Dove-Ole sagde, at hans kone skulde have bank, hun havde så godt af det. Gunde Gundesen, Kjelst.
Morten Grimskjæg havde en hund, der lå ved hans fødder om natten. Hans kone hed Kristiane. De lå nede i Rese?i en gang i en lade, og så lavede hun en stor pandekage mens han var ude at fægte, og åd den selv alt sammen. Da han kom tilbage, kom de op at slås, og hun fik bank. Peder Christensen, Rottesgård.
Hans Kristian Bank i Rind kom en gang hjem med 24 pund kaffe. Så sagde hans kone: Men hvad vil du endda med alt det kaffe? Han var endda en stor kjøbmand. Der var også en kjøbmand ved Herning kirke. For at få kaffe til højtidsmorgener løb de hen til kjøbmanden med et par hoser eller sokker og fik for. Kristen Overgård, Gullestrup.
Spilder man salt, får man bank af sin tilkommende mand (eller kone). K. Toxværd.
I en gård i Allerslev fandt de en gang en rullepølse midt i gården, som ikke var sammensyet på noget sted, og som de bankede længe på med økser og hamre, så den gav efter, men i stykker gik den ikke. Eudelig fik de dog hul på den ved efter en anden mands råd at holde den til ilden, og fandt så, at den var stoppet med småstykker af alle slags fugletæer,...
Der var en gammel kone i Lundtim, der hed Lone, hun var skyldt for at kunne trolde og blev skyldt for mange ting. Sådan fik bun også skyld for, at Kristen Lassen blev syg og døde. Kristen Lassen og Thomas Bank gik om at syne skorstene, også gav hun hver af dem et æble. Thomas lod æblet være det, det var, men Kristen Lassen spiste sit, og så blev han...
Der var en klog mand inde i Assendrup, der hed Knud Bendixen, han var opholdsmand og sad i en husende. Vi søgte aldrig andre end ham, når noget var galt. Mens han havde gården, var det blevet galt med køerne, kvindfolkeue kuude ikke kjærne, og konen gik og klagede sig og sagde, at de var forgjort. Så sagde Knud: »Prøv nu at give dem det og det.« Men det...
En mand i Bøgvad, Kristen Peter, kom en aften kjørende fra Kolding. Det var frostvejr, og da så han én på marken, der pløjede med stude. Så begynder han at råbe, at han troede, de var tossede, der vilde gå og pløje i sådan en frost. Konen, der sad på vognen, så det også og tyssede på manden, han skulde tie stille. Da de kom hjem, sagde hun, at han kunde...
Ved Stedstrup, Eskildstrup sogn, ligger en stor banke, som kaldes Bjærget, og heri boede en gang bjærgfolk. En gang da de bagede, blev dejen vel tynd, cg en af troldene blev sendt op at låne noget mel i en gård, som hedder Hejngård. Han kom til gården om natten, bankede på og sagde: "Vil I inte låne mej noget mel, fo vi hår platted fo tønt." H. Nielsen.
De yler, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. En oeel kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de går i haren. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: A, han slåe sæ wal i...
En mand så en flok gjæs i hans kom. Nå, dot er jer, I tyve! sagde han. Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
Sidder uglen og tuder på taget, vil der snart blive et lig i huset, K. M. Rasmussen, T. Kr., Rønslunde.
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
At drømme om en opredt seng betyder en god ven. K. M. Rasmussen.
Det er også godt at drømme om lynild, når man ser den i ovn eller ildsted; derimod betyder det trætte og fortræd, når man ser den som ildlys. K. M. E.
Det er godt at drømme om lueild, når det ikke er ild i huset. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01435
At græde i Bøvse betyder noget godt. men at le det modsatte. K. M. R.
At drømme om børn er godt. K. M. 11.
da.etk.JAT_03_0_01392
