Mads Kristian Bank var bisseknprumer, og så kom han en aften til Troelses i Herning med flere læs kram. Niels Thomsen var kun en dreng og gik i skole, og nu havde karlen og han aftalt, hvordan de skulde ba^re dem ad med Mads. Da han nu kommer fra skolen om aftenen, spørger karlen ham ad, hvordan det kunde være, at han kom så sildig. A var henne pa...
Dove-Ole sagde, at hans kone skulde have bank, hun havde så godt af det. Gunde Gundesen, Kjelst.
Morten Grimskjæg havde en hund, der lå ved hans fødder om natten. Hans kone hed Kristiane. De lå nede i Rese?i en gang i en lade, og så lavede hun en stor pandekage mens han var ude at fægte, og åd den selv alt sammen. Da han kom tilbage, kom de op at slås, og hun fik bank. Peder Christensen, Rottesgård.
Hans Kristian Bank i Rind kom en gang hjem med 24 pund kaffe. Så sagde hans kone: Men hvad vil du endda med alt det kaffe? Han var endda en stor kjøbmand. Der var også en kjøbmand ved Herning kirke. For at få kaffe til højtidsmorgener løb de hen til kjøbmanden med et par hoser eller sokker og fik for. Kristen Overgård, Gullestrup.
Spilder man salt, får man bank af sin tilkommende mand (eller kone). K. Toxværd.
Der var en præst en gang, der havde to karle. Det var nu tæt ved kirken, han boede, og avlskarlen han var så ræd for at komme i nærheden af den om aftenen, men andenkarlen derimod han var så dristig, han gik ikke mere af vejen for kirkegården end et andet stykke mark, og han gjorde ord af, han turde lige så godt gå ad kirken om midnat som om middag. Så...
Sten fra Herning gik en dag fra Lavlund til Snejbjærg, og så går der en dreng forved ham. Hvor er du fra?" sagde han. A er fra Kjærs mark", siger drengen, men hvor skal du hen?" A skal til Snejbjærg at bestille nogle æg for apothekeren, de skal sendes til Amerika med et skib, der ligger på Arnborg hede. De vil give en mark for snesen uden talæg, og...
Nu skal vi høre, hvordan Trine på Hjortager narrede den lille skrædder. Hun var mere end almindelig kjøn, så enhver kunde få lyst til hende. Kristen Klavsen, ham skrædderen, han troede, at han kunde få enhver pige, og så snakkede han godt med Trine. Hun lod, som hun var helt hentagen, og så mødtes de en søndag morgen ved bækken. Trine stod nok så fin ved...
En gammel rakker lå for døden, og så blev præsten da hentet Han spørger ham, om han havde nu ingen store synder på hjærtet. Nej, ikke uden én, sagde han, men den vilde han ikke en gang åbenbare, for den kunde han ikke få tilgivelse for. Jo, han skulde blot sige det. Ja, han havde altid tykt så godt om sig selv. Ja, siger præsten, den synd kan det være...
Nu skal a fortælle, hvordan det gik ham Per Langager. Da han en gang vilde liste sig ind gjennem Sonderbommen i Holstebro med nogle æg i sin hat, siger betjenten: Hvad har du at angive? Ingen ting, siger Per. Nå, det er dig, siger betjenten og lægger sin hånd på hatten af ham, dig kjender jeg nok, du er en redelig mand. I det samme lober bade...
Nu skal jeg fortælle, hvordan det en gang gik kontrolløren, da han kom til Herning. Han kom forst ind til apothekeren, og så rendte pigen derfra om til Jens Andersens, stak næsen ind ad døren og hviskede: Kontrolloren er her! Øjeblikkelig rendte der bud fra gård til gård, og nu fik hver travlt med at få sit brændevinstøj gjemt. Noget blev boret ind i...
Når bindestuen skulde begynde lige efter november, samledes de unge i den dertil bestemte gårds dagligstue, og så skulde bindestuen "sættes". Dette var slet ikke så let en sag, da karl og pige skulde parres sammen, og flere af dem var nys komne til byen, så man ikke kjendte, hvor dygtige de var. Det var heller ikke sagt, at de to, der strikkede lige...
Lars Sællænder trak selv læsset op af Lillelund mødding, da han havde forlæsset hestene, men træskoerne revnede også på fødderne af ham. Niels Holm bar ikke kornet op på loftet, men kastede sækkene op, tønde for tønde. Han læssede smør på ved at løfte fjerdingerne i én bånd op over havefjælene. Han væddede en gang om, at han skulde bære en hest, og hvis...
Min Svigerinde i Gurrebij ved Nakskov har været med til at putte Ællinger gjennem et Bugseben, for at de ikke skulde blive taget af andre Dyr, og i det samme blev der sagt: I ser Himmelens Fugle, men Himmelens Fugle ser ikke jer. Hendes Faders Mester hed Hans Rasmussen Ladefoged, og han sagde, at sådan skulde der gjøres. Hun er nu 32 År og blev i sin...
Der var en Ejer af J egslr up-Gården, der hed Erik, og han har givet Lysestagerne til Tranbjærg Kirke. Der er Årstal på dem, så en kan se, fra hvad Tid de er. Om ham fortælles, at han en Gang var ude at lede efter nogle Ungkreaturer, og så kom han ind til en Mand og spurgte om dem. Så siger Manden: »Hvis Dreng er du?« Han svarte: »A æ gåt å val mi æjen...
De 4 Gårde i Jegsirup og de 2 i Tranbjærg har hørt under Mosegård, indtil de blev kjøbt derfra. Da gav de 6 Gårde ikke mere i Kjøbesum end en Tredjedel af, hvad de andre Gårde gav, der hørte til Mosegård. Kammerherre Dahl sagde, at der nemlig hørte en gammel Selvejerret til de Gårde, og derfor skulde de ikke give mere. Det vidste Folkene ikke, og han...
da.etk.DSnr_03_0_01000
En Aften sad min Fader og Stifmoder inde i Dagligstuen i Ølby, og det regnede noget. Så hørte de pludselig en Vogn komme kjørende ganske stille udenfor Huset. De antog, det var Naboen, der kom kjørende med sit Barn for at besøge dem, da det lod som en Barnevogn, men det kunde de heller ikke forstå, da det var ud på Aftenen. Samtidig stod min Søster og...
Der er en Sten i Tranbjærg Kirkemur, hvori er indhugget en Lindorm. Den Sten er Overligger over den tilmurede Kirkedør. Folk kunde ikke komme ind i Kirken for den Lindorm, som der er afbildet. 1906. Katrine Andersen Nørregård, Holstebro.
I en gård i Allerslev fandt de en gang en rullepølse midt i gården, som ikke var sammensyet på noget sted, og som de bankede længe på med økser og hamre, så den gav efter, men i stykker gik den ikke. Eudelig fik de dog hul på den ved efter en anden mands råd at holde den til ilden, og fandt så, at den var stoppet med småstykker af alle slags fugletæer,...
Der var en gammel kone i Lundtim, der hed Lone, hun var skyldt for at kunne trolde og blev skyldt for mange ting. Sådan fik bun også skyld for, at Kristen Lassen blev syg og døde. Kristen Lassen og Thomas Bank gik om at syne skorstene, også gav hun hver af dem et æble. Thomas lod æblet være det, det var, men Kristen Lassen spiste sit, og så blev han...
