31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: banken Place of Narration: Holbækegn Tuse Næs
En kone i nærheden af Højbjærg havde støbt lys til højtiden, og hun vidste bestemt, hvor mange der var. Da hun så kom juleaften for at hente ét, var de borte næste alle sammen. Troldene i Højbjærg havde taget dem til festen i banken. Chr. R.
da.etk.DS_01_0_00499
En Morgen tidlig bankede det på Vinduerne hos Smed Jørgen Larsen i Højerup. Smeden lå meget syg. Hans gamle Kone rejste sig, da hun troede, det var Rosengårds-Konen, der kom for at se til dem, men da hun nu lukkede Døren op, var der ingen. Lidt længere op på Formiddagen kom hun, og så fortalte Smedekonen om den Banken, hun havde hørt. Klokken 11 om...
da.etk.DSnr_02_H_00213
En Husmand i Asnæs, der boede lige oven for min Broders Lod, hans Lod gik lige ind til Bobjærg Banke, Manden blev da aldrig kaldt andet end Niels Bobjærg. Han var en Gang taget ind i Banken og var borte en 8 eller 14 Dage. De ledte om ham og vidste ikke, hvor han var bleven af. Endelig kom han igjen og var ikke noget rigtig siden. Karen Marie Jensdatter,...
da.etk.DSnr_01_0_00615
Der var en Banke ude på Klavses Lod i Skippinge, og der gik Børnene ved og legede. Så kunde de tydelig høre, at Troldene slog med Kistelågene nede i Banken, og da rendte de. Karen Marie Jensdatter, Vejleby.
da.etk.DSnr_01_0_00076
På Gråstensbanke er der spøgeri. Det kom til en mand fra Gammelby, just som han vilde kjøre ned ad den, og det snurrede vognen om, så han måtte kjøre baglænds ned ad banken. niels jonsen, bække.
da.etk.DS_05_0_01983
Der var bjærgfolk i Glenthøj i Lellinge, som gik ned i en gård lige ved siden af banken og lånte brød og andet. Der var rigtig en sti, som de gik ad fra gården og op dertil, og jeg har set stien. Hvad de lånte, betalte de godt nok igjen. Hans Nielsen, Todbjærg.
da.etk.DS_01_0_00465
Henne mellem Krarup og Sofælde(\ Krarup sogn) findes en mark, som man kalder Lillefeldt, og nær ved Lillefeldt ligger en meget stor banke, hvor folk underti den har set sære ting. Man har fortalt mig, at Morten Stenhugger således en gang har set nogen kjore ud af banken i karet.
da.etk.DS_01_0_00134
Den stille uge. Palmcsøndag, frimandag, kvide-tirsdag (da skulde man have pandekager, så blev melet hvidt i det år), aske-onsdag, skjærtorsdag (ni slags kål), langfredag, skidenloverdag (da vaskes der).
da.etk.JAT_04_0_00415
Barsel. Er det en pige, er der kun én, der er henne med det og tillige holder det, Er det en dreng, så holder en mand eller karl det. Foruden den, der holder det, er der 4, altså ialt 5 faddere. De 4, sem ikke holder barnet, kaldes stånfarrerer, der gjærne er ugifte, to af hver slags Agerskov. K. J. Lyngbys saml.
En månedstid før jul holdt do unge et gilde, og den aften sagde de, at de gik til musik. De havde udvalgt sig en øltapper og en brændevir.sskjænker, der så gik ned i kjælderen og tappede, hvad de drak. For hver potte, de tappede, skrev de en kridtstreg på tønden, og næste morgen gik de så ned og talte stregerne op. De havde potter med to ører at tappe i....
Eddertussernes fremkomst spår stærkt solstik, især når de vil krybe op ad væggene. F. D.
da.etk.JAT_03_0_01276
Det varsler godt vejr, når uglen siger: tust tust (tuit), men uvejr, når den siger: uhu uhu! F. D.
da.etk.JAT_03_0_01270
At en edderkop af de små spinder op eller ned ad én, varsler ham lykke. F. D.
da.etk.JAT_03_0_01039
Den pige, som første gang hun er gudmoder holder et pigebarn over dåben, bliver aldrig gift. F. D.
da.etk.JAT_03_0_00842
Den, som ved forskjæiingcn ej kan linde leddene i benene, har nylig tøjet. D.
da.etk.JAT_03_0_00203
Jævndøgn far bierne øjen. F. Dyrlund.
da.etk.JAT_01_0_01399
Hos os menes en vis sygdom i koens klove at være opstået ved, at de er pattede af vætterne. F. D.
da.etk.JAT_01_0_01223
For at gjæslinger kan trives, må man lade dom gå gjennem en honekjievø. Tudse. f. i).
da.etk.JAT_01_0_01171
For at koen ej skal kjælve om natten, malkes den gold en fredag, hvornæst malkersken siger følgende: Nu malker jeg dig en fredag, så skal du kjælve om middag. F. D.
da.etk.JAT_01_0_01050
Giv koen varmt brød, for at den skal blive tyrgal.
da.etk.JAT_01_0_01006