I Brændholm i Ikast, der er en Udflytter fra Lyngholm, boede et Par gamle Folk, og hos dem tjente en Pige. Imens hun var der, var der sådan Skraslen og Tumlen, især oppe på Loftet, det bankede, og der var en stadig Uro. De kunde også undertiden høre noget snakke. En overmodig Karl bankede i Væggen, da han hørte den Banken, og sagde: »Kan du slå hårdere.«...
Der var en Mand på Kobberbøl Gård, der hed Vest, og han var så sær. Han havde altid Penge nok, og Folk skyldte ham da for, han var Frimurer. Han gik så grov meget om Natten og særlig, når det var rigtig mørkt, og så satte han over Tværmarker og alting. Når han så havde et bitte Smule Ærinde et Sted, så kom han ind og forrettede det. Han havde sådan et...
Jeg og min Broder oplevede en Gang noget, som vi aldrig har kunnet forstå. Vi lå begge i Karlekammeret en Nat, og da vågnede jeg ved, at der bankede i Loftet oven over os, som en kunde have sat sit Knæ eller sin Fod hårdt ned i Fjælene den ene Gang efter den anden. Jeg kaldte på Jørgen, og vi lå begge og hørte på det en Tur, men så faldt han i Søvn igjen...
Bitmesteren på Tjele var så rig, at han havde en stor jærnbunden Kiste fuld af Specier, og de sad så last. at den sidste var banket ned. Han sagde til Folk, som han viste dem, at de måtte få dem, når de kunde tage én op. Da han var død, stillede de ham op i Vinduerne en tre Dage, for at Folk skulde tro, han var levende endnu. I iens bjærgede man af hans...
Min Fader hed Jon Jensen og boede i Ravning Skov. En Nat, han og min Moder lå og sov, kom der én og bankede på Vinduet. Det var en Kvinderøst, der kaldte ham ved Navn, og hun sagde det helt tydelig, hun bad ham følge med, for hendes Mand lå i en Bæk i Nærheden og var druknet. Han rejste sig så og gik udenfor, men der var ingen. Otte Dage efter kom Røsten...
Lærer Pedersen i Ebberup, der døde 1856 eller 57, han skal have fortalt, at en Nat han lå i sin Seng, da hørte han noget banke på Ruden i Sovekammeret. Han rejser sig op i Sengen og siger: »Hvem er det, der banker?« Det svarer: »Ja, det er Kristian«. Han kunde nu høre på Stemmen, at det var hans Søn, og så går han ud for at lukke op, men da er der ingen....
På Dronninggårds Mark er nogle Høje, og knap norden for er en Dam, der kaldes Svængdam. I den ene Høj var der et Hul, som vi Hyrdedrenge gik og stak en Kjæp ned i. Så kom der en 3, 4 Dværge ud af Højen med bitte røde Luer på og vilde jage os derfra, og vi blev så forskrækkede, at vi løb alt hvad vi kunde. Vi kom der ikke tiere på den Høj. Fra Højen og...
I Åsted er der to Høje på Over-Budes Mark. Der kom en Mand forbi en Morgen tidlig og vilde til Frederikshavn. Da smedede de i Højen, så Gnisterne stod oven ud af den, og så kunde han høre, de bankede. Manden var fra selve Gården, og så råber han: »I kan gjærne smede en Høle til mig, til a kommer tilbage.« Han tænkte nu ikke mere på det og kjørte videre....
Der var en klog mand inde i Assendrup, der hed Knud Bendixen, han var opholdsmand og sad i en husende. Vi søgte aldrig andre end ham, når noget var galt. Mens han havde gården, var det blevet galt med køerne, kvindfolkeue kuude ikke kjærne, og konen gik og klagede sig og sagde, at de var forgjort. Så sagde Knud: »Prøv nu at give dem det og det.« Men det...
De gamle i Skalmstrup fortalte, især Ane Larsdatter, at de hvert år en højtidsaften, så vidt a husker var det Mortensaften, kunde høre, der stod en kone og bankede tøj nede ved en kjelde, de hent vand ved til de huse, der lå i nærheden. Den kjelde var i kanten af byen lige i kanten af Gåsekjæret, og den er der endnu. Folk kunde stå i deres gangdøre og...
I den sydlige ende af Togdal er der spøgeri. Op gjennem Sluden - en sti, der går fra Togdal op mellem to banker, og som fører op til de huse, der er udflyttede fra Gjerding, skal der spasere en amtsprovst, som nogle kalder provst Otto, og det skal være den samme, som driver sit spil oppe på loftet i præstegårdens vestrehus. Det er kun et års tid siden,...
På Holms mark (Lillerupholm) lige sønden for Elling skov, var en røverkule med 12 rovere i. De kom en juleaften til Holm alle 12 og vilde røvre. Folkene vidste først ikke, hvad de vilde gjøre, men så forestillede det, at konen og pigen blev skjelagtige, og så tog konen grydeskeen og bankede pigen i. Hun rendte så derfra hen og hentede folk. Roverne blev...
En mand i Guldager ved Hobro flyttede sin gård ud, og han splittede da de gamle egesyler ad. Iblandt disse syler var der en, hvori der var boret et hul, og en egepind, som var banket ind deri, sad udenfor. Da den var trukken ud, fandt de en seddel i hullet, hvorpå var skrevet: "Ni fodsfjed fra Tisteddal under den store eg stander en kjedel fuld af...
En markmand i Tisted red en dag omkring, da det var et strængt vejr med lyn og torden, for at se, hvorledes det stod til med sæden på markerne. Han satte sig af og tøjrede hesten, og da han vilde til hest igjen og rykkede tøjrepælen op, så han, at den var banket ned i en potte med penge. Han lagde da sin trøje og sine træsko derved og lod øget blive...
Sønden for Fladbirk er en høj, og tæt ved er et hus, hvor manden hed Jens. Han sagde: "Á stod ved enden af mit hus en aften, og da så a et lys på højen, det slog en flamme ud fra sig, te det var forskrækkeligt". "Vil du ikke have kastet i den?" sagde a til ham. "Jo, det kan nok være", og så akkorderede han med en mand om at kaste en grøft igjennem den....
A har set et lys her på Blæsbjærg (på skolemarken) og et på Råbjærg mark. Det første kunde a stå her i min stue og se ud af vinduerne. Solen var vel nede den gang. I mine yngre dage, for en 30 år siden, da kunde a stå oppe i Smedegård, hvor a tjente, og se lige efter solnedgang og tæt efter host et lys ved Ris banker, en mil mod nord. Der er siden fundet...
Tis sø og Bliden er blevet til på den måde, at en so med ti grise løb ud for dem på Sæbygård, og alle disse svin gav dem til at rode. Soen rodede Bliden, og grisene rodede Tis sø. Man mener, at soen har rodet sig igjennem fra bunden af Bliden til bunden af Tis sø, så der er en åbning fra den ene til den anden, for vandet står altid lige højt i dem. At...
På bankerne ved Hellevad er et væld, som i gammel tid har stået i ry for stor kraft til at læge alskens bræk og sygdomme. Kilden tabte sin kraft, da en mand toede en gammel skurvet hest deri. Samme sagn om en kilde ved Rørkjær tæt ved Tønder, a. l.
Min kones oldefader var præsti Synderup og hed E. G. Vieth. Den første juleaften han var der, sad han lågt over midnat og studerede på sin præken. Da bankede hans folk på og bad ham komme op til kirken, der var lys og salmesang. «Lad dem kun synge, born,» sagde han. En gammel jomfru hos ham tog mod til sig og gik ind i kirken o. s. v. N. J.
Der var en gang nogle folk, hvis lille barn var blevet forbyttet af de underjordiske, men de vidste ikke af det. Så var det en gang, at konen gjærne vilde i kirke, og hun bod da tjenestekarlen et stykke tøj til en vest, når han vilde passe barnet, mens hun var borte. Det vilde karlen da nok, meu så snart konen var gået, siger barnet til karlen: "Det skal...
