En Kone, de kaldte Stine Engel, der boede i Hus sammen med en Snedker, hun hørte Lighammeren inde ved ham, og så vidste hun, der kom snart Lig i Sognet, og de skulde til at lave en Ligkiste. Hun kunde let høre, når det var den Hammer, der gik, det var slet ikke sådan, som når en anden Hammer bankede. Snedkeren mærkede også selv noget, når han skulde til...
Norden for Ribe ligger nogle banker, som kaldes for Galgebjærgene. Der skal en gang en slem heks være brændt, og hvor hendes levninger blev begravede, er i jorden et hul, som aldrig lader sig fylde, ihvor megen jord man end kommer der i. A. L.
I en gård i Grejs spøgte det svært, og hestene gjorde sådan tummel. Karlen rejste sig da og bankede dem og bandede over, at han kunde ikke sove for dem. Så kom der en mand ind i kammeret til ham med en sabel i den ene hånd og et lys i den anden og sagde: "Lig rolig, du dreng, eller du er dødsens." Om morgenen spurgte de karlen, om han ikke havde sagt...
En gang var der nogle, der bankede på en skjelsten og råbte "Tag den her og sæt den der", sagde den ene til den anden. Stenen skulde jo sættes på det rigtige sted. hans kr1st. pedersen, haslum.
I Særslev sogn ligger to banker, Tronbjærg og Blodshøj, omtrent en fjerdingvej fra hinanden. Mellem dem skal en gang have stået et stort slag. Man har også på den strækning fundet flere oldsager af bronce. Holbæk amt. Th. Leth.
Vorherre kom en gang i besøg hos nogle folk, og da han bankede på doren, kom der et bitte, bitte barn og lukked e op. Han blev vred på forældrene, fordi de selv var så magelige, og for at de ikke tiere skulde bruge deres born på den måde, tog han på barnet, så det ikke kunde gå, forend det blev noget storre. Siden den tid har så alle små born et lille...
En nat, det var meget klart i vejret, vågnede min bedstefader og så, at der kom to mænd hen imod huset, hver af dem med en hakke på nakken. Han blev bange og vækkede konen, da de var komne helt tæt til det. Det varede nu ikke længe, inden de bankede på, og så spurgte de om vej. Men han vilde jo ikke lukke op. Så truede de med, at de vilde sprænge døren....
A kjendto godt Morten, der siden blev gårdmand i Selling, men forst var ladefoged på Skårupgård. Han var meget striks i det, og så bankede de ham. Han forklagede dem, og den ene af dem kom i tugthuset et par år. Han var fra Elsted, og de hentede ham om natten. Morten kunde aldrig komme til Århus siden. En gang var ban der, og da havde nogle samlet sig...
En Aften var det et forrygende Vejr, og da kom Karlene i Bostrup Præstegård ned til Præsten og sagde: »Der går én rundt her ude i Gården, og det er sådan en underlig én.« »Det er vel en Vejfarende,« sagde Præsten. »I skal lukke ham ind.« Men det turde de ikke, for han bankede ikke på, han gik blot rundt der ude. Endelig var der en Karl, der tog Mod til...
da.etk.DSnr_06_0_00139
Lidt nord for Svindinge ved Nykjøbing på Sjæll. er der nogle Å Banker, der kaldes Lårbærbankerne eller Lårbankerne eller Lårene. En Mand kom en Aften kj ørende der ad, og da han var kommen til det Sted, sagde han til sig selv: »Se, nu er jeg da mellem Lårene.« Så hørte han over sig en Røst, som sagde: »Ja, se op, da ser du mine Skåre.« Da han nu ser op,...
1 Bakken ved Skovshoved nu Søbakken boede Bakkemanden. Hver Gang det var mod Storm, kom han ned til nærmeste Fiskerhus og bankede på Ruden, idet han sagde: »I må ikke drage Garn, tag Bådene op, for nu kommer Storm.« (Efter Fiskerenke Hanne Petersen, Skovshoved.) Louise Ottesen.
En Mand fra Rurup arbejdede for min Fader, og han havde et Krampetilfælde. En Morgen tidlig han gik til sit Arbejde, fik han et Anfald, og da han netop gik langs med en Grob, faldt han ned i den og druknede. Om Aftenen sent, da min Fader var i Seng, kom hans Kone og bankede på Vinduerne og spurgte efter ham. Så blev der ledt efter ham, og han blev...
I Torp Banker i Underup Sogn er der Bjærgfolk. En Dreng fra Torp gik så tit derud, og de tog ham med ind i deres Bopæl. Så var det en Dag, de havde så travlt, og han spurgte dem da, hvad der var ved det. Ja, i Morgen skulde de til Fovten til Gilde. Fovten, sådan kaldte de Føvling. Om han måtte ikke følge med. Ja, de havde ikke andet end de gamle Huer til...
Her øster ved Lundhøj i Kjæstrup, Heltborg Sogn, har der altid været Snak om, te der var Bjærgfolk. Vi havde også en Høj på Balle Mark, der hedder Tregshøj, det er jo nær ved mit Fødehjem, og de sagde, der var en Smed i den. Vi kunde også godt høre, det smedede eller bankede i den. Vi kom jo tit hen til den, da vi var Hjørrer og vuttede Fårene. Min...
Der har været en klog doktor i Ballerup, der hed Kongsted. Han kunde stille ild ved at løbe rundt om den. En nat var der kommet ild op hos en mand i byen, og de fik så doktoren banket op, og han kom ud i sin bare skjorte og lob tre gange om ildstedet. Så slukkedes ilden og gjorde ingen videre skade. Derefter lob han ud i gadekjæret og dukkede sig ned...
En præst i Gcrslev (Phister) var så nærig, at han om natten flyttede skjelpælene ind pá sine naboers grund. Derfor må han gå ved de skjel, han har flyttet, og ingen mennesker kan færdes på de steder om natten uden at blive vildfarende. Mange år efter at han var død, kom han en nat og bankede på hos en mand, der hed Jens Larsen, som havde tjent præsten og...
da.etk.DS_05_0_01520
Osten for Grønning hedehøj har der ligget en lille høj, som nu er jævnet, og lidt vesten for højen var en vanddam. Der kunde de om natten se to fruentimmer, der stod og bankede lærred. De kunde også høre to plejle, der gik inde i laden, og så stod der en grå hest lige uden for laden i krogen ved fløj huset, og den var hovedløs. marie madsen, v.-grønning.
Det er hørt for nogle år siden i det tinghus, der står på marken ved Odense, her i landet om natten i julen, at prokuratores, tingstude og lovkjønne der inde har trættedes og bandtes, diskureret, banket i bordet og været i store tvistigheder, hvilket de sandfærdelig har vundet, som har rejst der forbi de tider i julen. Sådanne tingstude-gjengangere vilde...
Ris mølle blev stjålen helt væk. Den hørte til Tårupgård og var ubeboet. De kunde høre, det tømrede og bankede der om natten, og endelig var bygningerne helt forsvundne. Så blev stumperne solgt for 50 daler, og der fulgte endda en del tækkerør og to tønder rug med i handelen. peder navntoft, cammelstrup.
Min fader havde en uægte son, der var soldat og døde på hospitalet i Kjobenhavn. Der blev banket tre gange på vort sovekammervindue og sagt lige så tydelig: «Niels! (min faders navn).» Han rejste sig op og svarede, men der blev ikke mere ved det. Siden fik han bud om døden, og det passede bestemt med tiden. S. Nielsen Tømmermand, Søby.
