Tis sø og Bliden er blevet til på den måde, at en so med ti grise løb ud for dem på Sæbygård, og alle disse svin gav dem til at rode. Soen rodede Bliden, og grisene rodede Tis sø. Man mener, at soen har rodet sig igjennem fra bunden af Bliden til bunden af Tis sø, så der er en åbning fra den ene til den anden, for vandet står altid lige højt i dem. At...
På bankerne ved Hellevad er et væld, som i gammel tid har stået i ry for stor kraft til at læge alskens bræk og sygdomme. Kilden tabte sin kraft, da en mand toede en gammel skurvet hest deri. Samme sagn om en kilde ved Rørkjær tæt ved Tønder, a. l.
Min kones oldefader var præsti Synderup og hed E. G. Vieth. Den første juleaften han var der, sad han lågt over midnat og studerede på sin præken. Da bankede hans folk på og bad ham komme op til kirken, der var lys og salmesang. «Lad dem kun synge, born,» sagde han. En gammel jomfru hos ham tog mod til sig og gik ind i kirken o. s. v. N. J.
Der var en gang nogle folk, hvis lille barn var blevet forbyttet af de underjordiske, men de vidste ikke af det. Så var det en gang, at konen gjærne vilde i kirke, og hun bod da tjenestekarlen et stykke tøj til en vest, når han vilde passe barnet, mens hun var borte. Det vilde karlen da nok, meu så snart konen var gået, siger barnet til karlen: "Det skal...
Radkøj kaldes en banke, som ligger øst for Kværndrup by, dels på præstegårdens mark, dels på N. Hansens enkes jord. Den del af Radhøj, som ligger på sidstnævntes jord, har folk set oploftet på fire pæle, og man kunde se en del bjærgmænd dandse der inde under. Imellem Radhøj og Stejlebjærg, der ligger vesten for, har der altid forhen været en gangsti, som...
I de høje banker ved landsbyen Atte i Føvling sogn, der i en meget betydelig højde skråner op fra Kongeåen, fortælles der, at (ler bor en mængde bjærgfolk ; set dem har man dog aldrig, men ofte har man hort, at de har smækket deres kistelåg i, når de har talt deres penge. A. II. Poulsen.
En kone var oppe på gjæstgivergården i Kjellerup at gjore rent og pudso vinduer. Så kom budet med et telegram til hende. Hun blev så angst og skyndte sig at putte det ind på sin barm, og så måtte hun hjem til GI.-Kjellerup, for hun havde ingen ro på sig. A, mig arme menneske, hvad skal det blive til med mig, nu er min søn da dod. Da hun så gik hjem ad...
Dæ wa en mand i Kragelund, dæ vild gjån ha sæ en stotiæ dram, han hed Åndes Hannsen. Så jæn åsiiv wa han komen ne^'e te Krålerop, å deje bløw han let dramet (fuld). Di tøt et wal, han ku go jænn hjæm, å så gik dæ tåu> kåål mæ ham. Dænd gang di kam te æ hws, bløw æ kåål stååndend ve æ vindier får å vild høør, hwodan de gik, næ han kam end te Lisbet. Så...
De brugte her avner i sengklæderne. Fruen på Håstrup samlede engdun til fyld i dyner. Hun havde somme tider tre piger om eftermiddagen nede i engene at samle, jomfruen og bryggerspigen og én til. Så barde hun det stående i løbe og havde sådan tummel med det. inden det blev gjort i stand. Else Kristeusdatter, Jegind.
To mænd i Vilslev hjalp hinanden med høslæt. Det ene sted fik de fæsuppe, det andet sted fik de skuldesuppe. Den mand, hvor de fik skuldesuppe, han priste dem, det var jo hans egne, men den anden sagde: Ja, da priser a D. annamme mæ æ fæsuppe. Jørgen Jørgenseu, Jæruved.
Der var en streng herre på Mejlgård, der hed Kallager. En karl var sendt ud på hovmarken for at plove eller harve, og det gjorde han ikke godt nok. Da ladefogden kom, skjældte han ham slemt ud. Karlen trak ham så af hesten og bankede ham. Da lod ladefogden ham sende til Benzen, fnr at han der skubh lide hans straf, der havde de nemlig alle...
Lærer Hemsen i Hemmed var en forsømmelig lærer, og der blev endelig klaget over ham, at han ikke mødte til tiden i skolen. Så kom præsten Henriksen for at tilse sagerne. Men han kunde ikke gjennemføre noget og havde blot en særegen hvas måde at fare op på, dermed havde han også gjort, hvad han kunde. Han møder altså en morgen kl. 9. Men der var ingen...
Min oldefader han hed Søren Slot havde en gang en sort ko, der blev syg og døde. Så vidste de snart aldrig, hvordan de skulde. De var jo som rædde for, at de skulde blive uærlige ved selv at slæbe den af kjørhuset. Men så kom bymændene jo da til og var ham så behjælpelige med at slæbe den ud her vesten æ kalgudige, og der grov de et hul og put den...
Der lå en bondegård ved hovedlandevejen. En nat kom der en hen ved vinduerne og bankede på og bad om hjælp. Han fortalte, at han skulde bort med en so, men den var sprællet af vognen for ham, og nu kunde han ikke ene få læsset den. Manden stod da op og tog klæder på sig. Den anden mand stod ude ved vognen med et reb om halsen på soen. De fik læsset den,...
Øfverste Pegror? var KiHstiansstacls kommandant, men var almindelig hadet. En juleaften bankede det pa hans dør, og to karle kom ind. De bar en stor dragkiste med tre skuffer. De skulde aflevere den her, sagde de. P. vidste ikke af nogen dragkiste at sige, men da karlene var sikre på, at de havde bragt den til det rigtige sted, bad P., om han måtte få...
Kusken på Klavsholm kjørte en gang med herskabet gjennem Vissenbjærg gyde ovre på Fyen, og det var et forfærdeligt snefog. Så skulde de gjennem et led, hvor ledstolperne var kjæfterne af en hvalfisk. Men der kunde de ikke komme igjennem, og så måtte kusken tage gehejmerådinden på ryggen og traske af med hende, imedens gehejmeråden trippede så godt han...
Frands Rask havde en gang været inde med nogle andre drenge at stjæle æbler i Urup have, og han skulde jo da op til ladefogden og have nogle smør. Så får han en fjæl op under sin trøje og får den stoppet ud med spåner uden om fjælen. Da han var den værste, skulde han have først. Ladefogden, der var gammel, tog ham nu i armen og bankede løs med en kjæp,...
Hovbønderne måtte gå ned på Gimderupgård og få alt det øl, de kunde drikke. Så var der en stærk karl, som hed Hans, og han havde gjort Weinschenek imod, så han tog ridepisken og slog ham med, men han tog godt imod det, for han var sådan en sølle nådelig en, og sådan fik han bank i steden for øl. W. var nu så gruelig hastig, men hans kone var godsindet,...
En Mand fra Hesselager, der hed Hans, var med i Krigen 1814, da vi sloges med Svenskerne. Så var han kommen op til Norge, og der var sådan en Pokkers kjøn Pige, som han fik Lyst til. Men hun kunde nu mere end hendes Fadervor, og så siger hun til ham, at han var allerede gift. Men det siger han nej til, det var han ikke. Jo han var, og hun skulde vise ham...
Folkene i en Gård i Limskov var til Julebesøg, og der var ingen andre hjemme i Gården end Tjenestekarlen og Tjenestepigen. Så bliver de enige om, de vilde have nogle unge Folk budt sammen og more dem med. Da så Karlen havde været henne en Tid efter det, så kom der en og bankede på Døren. Pigen tænkte, det var nogle af de unge Folk, der begyndte at komme,...
