284 datasets found
Danish Keywords: banke Place of Narration: Lyngby
Der var en gammel Pige i Sejling, som var lidt halvfjollet. Hun sad i et lille Hus, der var Nabo til Præstegården, og så havde hun i sit Kammer et lille Vindue, der vendte ud til Kirkegården. Der hørte hun tit, at det bankede på Ruden, og det var, når nogen skulde dø, men den Banken var hun så angst for. Præsten havde givet hende Lov til at komme og...
da.etk.DSnr_02_H_00206
Min Mand var jo Præst i Sejling, og der fik vi os en lille Dreng. Da han var ét År gammel, var min Mand og jeg en Dag ude at besøge Hostrups i Silkeborg, og Pigerne skulde så passe Drengen. De sad begge inde i Sovekammeret ved hans Vugge om Aftenen, og det blev noget sent, inden vi kom hjem. Da vi kommer ind, da kommer Pigerne i den største Angst imod os...
da.etk.DSnr_02_H_00250
Bruden må ikke vise sig for forsamlingen, inden hun er bleven smykket. Dette arbejde udfores-af de to brudekoner, og i alt fald den ene må helst være præste- eller degnekonen. Disse brudekoner må da på kirkegulvet stå bag ved bruden hele tiden. Forriderne skal, når man kjører fra kirken, ride til brudehuset-, der have flaske og glas og så ride tilbage...
da.etk.JAT_04_0_00161
Mændene i Lille-Brøndum gjorde sommergilde skiftevis, og både gamle og unge var med. Men det var blot selvejerne, der gjorde det. De fik meldmader, og så dandste de. Ane Katr. Kristensdatter, Lyngby.
da.etk.JAT_04_0_00044
Da Katholm blev bygget, fik en Daglejer en Skilling i Dagløn, og en Ko kostede fem Skilling. Det var lige efter den sorte Pest. Ålsø S., Djurslands Sønder H. Hans Schuster, Lyngby.
da.etk.DSnr_03_0_00755
A var Matros på et Skib, der lå ovre i Shields. De andre havde nok fortalt, at der var noget nede i Skibet, der kunde give Skrald, som om der blev slået med Brædder eller slæbt med Måtter nede i Lasten, men a troede ikke på det. Så en Aften, da a havde Vagt, og det var dejlig stads Måneskinsvejr, da hører a det, og siger så til en Letmatros, vi havde, om...
da.etk.DSnr_02_H_00554
Min Moders Sosler var i Huset hos os, mens vi boede i Skjørpinge Præstegård. Hun hed Ida Hcramb og var forlovet med en Kapellan, som hed Emil Christiani. Det var en gammel Præstegård, hvor der var en stor Sal med Vinduer til begge Sider, og så var der Gjæstekamre ovenfor. Her havde hun hendes Værelse i et af dem. Der sad hun så en Aften og skrev til sin...
da.etk.DSnr_02_H_00504
Mens vi boede i Sejling Præstegård, var det en Nytårsaften, jeg skulde ligge oppe i Gjæstekammeret, for jeg havde en bile Dreng, der skulde vænnes fra, og så skulde jeg jo ikke være i Nærheden, men Pigen skulde ligge nede i Sovekammeret ved ham. Vi vilde ikke gå i Seng inden Klokken 12, men da jeg så var kommen i Seng og skulde til at falde i Søvn, da...
Min Fader havde taget sin Afsked efter at have været Præst i Stege, og boede nu i Kjøbenhavn. Så havde han været hos os i Besøg i Marvede Præstegård, hvor vi den Gang boede, og var rejst tilbage til Kjøbenhavn for en 14 Dage siden. En Aften kom min Mand og jeg hjem fra et Besøg, og jeg var allerede kommen i Seng, men havde ikke slukket Lampen endnu. Jeg...
da.etk.DSnr_02_H_00175
A havde en Datter, der var 16 År, da hun døde. Nogle Nætter før, som a lå vågen, mærkede a, der kom en Hånd stikkende ind under Dynen, og den stak sig ind i min, som a i det samme åbnede. A stødte til min Mand med Albuen, og han vågnede og sagde: »Trine, du drømmer.« — »Nej, a gjør ikke.« Al det første han sagde det, trak Hånden sig lige så stille...
da.etk.DSnr_02_H_00101
Imens a var hjemme i Ravnkilde, fortalte min Moder mig, at hun en Aften var kommen ud i Kjøkkenet, og da havde hun set to Kvindfolk, der sad på Ildstedet lige forved Kakkelovnsmunden, hvor der var helt klart af Ilden i Kakkelovnen, og svøbte et lille Barn. Hun lod dem sidde og gik ind igjen, og da hun siden atter kom derud, var de borte. En Aften så min...
da.etk.DSnr_01_0_00362
Det er ellers en gammel tale, at deres søn af Besterdys fik deres datter af Mårhøj, og der var et stort bryllup. Endnu hører man ofte, hvorledes det hamrer og banker i Mårhøj (mellem Stenum og Løkken). Nik. Chr.
da.etk.DS_01_0_00284
Holflod i Nøvling er omgivet af Bakker, og i dem siges der, at man kan høre én, der banker om Aftenen. Men man véd ikke, hvem det er. P. S. Engelbrektsen, Bredkjær.
da.etk.DSnr_01_0_00101
En aften, som en mand fra Ordrup og hans kone og pige stod og klædte sig af, kom der én ridende op for doren og bankede på, men da der ingen straks kom og lukkede op, trak han sin hest efter sig hen for vinduet. Han kaldte på dem, så de alle tre kunde høre det, og hvis rosten var, kunde de også kjende. Men da de gik ud for at lade ham ind, var han borte....
da.etk.DS_02_H_00364
Lange-Grcte havde fået fat i én og vilde slå den ihjel. Ja, den klagede sig jo ynkelig. A det var ikke noget, sagde hun, det var ikke mere end et loppestik. Kram Långdreng var også i lag med én, men han blev ham for stærk, og han bankede Kristen dygtig af. Thomas Andba>k, Lem.
da.etk.JAT_05_0_00328
En mand kjørte efter jordemoder til sin kone. Da han kom der, bankede han på og råbte: “Det er så galt, så galt, det er mig, de kalder Jens i Heden”. Om han fik hans ærende forrettet, mældes der intet om. E. T. K.
da.etk.JAH_06_0_00187
En Nat kom der nogen og bankede på Præstegårdens Dør i Døstrup. Præsten stod op og spurgte, hvem det var, og der blev så svaret udenfra: »Vi er vos tre, vi er vos tre, vi er vos tre!« — »Å I er tre Døwwel,« sagde Præsten, og så gik han ind igjen. Døstrup S., Tønder Nørre A. Pastor H. Koch, Ubberup.
da.etk.DSnr_06_0_00140
En Morgen tidlig bankede det på Vinduerne hos Smed Jørgen Larsen i Højerup. Smeden lå meget syg. Hans gamle Kone rejste sig, da hun troede, det var Rosengårds-Konen, der kom for at se til dem, men da hun nu lukkede Døren op, var der ingen. Lidt længere op på Formiddagen kom hun, og så fortalte Smedekonen om den Banken, hun havde hørt. Klokken 11 om...
da.etk.DSnr_02_H_00213
Kommer en frugtsommelig over en dørtærskel, hvorpå der er banket med en træpind, får barnet hareskår. Nik. Chr.
da.etk.DS_04_0_02319
IGlenstrup sogn er der en hellig kjelde. En aften, Peder Brun gik hjemad, så han nogle, der stod og bankede klæder ved den. Han tykte, det var sært, at folk stod der og bankede så sent. Så vilde han hen og slå en sladder af med dem, men blev så sær ved det, for da han kom derhen, var der ingen at Se. j. jensen, mollerup.
da.etk.DS_03_0_01114