for han var bleven tørstig. Hun går ud til Kjelden efter Vandet og kommer ind igjen med det. Men da siger han helt rolig: »Gå uden om det der,« og så pegte han ad det, »der står en lille Ligkiste.« Hun så' ikke...
En Kone blev hentet hen til en anden Kone, der var i Barnsnød, og skulde hjælpe hende. Da hun var færdig, fik hun et Forklædefuld Høvlspåner med sig hjem til Betaling. Hun smed dem i Skorstenen, men der blev en lille én siddende ved Forklædet, og næste Morgen var den det rene Guld. Hun vilde nu gå ud og hente de andre, men da var de forsvundne. Peder...
Vættelys brugte de gamle at svøbe ind i nyfødte Børns Svøbelister, for at de ikke skulde blive forbyttede. De kan også lægges på Bunden af Vuggen. Mange endnu levende Personer har haft sådan en Sten i Svøbelisten. A. c. Poulsen.
Der skal hver Nat brænde Lys hos det nyfødte Barn, indtil det bliver døbt, at underjordiske Folk ikke skal forbytte det, ti i så Fald bliver det en Skiftning o: på Sjæl og Legeme vantrevent. I et Barns Svøb må indsyes et Vættelys, for at Vætten o: en Underjordisk, ikke skal tage det. (Beskr. af Vigerslev og Veflinge.) J. F. Boesen.
På Fanø lever endnu eu mand, hvis barn blev forgjort, så de forgjæves alle steder søgte lægehjælp til det. Da tog faderen sig for at rejse til den bekjendte kloge kone ved Logstor, og bun gav ham lægemidler, der hjalp, samt lod ham med det samme se, hvem der havde voldt barnets fortræd, i en spand vand. Det var da hans egen soster, og just på den tid,...
Jens Andersen i Tåning havde et barn, der var så sært, de vidste ikke, hvad det okadede. Så sagde atil Gjertrud, barnets moder, at hun skulde søge til Rakker-Mette. Hun kom og tog nogle tråde og slog knuder på. Det blev gjort her omme, så vi så det, og så blev trådene hængt op i et træ. Ligesom det svandt væk, skulde sygdommen og svinde. Så kom barnet...
Dobbelte lede kaldes i Vendsyssel at være skjøgeseet, og denne sygdom kommer af, at barnet er blevet seet af en mand eller kone, der har været utro mod sin ægtefælle. Passer man kun på at kaste et forklæde over barnets hoved, inden det bliver seet af en sådan person, er det sikret mod sygdommen. Nik. Chr.
Den onde syge (epilepsi). Dersom et barn har den syge, skal barnets fader tage en håndfuld rugstrå med aksene på, ligesom de er i kjærven, gå baglænds og stiltiende til barnet, hviste rugen over sit hoved og stiltiende slå det tregange i ansigtet med disse rugvipper. Barnets moder skal tigge i Guds navn noget messevin, blande det med noget af hendes egen...
Der er født et barn i en kjælder på Lønborggård, og det var der én, der red med ved nattetid over til Oalgebjærg i Hemmet. En seddel var fæstet på barnets bryst, hvorpå stod, at de skulde antage sig det. Det hed Ingeborg. Manden på Lønborggård hed Jermiin, og det var sagtens hans barn. Frøken Mejnert, Lønborg.
Der var en gang en præstekone, der var i barnsnød. Så gik præsten ud og så op til himmelen, og han så uheldige himmeltegn. Han blev ved at gå sådan en ni, ti timer, og det blev hele tiden mere uheldigt. Til sidst blev hun forløst. Det barn skulde hænges. Da barnet var en fem, seks år, blev han hængt i bagrebet. Så var faderen så glad, tog barnet i sine...
De bandt solvkors på børuene, for at de ikke skulde forbyttes, eller også skyndte de dem at fa dem døbt. Der var en bytting i horslev i Ugilt sogn, og faderen hed Jens Lavrsen. Barnets hoved var lige så stort som både Deres og mit og ét til, og så blødt at føle på som en svpude, og så havde det lange sorte tænder. Deres mark gik lige ud til Molgårds...
Om Mathias Pedersen i Stensby fortælles, at da hans første kone var dod 1811, fik han en pige til at holde hus for sig, og hun blev tyk vod ham. Da nu barnets fødsel skulde mældes til præsten, fik han sognefoged Jens Mortensen i Skamby til det, for han turde ikke selv. Da nu sognefogden kom ind til pastor Zeuthen og havde forrettet sit ærinde, faldt han...
Karen Brus Jørgensen i Folie fortæller, at hendes moder efter at have fodt mange børn, var bleven så nervesvækket, at hun var helt sindssyg. Efter et barns fødsel forlangte hun at blive indledt i kirken, og lægen rådede manden til at føje hende. Da præsten trådte ud i våbenhuset, faldt hun på knæ og kyssede fligen af hans præstekjole. I Jesu navn bør al...
I Nørre-Lem tæt ved Lemvig lå for mange år tilbage et lille hus, hvor der boede et par folk, der var meget overtroiske. De havde kun ét barn, en lille pige på syv år, og hun var nu så udmærket til at læse, og det var forældrene jo meget glade over; de syntes, hun kunde læse som nogen præst, men en dag blev den lille pige syg og døde, og nogle dage efter...
Kristenvåret er en meget lang og smal kjole af tykt, rødt silketøj, hvorpå der er syet et kors af sølvbrokade således, at enhver af de to striber nåer fra barnets ene skulderblad til den modsatte fods tåspidser. Dertil hører en hue af samme stof, også smykket med sølveller guldbrokade. Nik. Christensen.
Der var en Indsidder ved mine Forældre, der hed Else Marie Kjelstrup, og hun fortalte, at det første Barn, hun blev Moder til, det var over al sit Legem fuldt af Rustpletter. Så søgte de jo flere Råd for Drengen, og endelig var der en gammel Kjælling eller Stodder, der sagde til Moderen en Dag: »Else Marie! hvor har du været den Gang, du gik med den...
Når et Barn er skjogeset, skal man føre det 3 Gange gjennem en Hestepude, eller også graver man en stor rund Græstørv på Kirkegården, laver deri et rundt Hul og trækker Barnet 3 Gange der igjennem. Begge Kure må foretages, efter at Solen er gået ned. For at forebygge Sygdom skal det være godt, når en sådan Kvinde (Skjoge) kom ind i Huset, at vise hende...
Herredsfogden på Højris og hans Fuldmægtig, der hed Bech, var store Kjæltringer og brugte umyndige Børns Penge. De var fælles om det og havde så meget sammen, at de var nødt til at leve Danske Sagn. IV. 17 og dø med hinanden. En Morgen kommer Herredsfogdens Kvindfolk ud til Folkene og siger, at han var så syg så syg, og de skulde endelig være stille. Min...
