Der siges, at når en hakkelscskjærer ikke stryger hakkelsekniven om aftenen, når han er færdig, da vil der om natten blive skåren hakkelse på det sted, hvor skjærekisten har sin plads. En karl havde en gang glemt dette, og ved midnatstid, da han lå og sov, hørte han at der blev skåren hakkelse. "Hvem kan det være?" tænkte han og rejste sig, gik ud i loen...
På slottet i Odense er et værelse, som ingen kan sove i om natten. Da jeg var der, så jeg et vindue med en fjæl for, og det var det va:relse. Der var tre studenter, som hørte om det værelse og forlangte i kådhed at komme til at sove der. Det var to brødre Pade og så en tredje. De kom hver i sin seng. Hen på natten vågnede de ved spektakel der inde. Den...
På Einsiedelsborg i Fyen var det så grueligt med spøgeri. Min moder tjente der som kammerjomfru hos to gamle frøkener. Deres søster, som kaldtes den gamle frue, og havde været gift med en ejer, baron Petersdorff, gik igjen, og det spøgte så grueligt hver nat. Når de to gamle frøkener sad der om aftenen, kunde lyset aldrig være tændt, men blev ved at...
Imellem Jedsted og Hillerup foer en landmåler om natten. Det var ligesom en ild, der foer ned over agrene. Han havde JO gjort uret. marie vind, hornum.
I en mark tæt ved Vandling skov står der en busk græs, hvor meget man med leen slår på den, så er der dog ingen i stand til at slå den af, og folk siger derfor, at det må være Stoffer Roses hår. Stoffer Rose er en forbryder, som er bleven halshugget og gik igjen, og de siger, at præsten ikke kum godt fra det, da han manede ham, siden St. R. ikke kom helt...
Fra herregården i Kjestrup fortælles, at en af de forrige ejere gik igjen, og flere gange i året, sådan bestemte aftener, kom den her gamle mand med en rød lue på og satte sig for bordenden, men sagde ingen ting og gjorde ingen ting, og efter en times tid gik han igjen. Han gjorde ingen fortræd og intet spektakel i gården, men de var lige godt kjede af...
Jeg gik ude en aften silde ad Grøddebøl forte og havde en stor hønsehund med mig. Da jeg kjendte historien om spøgeriet der, var jeg jo ræd, og mere ræd blev jeg, da jeg kom til den bro, der fører over K/estrup bæk, for da kom hunden, der ellers gik foran mig, farende ind på mig og blev ved et stykke vej og trykkede sig ind til mig, og jeg var klar på,...
Det var i 1848, da strandede der et skib ude ved vestkysten, og en ung piges lig kom drivende i land og blev begravet på kirkegården. Kort efter kom en kund svømmende i land med en æske, og den blev sat ned i graven i et hjørne. En tre dage efter begravelsen kom en tysk løjtnant ridende langs med kysten. Han havde hørt, at der var strandet et skib, og da...
En gang præsten i Nøvling havde været i by, og de så kjørte imellem Holflod og præstegården, hvor der findes en stor bakke med lidt krat, som de sknlde igjennem, så går hestene pludselig i stå. Karlen kan ikke drive dem frem . . .Hjul af vognen. Den Slemme bar armen til præstegården. Peder Svane.
Polakkerne og Svenskerne var komne op at slås her, og Skejby blev ved den lejlighed brændt. Der blev en Polak, en trommeslåer, slået ihjel. Han skulde jo begraves, men der blev ingen ceremoni holdt over ham. Så var der dog en Dansker, han tykte. det var for galt, når der slet ikke blev gjort eller sagt noget, og da han nu er sat i graven, så tager han en...
Forstråd Bangs bedstefader og så en formynder for enken på Ulstrup de rejste sammen fra Viborg til Randers. Så vilde formynderen ind og logere der på gården om natten. De skulde ligge på det grønne værelse. Man sagde nok, det var ikke så rele, som det skulde være der, men det brød de dem ikke om, og så skulde de ligge i samme kammer, for der var to...
Der går en ensporet vej fra Hvirring kirke ned over markerne efter Lundgård ved Nim, cg den kaldes Tingvejen. Der har været tingsted i gammel tid ved Lundgård, og der er en mølle, der kaldes Tingstcdholms mølle, og noget, der kaldes Tingstedholm. Mølledam og stigbord cr der tydelig mærker af endnu. peder svane, hornum.
Stubberup på Hindsholmen er egentlig Studerup. Kirken skulde have været Bygget på skolemarken i Martofte, men så var der et par sten, der sank, og så måtte de til at bygge den, hvor et par stude lagde sig, som de bandt sammen, marie vind, hornum.
da.etk.DS_03_0_00825
En karl, der hedder Nis Hansen, han kan se både det ene og det andet. Men da han er slem til at drikke, så er folk ikke tilbojelige til at tro ham. Så var det i 1863, han tjente ved Thomas Nissen i Norre- Vilstrup, da kommer han hjem om natten og kan ikke ret forstå, hvordan det har sig, for uden for gården i vedkastet stod der så mange kanoner, og så...
I Vilstrup var en mand, der hed Nis Gotfredsen, han lever endnu og er ansat ved banen. Han tjente på Vilstrupgård, men hans forældre boede i Vilstrup. Så en aften havde han da været hjemme og skulde sent af sted til hans plads igjen. Han går for nemheds skyld ad den forte, der kaldes Langrogels forte. Da han var gået et stykke, ser han et lys foran sig,...
En murer, der hed Peder Larsen, var en aften i besøg hos min fader. Da han går hjem, skal han passere Vilstrup kirkevej, og da moder han en ligskare, og kunde fef kjende de folk, der sad på vognene. Han kunde tælle, hvor mange vogne der var, og navnlig kunde han kjende den forreste vogn, der tilhørte en mand i Vilstrup, som hed Peder Mortensen. Han...
Skrædder Anders Iversen fra Ildved gik en aften fra Hvejsel og hjem, og da han kom til Abroen, hørte han, der kom noget plaskende imod ham. Han vilde ikke gå af vejen, og så skubbede det ham ned i åen, hvor der ikke var mere vand, end at han kun kom i til knæerne. Der stod han og så på, at der kom et ligtog med 18 vogne, og han kunde se, der var to spænd...
Der var lige sådan en kone, der kom og mældte min moder, at hendes datter var død. Hun så et lys komme hen for vinduet en vintermorgen, inden det blev lyst, og det skjærede for vinduerne, og ind kom det ad doren, og så stod der en kone med en lygte i hånden inden for. Da min moder stod op og vilde snakke med hende, så gik lyset den samme vej, som det var...
Min moder i Vilstrup lå en nat ved siden af manden i sin seng. Så bliver hun vågen og ser op, og da ser hun henne ved en kommode ved vinduet nabokonen stå og græde og torre sine ojue, stottet til kommoden. Så kalder hun ad manden cg siger: «Du har jo ikke lukket doren, der kan du se.» Nej, det passede ikke, og han kunde ingenting se. Så springer hun op...
Der er en gård i Vandling, hvor det spøger. Ind til gården går et stykke vej, og ved indgangen til den vej står to hoje stenpæle. P^n aften havde karlen der fra gården været ude og kom sent hjem. Det var pænt månelyst. Da han skal nu til at svinge ind til gården, kommer han til at se op, og så sidder der en stor sort hund oppe på den ene af pælene. Men...
