Det var nogle hårde karle, der boede her i byen. De sloges og drak og tumlede, og om anden dagen drak de forlig igjen ved en flaske brændevin. Der var brændevin at få i Årestrup ved væverens, og så var de så knøve til at gå til kirke. Der sad de da og drak om søndagen og blev så fulde, at de bar hverandre hjem. Den gamle Jens Indersen (Ingvorsen), det...
Forhen havde de ingen høkere at kjøbe tilmad ved sådan som nu. Når det blev forår, var det jo sluppet op for mange småfolk både med det ene og det andet, og tilmad havde de ikke af. Så kom de gående hen til dem, der havde noget, og klagede dem i en elendig tid. "Nu har det aldrig været så galt som i år," sagde de, "med at få tilbrød, vi har ikke det...
Når deher hesteprangere kom til Nysum kro, kom der en på en hest for at hente Jens Smed i Årestrup, og så kom de til at spille kort, for han var en vældig kortspiller, og så kunde han sidde og vinde næsten pengene til hans skat. Jens Kristensen, Ersted.
De første arbejdere, der kom til Konradsminde glasværk, var Norskere. Siden kom der Tyskere. Norskerne var ellers pæne folk i klæder. De kom af og til ind til Ersted for at kjøbe smør. Den gamle Truukræn tykte ikke om deres besøg, men han var også noget tokkivorn til sidst. Han sagde om Kold-Jenses stifmoder: Det er sært, te Kjæsten hun vil have deher...
Den gang brændte de så meget kul og solgte både dem og træasken til Ålborg. Kræn Hyldgård fik en gang 24 skilling for skjæppen. Da han kom hjem, sagde en nabo: "Hvor meget fik du?" "A, a fik missæl ikke mere end 24 skilling". Ja, det var alt for lidt, han fik to mark. "Så måtte du missæl være tilfreds, bro'r, at det var aske alt det du havde". Det var...
Kræn Tind fra Skjørbæk han gik med stjærnen. Han sang: Med denne her stjærne, som vi nu her har, ville vi kun alene erindre den stjærne, de vise fra Østerland blev vaer, da de søgte Jesus at finde; og der hvor de så den stjærne at stå, var huset, hvor Jesus var inde. Men da kong Herodes det hørte, blev han forskrækket, og alle med hannem, han kaldte...
Heretter følger nogle formularer, som man har brugt i julestuerne, og som er lutter forvrængelser, der ser ud som spot mod det hellige, men dog nærmest ma betragtes som udslag af kådhed og ungdomsovermod og -lystighed. Adskillige af disse formularer havde endog usømmelige eller platte afsnit. I forrige tider tog man det ikke så nøje hermed, og det var...
"Adamslegen" har været brugt her i legestuerne den tid a kan huske, og bruges endnu. Når de midt om natten er blevne noget trætte af at dandse, tager de fat på den. Det går sådan til. Alle pigerne står midt på gulvet og én får dem koblet sammen, så de tager i armene af hinanden. Den, der gjør det, er vel Adam. Så svinger de rundt på gulvet, idet de...
De lavede mad til dem ude i marken på Bavnhøjen i Rold, når de kom tilbage fra deres riden sommer i by. Men en gang var bjærgfolkene. der boede i højen, blevne fornærmede på dem. Det var, ligesom højen skulde vælte med dem, og kjedlerne blev væltede for kokkekonerne, og de løb ned ad højen, mens deres mad og kjedler kom hvirvlende ned bag efter dem....
Når de red sommer i by, havde de deres hatte pyntede med røde bånd og stads og var i hvide skjorter over deres klæder. Der var én, de kaldte sommeren, han var den allerpæneste, men den, de kaldte vinteren, han var så ilde klædt på, som de kunde udfinde det. Han kaldtes også askefisen. De red eller gik omkring, og så tiggede de jo til deres gilde. De sang...
De Ersted mænd lå og stjal i skoven, og så var de endda nogle stoddere. Manden og karlen sad om dagen og gjorde træsko, og konen og pigen paste avlen og høvderne. Sådan var skikken i mine unge dage, men nu er der ikke en gårdmand, der laver et par træsko. Dem langovrede træsko kalder vi her sorte træsko og basarerne hvide træsko. Mændene gik i kofter...
Niels Mortensen her i Ersted kjøbte to gårde af krigsraden på Nørlund for 1300 daler. Da han skulde til Nibe at betale pengene, sagde en mand i Torsted til en kjøbmand i Nibe: "Der går en mand, han har 1300 daler i hans lomme." "Å, jeg anser ham ikke for, at jeg vil betro ham en pægl." Han var nemlig så ringe klædt og gik i ene hvide klæder. Jens...
Husbonden forlangte, at hver mand på godset skulde kjøre en halv favn træ til Hobro, og det nægtede Skjel-Jens. Han havde rigtig nok et par store, stærke bæster, men det var kjællingen, der fik ham til det, for hun var noget gal i det. Så kom forvalteren en dag, de var ved at bage, og smed dem ud og alle deres sager og børnenes klæder med. De havde atten...
Der var en skovfoged, der hed Jens Rebild i Espelund, som nu ellers til daglig kaldes Skovhuset. Han havde lokket en pige, maske hans egen kone havde fået ham til det, for hun fulgte selv med hende til kirken og lukkede kirkedøren op for hende, da hun kom og skulde tage imod skrifte. Der var så mange folk i kirke og vilde høre, hvordan præsten kunde...
Kræn Hyldgård fra Årestrup tjente nede hos hans broder, og de skyldte ham for, at han var halvgal, men han var ikke så tosset den samme karl. Så kom han en gang ned til Torstedlund og skulde have prygl, for det han havde fornærmet en af tjenerne der nede. Da han så kom ind til birkedommeren det var Knud Tejl så spytt' han en stor blat inde på gulvet....
Når deres korn blev tjenligt, så skulde de sende bud til herren om at komme og tage tiende, og så kom tiendetageren efter det på ageren. Men det vilde Kræn Hyldgård i Årestrup (?) ikke vente efter, han tog hans korn, når han havde lyst. Så kom der bud fra fru Bjørn, at han skulde komme ned til Buderupholm, hun vilde tale med ham. "Hvordan er det, bitte...
Der var en gammel en, der hed Karen Indjarster (Ingvarsdatter), hun skaffede alle ulvene bort her fra landet. Så vidt a véd, var hun her fra byen. Der kom en imod hende i alleen her nede ved Torstedlund, og da kom hun ridende på den forreste og havde dem koblet sammen. Så siger han: "Du har endda et godt kobbel plage at ride med." Dertil svarede hun: "Du...
Som satire på det forhen brugte redskab, kan her sættes følgende historie: Det første a kan huske, brugte de læderrebe, der var lagt ligesom hamperebe er nu, og når de fik dem kjørt i stykker, så kunde de bruge dem til plejlole. De havde stavseltræer eller sejltræer på hestene. Det var den gang skik, når de havde fået avlen i jorden, at de kjørte til...
I Rold var deres hyrdekald bedre end deres præstekald. Jens Kristensen, Ersted.
da.etk.JAH_01_0_00084
Byhjodden i Årestrup hed Båjj-Måten. og han gik om morgenen og råbte og støjede og tudede i hans horn, og dem, der kom ikke tidlig nok ud med høvederne, de måtte drive efter. Så var der en kjælling i Årestrup, hun matte drive efter, og det var jo en stor skam. Da hun var kommen gjennem byleddet, fandt hun en stump reb, som la der, og den rendte hun og...
