Dove-Ole sagde, at hans kone skulde have bank, hun havde så godt af det. Gunde Gundesen, Kjelst.
Morten Grimskjæg havde en hund, der lå ved hans fødder om natten. Hans kone hed Kristiane. De lå nede i Rese?i en gang i en lade, og så lavede hun en stor pandekage mens han var ude at fægte, og åd den selv alt sammen. Da han kom tilbage, kom de op at slås, og hun fik bank. Peder Christensen, Rottesgård.
Hans Kristian Bank i Rind kom en gang hjem med 24 pund kaffe. Så sagde hans kone: Men hvad vil du endda med alt det kaffe? Han var endda en stor kjøbmand. Der var også en kjøbmand ved Herning kirke. For at få kaffe til højtidsmorgener løb de hen til kjøbmanden med et par hoser eller sokker og fik for. Kristen Overgård, Gullestrup.
Spilder man salt, får man bank af sin tilkommende mand (eller kone). K. Toxværd.
I en gård i Allerslev fandt de en gang en rullepølse midt i gården, som ikke var sammensyet på noget sted, og som de bankede længe på med økser og hamre, så den gav efter, men i stykker gik den ikke. Eudelig fik de dog hul på den ved efter en anden mands råd at holde den til ilden, og fandt så, at den var stoppet med småstykker af alle slags fugletæer,...
Der var en gammel kone i Lundtim, der hed Lone, hun var skyldt for at kunne trolde og blev skyldt for mange ting. Sådan fik bun også skyld for, at Kristen Lassen blev syg og døde. Kristen Lassen og Thomas Bank gik om at syne skorstene, også gav hun hver af dem et æble. Thomas lod æblet være det, det var, men Kristen Lassen spiste sit, og så blev han...
Der var en klog mand inde i Assendrup, der hed Knud Bendixen, han var opholdsmand og sad i en husende. Vi søgte aldrig andre end ham, når noget var galt. Mens han havde gården, var det blevet galt med køerne, kvindfolkeue kuude ikke kjærne, og konen gik og klagede sig og sagde, at de var forgjort. Så sagde Knud: »Prøv nu at give dem det og det.« Men det...
En mand i Bøgvad, Kristen Peter, kom en aften kjørende fra Kolding. Det var frostvejr, og da så han én på marken, der pløjede med stude. Så begynder han at råbe, at han troede, de var tossede, der vilde gå og pløje i sådan en frost. Konen, der sad på vognen, så det også og tyssede på manden, han skulde tie stille. Da de kom hjem, sagde hun, at han kunde...
Ved Stedstrup, Eskildstrup sogn, ligger en stor banke, som kaldes Bjærget, og heri boede en gang bjærgfolk. En gang da de bagede, blev dejen vel tynd, cg en af troldene blev sendt op at låne noget mel i en gård, som hedder Hejngård. Han kom til gården om natten, bankede på og sagde: "Vil I inte låne mej noget mel, fo vi hår platted fo tønt." H. Nielsen.
Hovbønderne måtte gå ned på Gimderupgård og få alt det øl, de kunde drikke. Så var der en stærk karl, som hed Hans, og han havde gjort Weinschenek imod, så han tog ridepisken og slog ham med, men han tog godt imod det, for han var sådan en sølle nådelig en, og sådan fik han bank i steden for øl. W. var nu så gruelig hastig, men hans kone var godsindet,...
Kongen af Danmark vilde låne Penge af Baron Stieglitz. Han havde 11 Tønder Guld stående i Hamborg Bank, og så rejste han ned for at få Pengene sagt op. Men de fik ham drukket fuld og gav ham en Obligation, hvori der stod, at når Ny og Næ de har Ende, skulde han få sine Penge. Det varede over 24 Timer, inden han opdagede, at han var narret, og så var det...
Et sted i Horne var der en lille pige, som skulde passe et barn. Så havde der en dag været en fremmed, som havde givet barnet en skilling. Den blev henne, og manden forlangte, at barnepigen skulde svare for den. Da hun ikke kunde skaffe den, troede han hende til, at hun havde taget den, og gav hende nogen bank. Men det blev for meget, hun blev syg, og...
Peder Tange, der boede i Ringkjøbing, var en underlig kannis. Først havde han været tjenestedreng på landet, men fik bank, for det han vilde pisse i sengen. Siden blev han krambodsvend, men var nøje om skillingen, og fik til sidst en kjøbmandsforretning i Ringkjøbing. Endelig kjøbte han Vosborg. En gang imellem rejste han derned, men bønderne leverede...
da.etk.DS_04_0_00667
Tre døde kom på én gang til Himmerigs port og bankede på. St. Peder lukkede op og spurgte den første: «Hvem er du?» «Jeg er Katholik, jeg har den eneste saliggjorende tro, men de andre to er kjættere. «Godt, sæt dig på bænken her udenfor. Hvad tro har du?» spurgte han den anden. «Jeg troer den rene evangeliske lære, sådan som Luther har renset den...
Den sorte so i skoven gik, to grise kun fik, to rode, to døde, to åd kun, og to bar hun hjem med sig. Hvor mange hk hun så? To. p. Jensen.
I et gildeslag blev der fortalt og snakket en hel de* om spøgeri og .spøgelser, og der var da en mand tilstede, som pralede af, at han i mørke turde gå op på kirkegården og slå et søm i et gravkors, for så kunde de da se, han havde været der. Han gik også godt nok ene op på kirkegården, men i mørket kom han til at slå sømmet igjennem sin frakkeflig og...
Lange-Maren er mit navn, fire mile gjør jeg gavn, alle, hvem jeg møder, trænger hverken til klæder eller fode. Dette vers lader man Lange-Maren, en vis kanon, som, så vidt jeg véd, endnu eller dog for få år siden fandtes i tøjhusets gård i Kjøbenhavn. sige. Det er en vistnok ualmindelig malmkanon, som, fortæller man, en gang i fortidens krige var...
Der gror en lind i min faders gård, den vokser så ret som en lilje, tilsammen gror rod, tilsammen gror top, tilsammen gror begge deres vilje, N". N.s hjærte brænder så hårdt, slet ingen kan det udslukke, undtagen N". N., ihvor han (hun) går, Gud råder for begge deres lykke. Til lykke med den unge mand, som Gud dig har beskjæret, jeg véd, han er af ærlig...
Sætter en krage sig på huset og skriger, vil der snart blive lig. P. Jensen.
