59 datasets found
Danish Keywords: bank Place of Narration: Kjelst ved Varde
Dove-Ole sagde, at hans kone skulde have bank, hun havde så godt af det. Gunde Gundesen, Kjelst.
da.etk.JAH_03_0_00430
Morten Grimskjæg havde en hund, der lå ved hans fødder om natten. Hans kone hed Kristiane. De lå nede i Rese?i en gang i en lade, og så lavede hun en stor pandekage mens han var ude at fægte, og åd den selv alt sammen. Da han kom tilbage, kom de op at slås, og hun fik bank. Peder Christensen, Rottesgård.
da.etk.JAH_05_0_00722
Hans Kristian Bank i Rind kom en gang hjem med 24 pund kaffe. Så sagde hans kone: “Men hvad vil du endda med alt det kaffe?” Han var endda en stor kjøbmand. Der var også en kjøbmand ved Herning kirke. For at få kaffe til højtidsmorgener løb de hen til kjøbmanden med et par hoser eller sokker og fik for. Kristen Overgård, Gullestrup.
da.etk.JAH_05_0_00074
Spilder man salt, får man bank af sin tilkommende mand (eller kone). K. Toxværd.
da.etk.JAH_03_0_00417
I en gård i Allerslev fandt de en gang en rullepølse midt i gården, som ikke var sammensyet på noget sted, og som de bankede længe på med økser og hamre, så den gav efter, men i stykker gik den ikke. Eudelig fik de dog hul på den ved efter en anden mands råd at holde den til ilden, og fandt så, at den var stoppet med småstykker af alle slags fugletæer,...
I vor nabogård var både mand og kone døve. En dag ser manden en fremmed kone. som skyldte ham penge, og han troede, hun kom med renterne. Så råber han ud i kjokkenet: “Abelen (o: Abelone), sæt æ kande på, Søren kommer med æ renter!” Da han nu kom ind. vilde han have henstand med dem. Så gik manden ud til hende og råbte: “Abelen, tæj æ kande af, han hår...
Havet har gået ind ad Kalles Mærsk og op til Fil so. Der er klæg i Kalles Mærsk og har været eng. Hele fjorden har været eng helt ud til strømmmen. Der er to gårde i Henne, der kaldes Klovgård, og der skal have været som en slags havn eller indsejling. Gunde Gundesen og kone, Kjelst.
da.etk.JAH_05_0_00795
Der lægger så meget til her omme, at det forste min moder kom til dether sted, da var der kun en lille knold, hvor de slog en børren flæg, og nu er det halve af det land, der er blevet, delt imellem 60. De kunde ikke enes om at skifte det, og så tog Varde det halve af det.
da.etk.JAH_05_0_00794
Der har forhen sejlet skibe op til Varde, hvor der nu er eng. Men det lægger jo også til bestandig. “Kvægflækningerne” er hele sognets ejendom. De er i det sydøstre hjørne af Billum sogn. Det blev oprindelig delt i 60 lodder, så hver mand hk lige meget, enten han var husmand eller gårdmand, og da lejedes det hele stykke ud for 31/3 mark. Nu koster lejen...
da.etk.JAH_05_0_00793
De folk fra Børsmose holdt ved Lille-Jens høj, når de var til bryllupper, og fik dem der en lille skjænk og et stykke krims. Da Hans Tudal blev gift med min søster, var vi også oppe på Lille-Jens høj og fik en skjænk. Morsomt nok siger folk altid “han” til Lille-Jens høj. Gunde Gundesen, Kjelst.
da.etk.JAH_04_0_00179
På Højbjærg vesten for Kjelst er der en grav som et kryds, og der har æ hørrer holdt pintsegilde. De gik omkring og samlede mælk til gildet. Én, de kaldte BlindeKristian, spillede for dem, og de dandsede så rundt om det kors. Mette Nielsdatter, Kjelst.
da.etk.JAH_04_0_00061
Krims er store kager, 6 tommer lange og 4 tm. brede og næsten 1 tm. tykke. De er lavede af sure fløde ug smør og bygmel, lige meget fløde og smør. Det er af samme slags, som ellers kaldes knæpkage. Krims er det tidligere navn og brugtes blot vest for Varde. De bruger krims i Ogsby endnu og får egentlig ikke andet kage ved gilder. Gunde Gundesen, Kjelst.
da.etk.JAH_03_0_00241
En lille pige i Vester-Kjelst havde onde sår på æ hele krop. Det sad i én kage, og hendes moder skulde gnide på hende bestandig. Hun gik lidt i skole, men ikke ret meget. Det var strængt at se på hende, og hun dode Også af det. Gunde Gundesen. Kjelst.
Der var en forvalter Kvist på Hesselmed, der var så gruelig galsindet. Så var Søren Kjær fra Kjelst til hove en dag og stod og fyldte en mog vogn. Han var meget polisk, og da i det samme forvalteren kommer gående tæt forbi, terper han en grebfuld blod mog ned på mogvognen, så det strenter hen på ham og ytrer i det samme: "A er så ræd for Dem, som a er...
I de to nordre gårde, Tvillinggårdene, i Morton skulde de levere deres præstetiende i Tor up præstegård, men det vilde de ikke, og så målte de vejen op fra marken, hvor tienden skulde tages, og så hen ad Torup til. De begyndte ved Lille-Bavnehøj, og da de kom til en høj, som kaldes Skååuhøj nordvest for Farsø, så var der en mil, og der væltede de tienden...
da.etk.JAH_02_0_00111
Provst Sehested i Jandrup var her i gården at tage tiende ud, mens Niels Kristensen var her. Da siger manden: "Ja. I skal så mane og have noget af æ tredje kjærv". — "Jeg skider i jer tredje kjærv!" svarede provsten. Mette Nielsdatter, Kjelst.
da.etk.JAH_02_0_00098
Gamle Ib, der tjente på Hesselmed i 70 år, var Først i møllen fot at hjælpe til der, men kunde ikke gjore noget ved det. Det eneste han kunde, det var at hente poser op, men det kunde han også gjøre til gavns. Når han blot havde båret dem ind, kunde han hente, hvad pose det skulde være, oppe i møllen i døde mørke. Så blev han sat til at harke (o: rive)...
da.etk.JAH_02_0_00069
Per Kjær var hjorde her i Kjclst i flere ar og blæste i en lud. Han begyndte ved Oster-Kjelst og blev ved at drive fårene helt om til Borg kjær, langs omkring med hedekanten. Mette Nielsdatter, Kjelst.
da.etk.JAH_01_0_00057
Den vinter a gik til præst, havde a sådan en tandpine, og så gik a til en gammel mand, der hed Lars Jensen. Han fulgte med mig ud til et bushjørne, hver der lå en stor sten, og der skulde a tage min hose af og stå på med den hare fod stiltiende, imens han satte sin finger ind ved den syge tand og læste lidt over deu. Så gik pinen væk, og a havde ikke...
da.etk.DS_07_0_01680
Kigholm konen er klog 0g kan blandt andet kurere for tandpine. Hun bor i Ål sogn. En mand ber i Billum søgte hende, men blev lige godt ræd. Da han kom ind, stod der en dings på kakkelovnen som en slange, og den løb rundt. Men da så konen stillede sig hen for ved den, holdt den stille, og så gik tandpinen væk- Mette Nielsdatter, Kjelst.